Finder fandme min familie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2016
  • Opdateret: 27 nov. 2016
  • Status: Igang
Da den 15 årige pige Mayas forældre dør, finder hun noget i deres kælder, som skal vise sig, at være starten på Mayas nye liv. Læs med for at finde ud af hvor det mystiske fund fører Maya i hendes liv!

1Likes
0Kommentarer
1467Visninger
AA

16. Så alle

Lucy, Paul, Sara og jeg og ventede på Martina og Clara. Vi havde fået et bord på en restaurant. Vores bord var placeret i baglokalet, så folk ikke så os sammen. Mit ansigt var frosset fast i et kæmpe smil. Jeg var lykkelig. Hele min søskendeflok ville snart være samlet. Vi snakkede som vandfald alle sammen. Ordene væltede ud af os, men pludselig blev der stille. Henne i døren stod Martina og Clara. De så meget nervøse ud. Jeg rejste mig op, og gik hen til dem.

”Hej. Jeg er Maya. Den mindste af os alle,” sagde jeg og smilede.

”Det er babyen,” råbte Lucy nede bagfra, så alle begyndte at grine.

Clara krammede mig.

”Jeg er Clara,” sagde hun.

Martina stod lidt skræmt og kiggede ved siden af. Hun var den næst mindste i vores søskendeflok. Der stod vi overfor hinanden. Martina var atten og jeg var femten. Der var ikke mange år mellem os. Vi smilte mod hinanden. Clara var i mellem tiden gået hen til de andre. De snakkede helt vildt.

”Jeg hedder Martina,” sagde hun efter at have smilt i lang tid.

Vi snakkede kort, og så gik vi hen til de andre. Så var vi alle samlet. Vi spiste uendeligt meget, snakkede som aldrig før og smilte, så vi ikke kunne stoppe igen. Jeg kiggede rundt og begyndte at tænke. Alle omkring mig var mine søskende. Hele mit liv havde jeg troet, at jeg var enebarn. Jeg var vokset op i en lille by, i et lille land, med mine forældre som den eneste familie. Nogle uger efter jeg havde været i den overbevisning sad jeg med min søskendeflok. Midt på en restaurant med mine fem søskende. Mine forældre var døde, begge par. Mine søskende var vokset op i store byer i USA og var blevet sangere og skuespiller. De var også vokset op i plejefamilier, men de vidste at de var adopterede, og de vidste hvem deres biologiske forældre var. Jeg var den lille baby. Jeg var blevet taget med til et andet land. Jeg vidste ikke at jeg var adopteret, og jeg vidste ikke hvem mine forældre var. Jeg var irriteret over, hvordan det var gået for sig, men jeg var glad for, hvordan det var endt. Jeg havde fundet tilbage til mine søskende. Jeg sad og spiste og snakkede. Så sad vi der. Alle seks søskende omkring et bord. I femten år havde vi været adskilt, men vi havde fundet vores vej tilbage.

 

 

 

”De kan ikke bare dukke op her. De vidste ikke at vi tog herhen.”

Det var Lucy der snakkede med ejeren af restauranten.

En af tjenerne på restauranten havde fortalt om vores møde. Hun havde sladret om, at de splittede søskende var samlet igen. Det er en god forsidehistorie, så alle journalisterne stod i en kæmpe klump uden for restauranten. Paul rejste sig op og kiggede på alle sammen.

”Maya kom her,” sagde han og vinkede mig op af stolen.

Han lagde sin arm omkring mig, og begyndte at snakke til os alle sammen.

”Nu ved vi alle sammen, hvordan babyen ser ud. Vi kunne alle sammen huske hende som den lille nuttede klump. Det er en hende der fik os samlet igen. Nu sidder vi her alle sammen. Jeg synes vi skal give journalisterne den forside historie. Vi er lykkelige. Hvorfor ikke vise det til alle?” sagde Paul.

Alle rejste sig op, og løb hen og krammede Paul og jeg. Vi var samlet i et kæmpe gruppekram. Det føltes godt.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...