Finder fandme min familie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2016
  • Opdateret: 27 nov. 2016
  • Status: Igang
Da den 15 årige pige Mayas forældre dør, finder hun noget i deres kælder, som skal vise sig, at være starten på Mayas nye liv. Læs med for at finde ud af hvor det mystiske fund fører Maya i hendes liv!

1Likes
0Kommentarer
1653Visninger
AA

21. Det nye liv

Vi tog direkte hjem efter talkshowet. Jeg var gået op på værelset for at slappe af. Mit hoved var bombet af indtryk og oplevelser. Der var stille på værelset. Ikke en lyd. Jeg kunne kun svagt høre dem nedenunder. Tårerne begyndte at trille ned af kinderne på mig. Jeg havde været så optaget af min søskende, at jeg havde glemt min forældre. Da jeg sad der på værelset helt alene, gik det op for mig, at mine forældre var døde. Mine biologiske forældre var døde, men det var ikke dem der betød noget. Dem der havde behandlet mig som deres egen. De var mine forældre, og de var døde. Jeg havde fortrængt det fuldstændig. Jeg var flygtet hjemme fra. Jeg lå længe og tænkte. Jeg var mere end lykkelig over at have fundet mine søskende, men det var ikke det liv jeg ville have. Jeg ville ikke leve i Hollywood. Mascaraen løb ned af mine kinder og mit ansigt var svulmet op af alt gråden. Jeg fandt min kuffert frem, og begyndte at pakke mine ting sammen. Jeg havde opnået hvad jeg ville. Jeg havde kontaktet mine søskende, men jeg savnede mit lille land. Alt jeg havde opbygget gennem livet var hjemme i den lille by, i det lille land. Midt i mit grædeanfald og min kasten rundt med tøj, kom Sara og Lucy ind på værelset. Lucy løb hen og tog fat i mig. Hun holdt om mig, og jeg lod mig trække med ned og sidde på gulvet. Hun aede mit hoved, som jeg havde puttet ind mod hendes mave. Jeg stortudede. Sara satte sig ned overfor os og aede mit ben. Jeg fortalte dem om mine tanker. De begyndte begge to at græde. De syntes ikke det var rart at se mig sådan. Mine tanker væltede ud i lang tid.

”Jeg flytter med,” sagde Lucy pludselig.

Jeg kiggede forvirret på hende.

”Hvad mener du?” spurgte jeg.

”Jeg flytter med dig tilbage til det lille land,” svarede hun meget bestemt.

Jeg hoppede op og krammede hende. Jeg begyndte at græde endnu mere end før, men ikke fordi jeg var trist, fordi jeg var glad.  

”Så kommer vi andre og besøger jer så tit vi kan, og I besøger os,” sagde Sara.

Jeg var godt i gang med at plapre løs om det, da noget pludselig slog mig, og jeg kiggede på Lucy og sagde: ”Du er jo i gang med at filme tv-serien. Du kan jo ikke flytte.”

Lucy begyndte at grine, men det blev hurtigt erstattet af gråd.

Mellem hendes gråd fik hun fremstammet: ”Jeg mangler en uge, så er vi færdige med femte sæson. Efter det har jeg ikke skrevet under på en kontrakt, så må de bare udskrive mig fra serien.”

Hun krammede mig igen.

”Så jeg flytter med,” sagde hun.

 

 

 

Vi holdt længe om hinanden. Sara gik nedenunder og fortalte de andre om det.  Efter lang tid gik Lucy og jeg også nedenunder. Vi krammede dem alle sammen, og vi samlede os om spisebordet. De forstod mig alle sammen. Paul og Marley ville blive boende i huset. Sara ville tage hjem til sin kæreste igen. Martina skulle hjem til hendes adoptivfamilie. Clara ville tage med Lucy og jeg til Danmark i starten, og så hjem til eget hus bagefter. Alt stod pludselig klart. Det hele var planlagt. Vi havde fundet hinanden. Vi var godt i gang med at opbygge et utroligt stærkt søskendebånd. Vi skulle besøge hinanden tit, og skulle snakke sammen hele tiden, men vi skulle have hver vores liv. Undtagen Lucy og jeg. Vi skulle starte vores liv sammen, og jeg glædede mig.

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...