Hvor dragerne kommer fra

Vi er i slutningen af 60'erne - en tid hvor evolutionen netop er begyndt. Alt ånder fred, indtil et udbrud af drager, begynder. Mellissa; en journalist, for ministeriet, går en kompliceret tid i møde, og må gøre sit ypperste for at hjælpe sine kollegaer i sagen skrive en artikel om, hvor dragerne kommer fra, og løse mysteriet. En verden i forandring ~

0Likes
0Kommentarer
133Visninger
AA

2. Det første udbrud.

Der er stille i rummet. Men den dræner ikke, er blot en lille reminder om hvor seriøse vi skal/burde være. 
Jeg sidder ved mit lille skrivebord. Det er grønt med Kaki undertoner. Jeg elsker det faktisk, tror jeg. Jeg er igang med at skrive en artikel, med
 overskriften "tidens tendenser" på min skrivemaskine, da jeg pludselig høre nogen høje trin fra gulvet i forhallen, og døren går op. Et sæt
går igennem mig.
- Er alt okay, frøken Mellisa 
Jeg ånder lettet op. Det er bare hr. Lindberg - uddannelsesministeren.  Han har et sort og hvid-stribet jakkesæt på. 
- Ja, hvorfor skulle jeg dog ikke være det? 
- Har du ikke hørt, det? Dragerne!? De kommer. Det prøver at komme ind af portene! Se selv.
Han peger imod et af vinduerne. Jeg ser ud, og sukkert højt og chokeret over synet. En drage, med grønne, slimede skæld, og enorme hugtænder kæmper for at komme
ind af porten
- Drager, jamen, hvordan?.... Drager findes ikke, drager er opdigtede, fantasivæsener, den rene fiktion!
- Ja, det troede jeg også, men åbenbart ikke alligevel.
I dét øjeblik, er jeg sikker på det hele bare er en ond drøm. Mine fingre ryster, og jeg går i panik. Vi står i et par minutter, og overvejer situationen, indtil jeg
niver migselv hårdt i armen mens jeg lukker øjnene, i håbet om at vågne op, et andet sted. Men nej. Alt er som, det plejer. Den eneste
forskel er, at jeg nu har en rød plet på underarmen, som brænder i huden. Hr. 
- Vi må flygte!
Dragen udenfor, bider pludseligt en af jernstænglerne over. Nu går alarmen af, og høje biplyde går igang. Rummet fyldes med panik. En panik, så tung som mursten. 
- Kom med mig!
Han tager fat i min hånd, og vi løber alt hvad vi kan ud igennem døren. Eller rettere: han holder fast i mig, mens jeg ilde prøver på at følge med, hans raske tempo. 
- Ser de, det har jeg en meget videnskabelig forklaring på; ministeriet er nemlig, et hundreheltogaldeles lydtæt! Sjovt, ikke? Ser de...
- Hr. tror de virkelig at dette er det rette tidspunkt at forklare opbyningen på!? Spørger jeg, forpustet.
Vi løber, endu hurtigere ud gennem forhallen. Mine højhælede sko, gnaver i hælene. 
- Hvor tager du mig hen?
- Kælderen - der er en skakt, som kan føre os ud på den anden side.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...