A Love Story

Denne historie er startet som en opgave på et lille kursus.

0Likes
0Kommentarer
468Visninger
AA

2. Kapitel 2

Lørdag morgen først i april. Jeg bliver vækket af Nana, min room mate. Vi har boet sammen det sidste år. Vi studerer begge statskundskab i Aarhus. Der var fest i går aftes på vores studie, og jeg fik vist lidt for meget at drikke. Skide shots. ”Godmorgen søde” siger Nana. ”Jeg har lavet morgenmad til dig”. Hun er altid så pokkers frisk, også selv om hun må have været dobbelt så fuld som mig. Hvorfor er hun så perfekt, ingen tømmermænd, hun har det perfekte morgenhår, dufter altid en lille smule af sød vanilje. Jeg fatter ikke hvordan hun gør det. Hun kan spise hvad hun vil, uden hun tager på. Mændene sværmer om hende, som bierne om blomsterne – eller hvordan man nu siger det.
Jeg får sat mig op i min store dobbeltseng. Med mine kun ca. 1,60 cm, virker sengen nærmest som hele verden. Jeg trækker min marineblå sweater over hovedet, og sætter fødderne ned i mine hjemmesko. Jeg tjekker min telefon – 11.30 siger uret. Humf. Der røg den formiddag. Jeg rejser mig fra sengen, og går hen til spejlet. Mit mørkebrune hår står ud til alle sider. Hvorfor mit hår? Jeg prøver at ordne det med min børste, der i øvrigt er fyldt med hår. Lige meget hjælper det. Jeg vælger til sidst at sætte det op i en hestehale.

Jeg dufter den nylavede kaffe fra køkkenet, og går ud. Her sidder Nana og læser avisen - ja, avisen. Man ville tro, at hun i denne moderne tid ville læse det på nettet, men Nana insister på at læse det på papir. Nana er den pige, der holder øje med hvad der sker ude i verden. ”Har du sovet godt? ” spørger hun. ”Ja” svarer jeg. Jeg tager et stykke ristet brød fra brødkurven. En helt normal lørdag morgen for os. Nogen ting vil jeg aldrig ændre. Det her er en af dem.


”Nej! ” udbryder Nana. ”Hvad?! ” Jeg taber kniven i min hånd af bare forskrækkelse. ”Jeg havde helt glemt, at jeg skulle hente en pakke i dag”. Jeg kigger forvirret på hende. ”Jeg skal være på arbejde om 50 minutter, jeg kan ikke nå at hente den før, og når jeg har fri, har de lukket” forklarer hun mig. ”Em, vil du hente den for mig? ” spørger hun, og kigger på mig med sine store blå øjne. ”Be om” bliver hun ved. ”Ja” sukker jeg. ”Du ved jeg ikke kan sige nej til dig” siger jeg og smiler.

___


En time senere står jeg på posthuset. Utroligt, at der er så mange her på en lørdag. Burde de fleste ikke være i haven, eller i Tivoli? Tænker jeg ved mig selv. Alle de mennesker og min tømmermænd gør mig svimmel. Jeg tager en vandflaske op af min taske, og drikker en stor mundfuld. Det hjælper lidt. Jeg prøver at fokusere på min vejrtrækning. Pludselig begynder det at flimre for mine øjne. Lyden i mine ører begynder at summe, det bliver sort for mine øjne og jeg mister balancen.


Da jeg åbner mine øjne igen, kigger jeg direkte ind i nogle flotte brune øjne. Ejeren til dem smiler til mig. Jeg finder ud af, at det er en fyr. ”Hej” siger han. ”H-hej” får jeg fremstammet. ”Du besvimede” siger han, stadig smilende. Han giver mig vandflasken. ”Her, drik noget vand”. Jeg tømmer flasken for alt dens indhold. ”Du er Emma, ikke sandt? ” spørger han mig. Jeg rynker næsen. ”Hvor ved du det fra? ” spørger jeg forvirret. ”Du læser statskundskab 2. semester, ikke sandt? ” siger han smilende. Jeg lægger nu mærke til hans perfekte tænder, og først nu ser jeg også hans perfekte nøddebrune hår. Han er veltrænet. Han virker pludselig lidt bekendt. ”Jo” svarer jeg. ”Det gør jeg også. Jeg er bare på mit sidste semester” smiler han. Hvorfor har jeg aldrig lagt mærke til ham før? Han er jo næsten perfekt – jeg har ikke set ham stå op endnu, så jeg kan ikke måle hans højde. Jeg smiler til ham. ”Jeg skulle hente en pakke til Nana” får jeg sagt. Jeg sætter mig op, og tager mig til hovedet. ”Av” siger jeg. Han rejser sig, og giver mig hånden, for at hjælpe mig op. Nu ser jeg, at han er høj. Han må være næsten to meter – perfekt! Tænker jeg. Jeg bliver lidt svimmel. ”Er du okay? ” spørger han. ”Ja… nej” siger jeg og kigger ned. Min mave rumler. ”Der er vist en der er sulten” siger han, og hans perfekte tænder kommer igen frem i et sødt smil. ”Hvad med, at jeg hjælper dig med, at få pakken til din veninde, og så følger jeg dig hjem. Vi kan gå forbi Starbucks på vejen? ” forslår han. Jeg nikker, som svar.

___


”For resten hedder jeg Frederik” siger han, mens vi er på vej ud af Starbucks. Jeg smiler til ham. Jeg tager en bid af den panini med kylling, som Frederik købte til mig. Det er godt med noget at spise. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Nu hvor min hjerne virker lidt bedre igen, mærker jeg genertheden ved, at Frederik er sådan en flot fyr. Hvorfor vil sådan en lækker mand snakke med mig? Hvorfor vil han købe mad til mig, og følge mig hjem? Vi kender ikke engang hinanden. Jeg har lyst til at spørger ham om det. Men hvad nu hvis han bliver sur over det? På den anden side, hvad hvis han finder ud af hvor nederen jeg i virkeligheden er? Hvad vil Nana gøre i denne situation? Hun ville sikkert bare springe ud i det… Hvis altså hun overhovedet når så langt – mændene springer jo bare på hende. Det er så let for Nana. Hvorfor er jeg ikke Nana? Åh nej, der er gået for lang tid, hvor jeg ikke har sagt noget. Mon Frederik synes jeg er mærkelig? Eller dum? Eller måske kedelig?


Endelig ankommer vi til den bygning, hvor Nanas og min lejlighed ligger. Vi bor øverst i en lyseblå bygning, tæt på banegården i Aarhus. Det er egentligt en fredelig vej. Der bor en familie med børn i den nederste lejlighed. Børnene tegner tit tegninger med kridt på fortovet. Det får mig altid til at smile. ”Her bor jeg” siger jeg. ”På fortovet? ” siger Frederik, med et løftet øjenbryn. ”Nej… Jeg… Øh…” stammer jeg. ”Jeg laver sjov” siger han og smiler. Han giver mig pakken. ”Kan du klare det selv herfra? ” spørger han, og ser lidt mere alvorlig ud. ”Ja” siger jeg, og nikker. ”Godt. Vi ses” siger han og smiler igen.


Jeg går op i lejligheden. Ligger pakken på sofabordet, og falder sammen i sofaen. ”Puha” siger jeg højt. Jeg kigger på uret på min telefon. 14.20. Der er stadigvæk nogle timer til, at Nana kommer hjem, så jeg må vente med at fortælle hende om mødet med Frederik. Jeg prøver at slå ham ud af hovedet. Men det er svært. For hold da op hvor er han den flotteste fyr jeg nogensinde har set! Det burde være forbudt, at være så perfekt. Jeg finder min notesbog frem, og kigger på skemaet over eksaminer. Måske hvis jeg graver mig ned i dem, at jeg så kan koncentrere mig om dem, i stedet for, at tænke på den perfekte Frederik? Jeg åbner tekstbogen, og begynder at læse.

___

Jeg må have sove lidt. Lyset falder anderledes ind af vinduet i stuen. Jeg kigger på klokken på min telefon. 17.30. Nana må snart være hjemme. Min mave rumler, og jeg kommer i tanke om Frederik. Tankerne om ham giver mig en dejlig følelse inden i. Som om det kilder. Jeg smiler. Pludselig ringer min telefon.

"Hej søde. Hvad vil du have på din side af pizza'en?". Det er Nana. "Hvorfor spørger jeg, det skal vel være det samme som altid. Jeg er hjemme om ca. 20 minutter". Jeg kan godt lide Nana. Det er som om hun kender mig bedre end jeg selv gør. "Super. Jeg dækker bord" svarer jeg.

Jeg sidder et øjeblik og samler mig lidt.

___

"Hej søde. Jeg håber du er sulten" Nana smiler og giver mig æsken med den varme pizza i, som jeg sætte på spiseborde. "Var den en god dag i dag?" spørger jeg hende. Hun sukker. "Der var det her ene barn der kastede op i kuglerummet. Jeg mener, ved forældre ikke, at deres børn ikke kan tåle så meget sukker?!" "Jeg gætter på, at det var dig der skulle tørre op?" spørger jeg, og ved det spørgsmål irriterer hende. "Hver gang, Emma!" Vi sætter os, og tager begge et stykke af pizza'en. "Måske jeg bare skulle sige op" siger hun opgivende. "Eller gå i seng med chefen?" forstår jeg. Nana kigger på mig. "Sagde du lige det?" "Ja. Come on, du ved du har lyst til det" Hun smiler. "Ja, jeg har lyst til det" indrømmer hun. Vi griner. "Hvad med dig? Har du haft en god dag? Fik du hentet min pakke?" Hun tager et nyt stykke af pizza'en. "Ja" smiler jeg. Nana kniber øjnene sammen. Jeg ved at hun kan se det på mig, at jeg er glad for noget. Frederik. Jeg bliver varm inden i. "Okay. Der er vist et eller andet jeg skal hører om. Men først. Hvor er pakken?"

Jeg rejser mig og finder den frem. Nana ser ret begejstret ud, da jeg rækker hende den. "Hvad er det?" spørger jeg. Hun begynder at åbne den. "Det er nogle bøger" hun smiler. Hun tager tre bøger ud fra det brune pap som de er pakket ind i. Jeg kigger nysgerrig på hende. Hun smiler. "Det er noveller. Om sex" Nana har et meget åbent forhold til sex. "Du må gerne læse dem, hvis du har lyst". Jeg rødmer.

Da vi er færdig med opvasken, sætter vi os foran fjernsynet. Som så mange andre lørdag aftener. Når altså Nana ikke lige er ude i byen, er hjemme hos en fyr, eller har en fyr med her hjemme.

Jeg finder Facebook frem på min telefon, fordi jeg vil søge efter Frederik. Det slår mig, at jeg ikke ved hvad han hedder mere end Frederik. Jeg ligger derfor telefonen fra mig.

Lørdagsfilmen er "No Strings Attached" med Natalie Portman og Ashton Kutcher i hovedrollerne. Den handler om to bekendte, der møder hinanden flere gange igennem deres ungdom. De møder hinanden en dag hvor de er unge voksne, og bliver enige om, at have et forhold kun med sex, ingen følelser. Gad vide om det er de aftaler Nana har med alle de fyre hun ses med?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...