Dagbog fra kærligheden

En teenager der er forelsket, findes der noget bedre? Ja, en melodramatisk teenage-poet der gemmer sine tanker under poetiske udtryk i sin dagbog. Læs med og se hvordan det udvikler sig.

1Likes
0Kommentarer
280Visninger
AA

1. 26-6

Vi kan ikke leve uden solen. Hvis den pludselig forsvandt. Hvis den brændte ud. Hvis solen ikke var til stede i vores univers så ville vi alle dø. Af kulde. Af mørke. Af ensomhed.

Det tager 8 minutter før lyset fra solen når os. Det ville tage 8 minutter før alt blev mørkt. Ikke aktivt ind i mørket, men ingen vej ud. Der ville gå 8 minutter inden alting lukkede sig om intetheden. Der ville gå 8 minutter inden intetheden bed sig selv i halen og vinkede farvel til evigheden.

Vi kan ikke leve uden solen. Men hvis den pludselig forsvandt. Hvis den brændte ud ville der gå 8 minutter før asken lagde sig i tykke dynger om os. Hvis den ikke var til stede i vores univers så kunne vi leve 8 minutter uden dens nærende lys. Vi ville trives. Vi ville strække os. 8 minutter før døden kom listende ud fra under sengen.

Hvis hun ikke var der ville tiden stoppe for mig, for mit univers drejer om hendes akse. Hvis hun ikke var der ville jeg ikke trække vejret. Jeg ville dø. Af smerte. Af hjerteblod. Af ensomhed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...