Finder fandme min familie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2016
  • Opdateret: 27 nov. 2016
  • Status: Igang
Da den 15 årige pige Mayas forældre dør, finder hun noget i deres kælder, som skal vise sig, at være starten på Mayas nye liv. Læs med for at finde ud af hvor det mystiske fund fører Maya i hendes liv!

1Likes
0Kommentarer
1653Visninger
AA

7. Kendt men ikke kendt

'D. 5 september 2000

 

 

 

Kære dagbog. 

I dag fik vi langt om længe vores længe ønskede barn. Det er en pige. Det vidste vi jo godt. Hun blev født d. 3 oktober 2000. Vi er så lykkelige for at være blevet forældre til denne søde, lille pige. Vi adopterede hende, men hun betyder utrolig meget for os alligevel.' 

 

 

 

Jeg forstod ingenting. Noget føltes mærkeligt. Jeg bladrede en side tilbage. 

 

 

'd. 13 oktober 1998. 

 

 

 

Kære dagbog.

Du har nu fået en ny ejer. Jeg hedder Maria og har overtaget denne her dagbog. Min elskede bedste veninde er på tragisk vis død, så jeg har været i USA, for at hente dig og den mest bedårende pige, Maya. Hendes søskende er kommet på børnehjem, og skal senere sluses ud i familier. Det gør mig meget ondt, at jeg ikke kan tage dem med også, men jeg kan ikke tage mig af dem alle.’ 

 

 

Jeg fik tårer i øjnene og begyndte at fryse. Jeg var adopteret, og jeg havde aldrig anet mistanke. Jeg tænkte med det samme, at vi måtte have boet sammen alle sammen på et tidspunkt. Jeg besluttede mig for, at gå over til familien Sommer.

 

 

 

Da jeg kom ind i deres hus, råbte de ikke, som de plejede. De snakkede roligt til hinanden, og så alle sammen meget triste ud. Jeg havde et øjeblik glemt alt om, at mine forældre var døde. Det var stadig ikke helt gået op for mig endnu. Hverken delen med at de var døde, eller delen med at de muligvis ikke var mine biologiske forældre. Fr. Sommer stod i køkkenet og kiggede. Hun lavede ikke mad. Jeg gik hen til hende og krammede hende.

”Hej Maya,” kan jeg tydeligt huske hun sagde.

Det lød præcis som min mor plejede at sige det. Det rørte noget i mig. Min krop blev fyldt op med varme, men varmen blev hurtigt skiftet ud med kuldegysninger. Jeg kiggede længe på fr. Sommer, for at finde det rigtige tidspunkt at fortælle om mit fund.

Lige pludselig fløj det ud af munden på mig: ”Er jeg adopteret?”

Hr. Sommer stod bagved og havde allerede sprøjtet den mundfuld kaffe ud, som han havde i munden. Han skyndte sig om i køkkenet og kiggede besynderligt på mig. Fr. Sommer var meget rolig, men sagde ikke en lyd.

”Sæt dig ned ved bordet Maya, så snakker vi om det,” beordrede hr. Sommer.

Jeg gjorde som han sagde. Vi begyndte at snakke. Jeg fortalte om mit mærkelige fund i min egen kælder. Jeg fortalte om min teori, med at jeg var en del af søskendeflokken. Ordene væltede ud af mig, så jeg havde svært ved at stoppe igen. Efter lang tid havde jeg sagt det jeg ville. Jeg havde ikke mere på hjerte. Hr og fr. sommer stirrede længe ud i luften. Fr. Sommer rejste sig fra stolen, hvorefter hun stormede ind på deres soveværelse. Hun lagde sig ned på maven og rakte hånden ind under deres seng. Efter mange forsøg på at få fat i noget under sengen, trak hun en sort plastiksæk ud. Hun gik tilbage ud i køkkenet til os, hvor hun vendte posen på hovedet og tømte alt dens indhold ud på gulvet. Posen havde været fyldt med gamle blade og billeder. Hun satte sig ned ved siden af bunken, og gjorde tegn til, at jeg skulle gøre det samme.

”Maya. Du har helt ret. Din mor og far adopterede dig nogle uger efter, at du var født,” sagde fr. Sommer, som pludselig var begyndt at kigge på mig.

Tårerne samlede sig i mine øjne. Jeg koncentrerede mig om ikke at græde. Mit hoved dunkede kraftigt. Jeg var blevet fyldt op med informationer. Først var mine forældre døde, og så var de ikke mine forældre alligevel.

”Er mine biologiske forældre døde?” spurgte jeg, mens jeg kiggede på hr. Sommer.

Han lagde sin hånd på min skulder, og svarede: ”Ja. De døde få dage efter du var blevet født. Det er jeg virkelig ked af.”

Jeg kunne mærke en tåre trille ned af min kind. Jeg havde mistet mine forældre to gange. De eneste jeg havde tilbage var mine søskende. Jeg tog et af bladende af gulvet og kiggede på forsiden. Fr. Sommer satte sig tæt ind til mig.

’Skuespiller og musikproducer døde i bilulykke. Seks børn er efterladt alene,’ stod der med fede blokbokstaver, som den dags store nyhed. Jeg begyndte at tænke. Det måtte være mine forældre. De var kendte.

”Din mor var skuespiller” sagde fr. Sommer.

Hr. Sommer skyndte sig at sige: ”Ja, og din far var musikproducer.”

Jeg begyndte at smile. Det var en mærkelig følelse. Jeg var født ind i en kendt familie. Det var meget surrealistisk. Fr. Sommer tog et andet blad og viste mig det. Her stod endnu en tankevækkende overskrift:

’Barn til afdødt Hollywood par: Ulykken har taget hårdt på os alle seks. Vi har ikke længere kontakt.’

Jeg gispede efter vejret. Mine søskende havde brudt kontakten til hinanden. Vi brugte hele aftenen på at læse de gamle blade og se de gamle billeder, for at forstå, hvordan det hele hang sammen. Der var ingen der vidste hvem jeg var. Jeg var bare den ukendte baby til det afdøde Hollywood par. Det havde været meget rart ikke at være i spotlight, men der skulle ske noget. Jeg ville finde mine søskende.

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...