Finder fandme min familie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2016
  • Opdateret: 27 nov. 2016
  • Status: Igang
Da den 15 årige pige Mayas forældre dør, finder hun noget i deres kælder, som skal vise sig, at være starten på Mayas nye liv. Læs med for at finde ud af hvor det mystiske fund fører Maya i hendes liv!

1Likes
0Kommentarer
1608Visninger
AA

20. Jeg er kendt

Jeg vågnede ligeså stille, mens mine øjne åbnede sig mere og mere. Jeg havde en mærkelig følelse. Det føltes som om, at jeg ikke var vågen. Jeg kunne dufte noget godt. Jeg lå og snuste. Det var brownie. Jeg satte mig hurtigt op og kiggede rundt. Jeg var hjemme i min egen seng. I det lille land. Jeg skyndte mig ud i køkkenet. Det gav et sus i mig. Min mor og far sad ude i køkkenet og spiste brownie. Ved siden af dem, stod deres kufferter. Jeg begyndte at græde af glæde.

"Sikke en god kage du har lavet," sagde min mor og smilede.

Jeg løb hen til hende og greb om hende. Så løb jeg videre over til min far og gav ham det største knus nogensinde, men pludselig forsvandt det hele. Jeg vågnede op i sengen, sengen hos Paul og Marley. Jeg var ikke hjemme, og min mor og far var ikke levende. Det var en drøm. Det havde virket så virkeligt. Jeg havde troet på det. Jeg kiggede ved siden af mig. Sarah lå ikke i sengen mere. Jeg stod op og tog tøj på.

 

Nedenunder var Paul og Marley i gang med at lave mad. Sara var i bad. Martina og Lucy var oppe på deres værelse. Clara sov som en sten på sofaen. Jeg kiggede på hende og grinede.

Paul gik hen til mig og sagde: ”Hun er helt væk.”

Jeg grinede endnu mere.

”Væk hende bare. Vi spiser snart,” sagde Marley.

Jeg hoppede op i luften og direkte ned på Clara i sofaen. Jeg skrald grinede og det samme gjorde Marley og Paul. Clara vågnede med et sæt. Hun skubbede mig ned på gulvet og rullede ned oven på mig. Hun begyndte at bore hendes knoer ind i siden på mig.

”Du er så færdig,” sagde hun mens hun grinede sammen med os andre.

Hun blev ved i lang tid. Jeg vred mig rundt på gulvet af bare grin.

I mellemtiden var Martina, Sara og Lucy kommet ned fra værelset og ud fra badet. De stod for enden af trappen og gloede på Clara og jeg, som var vi sindssyge. Vi rejste os op og kiggede hen på dem. Vi stirrede på dem, som de stirrede på os. Lucy begyndte at grine, efterfulgt af Martina og Sara. Pludselig grinede vi alle sammen.

 

Senere samme dag skulle vi hen til et af de mest kendte talkshows i USA. Vi var blevet inviteret ind, for at fortælle om vores søskendeflok. Talkshowet havde tilbudt at hente os i en limousine. Vi takkede ja, for så kunne vi alle sammen være i en bil. Vi er på om fem, fire, tre, to, en. Vi sad klar i stolene på en lang række. Mit hjerte bankede som aldrig før. Foran os sad 200 mennesker som publikum. Ikke nok med det, så var showet live. Hele USA kunne kigge med, når jeg sagde noget. Senere ville det blive lagt på nettet, og så kunne hele verden se det. Pludselig begyndte værterne at snakke. Vi var på.

Den ene tv-vært startede med at sige: ”Her sidder vi med de seks søskende.”

Den anden tv-vært fortsatte med: ”Det er den for nyligt samlede søskendeflok, som mange af jer nok allerede har hørt og læst om. De sidder sammen med os her i dag, til deres første talkshow sammen. Martina, Sara, Clara, Michelle, Lucy og Paul, velkommen.”

Vi snakkede i de 40 minutter, som showet varede. Seerne havde indsendt spørgsmål og hilsner, som blev vist på storskærm. Mange spurgte mig, hvordan det var at komme ind i en søskendeflok, hvor alle andre end mig var opvokset i det glamourøse miljø. Hilsnerne var søde. Folk skrev at de glædede sig til at se mere til vores nye familie. Bagefter skrev vi alle sammen autografer uden for bygningen. Folk var mødt op i tusindvis, for at få en autograf af os, det var en speciel følelse.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...