Bare mine tanker!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2016
  • Opdateret: 6 nov. 2016
  • Status: Igang
Well, det her er egentlig ikke en historie som sådan, nærmest bare en dagbog om de mange sære tanker, jeg gør mig i løbet af en dag, du ved, sådan tidsfordriv og bare en win-win, da jeg elsker at udtrykke mine mange holdninger om alt og intet i form af skrift- og talesprog... - Så har du lyst til at sætte dig ind i mine tanker og mit syn på verden, så tag da lige et kig ind her!

0Likes
0Kommentarer
126Visninger
AA

1. Præsentation, manner!

 

HER ER JEG

FUCKING TROMMEVIRVEL OG DET HELE, MAND! JEG SKAL FANDME HAVE DRONNINGEN TIL AT BYDE MIG HEJ!

Okay, det er nu, at du - den skønne person, som så at en historie var blevet lagt ud, som læste beskrivelsen af den, og som, af en eller anden mystisk grund, trykkede på den (muligvis mens du tænkte, at holda op, hvor er det dog kikset af hende tøsen, dér) - danner dig dit førstehåndsindtryk af mig, og jeg må sige, at hvis du stadig læser lige nu, er det sgu ret godt klaret af dig, taget i betragtning af min sære måde at skrive på og min store kærlighed til lange sætninger...


Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte, der er sååååå mange ting der flyver igennem mit hoved; jeg føler mig vitterligt sådan her som en eller anden lige fire årig, der åbner en gave til jul eller noget; spændt, glad og skørt tilpas - men skørt tilpas på en god måde!!!!

Okay, jeg må vel bare stille og roligt og gerne fra begyndelsen, sådan så du ikke bliver mere forvirret end du allerede er og ender med at smutte ud, hahah. Anyway, du skal fra start vide, at jeg tænker enoooormt meget; mange tanker, og de er virkelig bizarre nogle gange - hvilket også leder mig til, om jeg bare skal fyre alt muligt om mig af fra start af i punktform eller noget, eller om jeg sådan her bare skal sige det, hvis det pludselig passer ind i sammenhængen.
Jeg taster seriøst løs på min stakkels computer (stay strong, honey dear, lad os alle tage et minuts stilhed for den). Alt det jeg kommer til at skrive herinde kommer til at foregå, som om jeg rent faktisk snakker med "dig", altså jeg fyrer bare alle mine tanker af, og hvis jeg skriver noget forkert (ikke sådan i form af stave- og tegnsætningsfejl eller noget, men vitterligt hvis jeg formulerer mig på en given måde, og derefter beslutter mig for at udtrykke min givne tanke anderledes, at jeg så ikke sletter det, men bare skriver det rigtige bagefter...) ååååh, det er svært at forklare; jeg mener bare sådan at jeg bare har tænkt mig at skrive som jeg taler, så ja... talesprog, I guess...

 

Tilbage til det indtryk, du danner dig af mig... Jeg burde nok lige præsentere mig selv, sådan basis information;
Mit navn er Anna (Dræby Sessingø) og ja, mærkeligt efternavn, tro mig, jeg er vant til at folk løfter et øjenbryn eller to , når jeg siger det højt..... Jeg har vitterligt prøvet, at en person troede, at jeg hed Anna Dræberby Dressingsø.... Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde, da hun sagde det til mig, hahah. Nu er det bare sjovt, og jeg tænker på det, hver gang jeg præsenterer mig for andre. Så ja, det er skam et dansk efternavn og det hele, selvom man ikke liiiiige hører det så ofte...
 

Jeg er 16 år, altså har fødselsdag d. 5. maj, 2000... ja! Korrekt! Hvor er jeg glad for du tænker det!.... Åh... ja..., til dig der er knap så skarp og hurtigt (og knap så god til hovedregning) er jeg glad over, at der er præcis et halvt år til at jeg bliver sytten! JEG FUCKING GLÆDER MIG, MAND! Sytten er helt klart min yndlingsalder, hvilket mange ikke forstår. De siger sådan her "men hvad, anna, når du er 16 får du lov til at købe noget alkohol og retro og sådan og når du er 18 må du stemme og køre bil osv.", og ja, de har da fuldstændig ret, men jeg synes bare der er noget fedt ved at være 17 år... så iiiiih, i'm so happy. 

BTW, hvis jeg fra nu af skriver fx " **jeg har en hund** ", altså med de der stjerner, og så to af dem i hver ende, er det sådan en lille tankeindskydelse, som måske passer lidt til emnet jeg snakker om, men ikke ind i sætningen. så, **jeg er nok det mest ironiske og sarkastiske menneske, man kan møde. Jeg er fyldt med selvironi og elsker at gøre grin med folk... Det lyder smadder dumt når jeg siger det højt, men det er sådan på en fed måde, du ved. Mange griner af det jeg siger og synes at det er sjovt når jeg siger alt muligt halv-tarveligt på en sjov måde. Jeg ved ikke, jeg er bare meget direkte om ja, mine tanker hahah, måske liiidt for direkte, hvis jeg laver en hel historie om det... æhæ... skide godt, anna, point til dig. 

Nå, tilbage til præsentationen; **elsker forresten semikolon**, jeg bor i en sød, lille by, Humlebæk, ikke sååå langt fra Helsingør og Hørsholm og sådan, ja, altså hvis du kan din geografi, burde det ikke være så svært for dig at regne ud, at det nok er i/på Nordsjælland... og det er jo i hvert smadder flot af mig, at jeg lige blev nødt til at slå op, om man siger i eller på Nordsjælland, for altså, det er jo "på" en ø, men "i" et område... Anyway, ligemeget...
 

Ja, Humlebæk er en skøn by, men nu er det ikke fordi jeg kender virkelig meget af den, da min stedsans ikke rigtig fungerer optimalt... Jeg gider ærligt ikke at give den største uddybning, bare vid, at jeg stinker til at finde vej, og vi snakker virkelig(!) stygt stinker.... Jeg ender sikkert i Makedonien en eller anden dag hvor jeg er på vej til Roskilde eller noget... Fuck mit sølle liv, seriøst, hahah. Nu er det nu ikke så sjovt at læse min ironi og tanker, når du ikke kan høre mit toneleje, men ja, prøv at leve dig ind i det, alligevel. 

Seriøst, det går virkelig skidt med den er præsentation, der tydeligvis går frem med sneglens fart, hah... Okay, jeg adopteret fra Indien, det blev jeg da jeg lige var fyldt ét år, lille søde baby mig, dengang jeg var cute, hahah,.. men fair, man har lov til at vokse, ikke sandt? Og dog, nu er det ikke fordi jeg ligefrem rager om i skyerne; tværimod, jeg er mere tulle-rundt-og-snakke-med-myrene-typen, der lever livet på mine sørgelige 153 centimeter... Så det er jo stortartet, - MEN HEY, indere = ikke særlig høje, så her har jeg da et forsvarsargument, der holder nogenlunde...

Nåh, men jeg har sørme da også en lille broder, Julius (herinde kommer jeg enten til at kalde ham Julius, Julle, Bul eller Jule (og Jule udtales som juni på engelsk, altså June, men sjovt nok bare med "l" i stedet for "n")). Og ja, jeg elsker også parenteser - mon det har noget at gøre med, at jeg går i A-klassen (mat/fys-linjen (matematik A, Fysik B, Kemi B)) i gymnasiet????? Hmmmm.... ja, det er jo så livets store spørgsmål, men altså, nu er det sgu heller ikke fordi jeg er arving af Einstein selv (for han har vist ikke noget inder i sig, HAHAHAH), ej okay, men altså, jeg kan godt lide parenteser... Og ja, jeg er startet i gym her i år, en lille putte jeg er, innocent og det hele, men ja, det er sgu fedt! Til alle jer små rollinger der sidder derunde: GLÆD JER! Det er fuuuuucking hårdt, men glæd jer! Jeg ærger mig dog lidt over, at jeg aldrig tog på efterskole, men ja, sådan er det. Jeg har bare, lige så længe jeg kan huske, ønsket at blive læge... og vi snakker ikke sådan her putte plaster på et fucking sår, vi snakker store operationer, hvor jeg virkelig kan hjælpe, så jeg kan komme hjem fra arbejde i mit flotte, store hus og kysse min lækre, fantastiske mand hej og give et varmt kram til mine søde unger og mine 100 hunde, ville kunne slå mig ned på vores designer sofa og tænke: "jeg har virkelig reddet  nogle i dag". Det er virkelig en livsværdi for mig, og det er det, jeg vil sætte alt min lid til... problemet er bare, at det kræver et snit på om 11,2, så fuck mig, seriøst, hahah.

Men ja, jeg har bare været så besat af den tanke om at blive læge, og så har jeg bare naturligt indstillet mig på at færdigegøre folkeskolen, hurtigt igennem gym og direkte til lægestudiet, uden at overveje hverken efterskole/10.klasse/år til udlandet eller sabatår, og nu da det er ret så for sent, ville jeg da egentlig gerne have brugt et år på efterskole... nu har jeg dog tænkt mig at tage sabatår, jeg skal bare arbejde og tjene en helvedes masse penge. ellers finder jeg mig en sugardaddy og klarer mig derfra... **hahah engang da jeg sad og kørte bil med min mor og der havde været stille i sådan temmelig lang tid, sagde jeg bare sådan her midt i det blå "mor, hvis ikke jeg bliver læge, finder jeg mig en rig, gammel sugardaddy, venter på han dør, får alle hans penge og lever som en rig, flot enke resten af mit liv", og hun kiggede bare sådan her mega mærkeligt på mig og kørte videre uden rigtigt at kommentere, HAHAH, og bagefter tænkte jeg bare sådan her, "hvorfor sagde jeg dog det", men ja...

Mange siger, at det er godt og ih og åh og flot at jeg allerede har lagt planer for min fremtid og at jeg har et mål om hvor jeg vil hen og hvad jeg vil med livet, men jeg skal da lige hilse og sige, at det godt kan blive lidt farligt, at man bliver så besat af noget, at man udelukker alle andre muligheder... altså, hvad nu hvis jeg inderst inde gerne vil være slamsuger eller noget, men bare ikke ligger mærke til det? - nu ønsker jeg virkelig ikke at være slamsuger, men jeg tænker at du fatter min pointe(?) 

 

Shit, sådan et kapitel bliver ellers langt når man bare skriver ens tanker, holda op. Nå, tilbage til præsentation (igen.....).. Julius er adopteret fra Nepal, det blev han da han lige var fyldt 3 år, jeg var med, og det var godt nok noget af det mest fantastiske jeg længe har oplevet. Jeg var 10-11 år dengang, og holda op, jeg vil aldrig glemme det. Ja, han bliver 9 år i start januar og han er en værre bavian, virkelig, men skøn er han sgu også, fuck, jeg elsker den dreng - men holda op, nogle gange har jeg bare lyst til at putte ham i en kasse og sende ham retur til Nepal, hahah. (voldsomt sagt, I know, men det er her, at det er vigtigt, at du ved, at jeg er ironisk... **jeg elsker kommaer, men andre gange er jeg mindre opmærksom på det**-

eg har også en storesøster, Clara, hun er adopteret fra Columbia og det blev hun da hun var 3 og et halvt år. I dag er hun 21 år og flyttede hjemmefra i maj i år og er startet på sit studie og sådan, så nu begynder hun at blive rigtig voksen. Hun er nu en skøn én. Og ja, min far og mor er... ja... min far og mor.. de er begge 49 og skide dejlige. Min mor kan ikke få børn, men hun havde allerede lyst til at adoptere, før hun fandt ud af det. 

 

Jeg er virkelig træt nu... Jeg tror jeg går i seng om lidt, jeg er temmelig smadret og har dealet med trætheds-tømmermænd fra igår, hvor der var galla på gym... middagen var smadder hyggelig og sådan, men efter det, hvor hele klassen spredtes lidt, blev jeg bare væk fra alle, og jeg kedede mig vildt meget, så jeg endte med at tage hjem sådan en time før sammen med nogle andre tøser som også kedede sig virkelig meget. Jeg sov hos min veninde som også bor i Humle, så det var rigtig hygge. Men ja, jeg vil lige kort sige, at billedet i starten er mig når jeg er mest lækker.... haha, ej, jeg havde bare lyst til at tage et/eller 15 billeder af mig selv, og jeg hader simpelthen når det bliver alt for opstillet, så ja, der er billeder af mig med mine lækre ørebøffer, der giver mig den flotteste hovedform, og billeder af mig der ikke helt ved hvad jeg skal gøre af mine hænder/arme, billeder af mig med håret ude - hvor jeg praktisk talt ligner en omvandrende Ronja Røverdatter (hvad fuck sker der for det????), og til sidst mig der rækker tungen ud, og tro mig, jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg poserede sådan. Jeg hader, når folk rækker tungen ud på billeder... jeg har det bare sådan her, vil du være sød at gøre verden en tjeneste og putte din opsvulmede, klamme tunge tilbage i din ligeså klamme mund inden du falder i den og skader dig selv? (virkelig, sorry til dig, hvis du er en af de typer...., intet personligt). Det er bare på ingen måde lækkert at se andres tunger, altså... så, jeg sad også bare og skammede mig selv over billedet efter jeg havde taget det sådan 3 min. før jeg begyndte at skrive. 
 

men ja, jeg kommer til at putte et billede ind i hvert kapitel om mit liv/tanker/følelser og så videre. Jeg kommer ikke til at putte et nyt kapitel ind hver dag/uge/måned osv., det bliver bare når jeg lige har tid og lyst, så hvis du fandt dette en smule underholdende og lyster at læse mere, må du endelig ikke hæfte dig for meget ved det. 

men ja, **jeg kan godt lide at sige "men ja"**, det var sjovt lige at få skrevet. Det blev en lang omgang - men der kommer sikkert til at komme endnu længere kapitler nogle gange, så ja... det skal nok blive sjovt... 
præsentation er vel altid lidt kedeligt, så nu må vi håbe, at min hjerne er lidt mere kreativ i det næste afsnit, hahah.
anyway, godnat til dig, kære læser, må du have et forsat godt liv <3 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...