Finder fandme min familie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2016
  • Opdateret: 27 nov. 2016
  • Status: Igang
Da den 15 årige pige Mayas forældre dør, finder hun noget i deres kælder, som skal vise sig, at være starten på Mayas nye liv. Læs med for at finde ud af hvor det mystiske fund fører Maya i hendes liv!

1Likes
0Kommentarer
1399Visninger
AA

11. Næste stop

Senere sad vi på flyet til USA. Fr. Sommer havde sagt, at hun tog med til USA, men hun syntes at jeg selv skulle klare det. Jeg skulle kontakte min familie, og jeg skulle forklare hvem jeg var. Jeg havde besluttet at kontakte Paul først, fordi han var den ældste. Jeg havde skrevet en lang mail, hvor jeg forklarede det mest basale. Jeg havde skrevet at jeg var hans søster, og at jeg gerne ville snakke med ham. Mailadressen havde hr. Sommer fundet til mig. Han havde søgt på en masse, og ringet til en masse mennesker, for at få fat i den. Paul var ikke nem at finde frem til. Han var kendt, så hans kontaktoplysninger var ikke offentlige. Han havde en offentlig mail, men hvis jeg sendte min mail der, så ville den ende sammen med alle fanbrevene, og det var ikke meningen. Min mail var sendt afsted et par dage før vi rejste, men jeg turde ikke håbe på hvornår jeg fik svar, eller hvordan svaret lød. Flyveturen gik let. Jeg sov meget af tiden, og spiste den resterende tid. Fr. Sommer derimod havde ikke en god tur. Hun skulle tisse hele tiden og hun kunne slet ikke sidde stille. Hun havde flysyge, så hun lavede bræklyde hele tiden, og manden ved siden af hende lugtede kraftigt af sved. Ti timer efter vi lettede fra København, landede vi i Los Angeles.

 

 

 

Vi gik i ankomsthallen i Los Angeles lufthavn. Bagagen tog lang tid om at komme. Vi stod bare og ventede. Folk blev hurtigt irriterede. Ligesom os ville de gerne bare hjem og sove. Jeg brugte ventetiden til at tjekke min mobil. Jeg havde ikke haft den tændt, siden vi tog hjemmefra. Et ukendt nummer havde ringet 2 gange. Jeg gik helt i baglås. Smilet bredte sig over hele min mund. Det måtte være Paul der havde ringet. Han måtte have set min mail. Jeg overvejede om jeg skulle ringe tilbage til ham, men han kom mig i forkøbet. Jeg skyndte mig at tage den.

Lidt overgearet skreg jeg nærmest ind i telefonen: ”Det er Maya.”

En engelsk talende stemme svarede efter lang tids stilhed: ”Hej Maya, det er Paul."

Jeg gav en brummende lyd fra mig.

”Du lyder lidt overrasket,” sagde han nervøst.

Jeg var helt mundlam, men fik alligevel svaret: ”Jeg var ikke sikker på, om du ville svare mig."

Han grinede lidt tid.

”Selvfølgelig svarer jeg. Jeg vil meget gerne møde dig og snakke, hvis du har lyst,” skyndte han sig at sige, som om han var bange for, at han ville fortryde, hvis ikke han sagde det hurtigt.

Min mund bredte sig i det største smil.

Jeg sagde ikke noget, men det gjorde han: "Mød mig uden for Beverly Center klokken ti i morgen formiddag," sagde han. Jeg kunne høre han græd, så lagde han røret på. Jeg havde blandede følelser. Jeg skulle endelig møde min bror, men han græd. Jeg fortalte om samtalen til fr. Sommer, så hun var klar til mødet næste dag.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...