Battle Scars | Loki Laufeyson FF

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2016
  • Opdateret: 12 dec. 2016
  • Status: Igang
Den unge Ember Schmidt, møder den onde skurk Loke. Et møde som bringer følelser op i Ember, hun aldrig havde troet at hun ville føle. Embers bedsteveninde er agenten Natasha Romanoff. Hvad vil Natasha sige til Embers følelser for denne Loke? Og hvad med Loke? Er at overtage verdensherredømmet vigtigere end hans følelser for Ember?

6Likes
0Kommentarer
1398Visninger
AA

6. ”men tro mig, jeg har længes efter dig,”.

Embers Synsvinkel

 

”Og så åbnede jeg døren, og spolerede Ember og Lokes kyssemoment,” hikstede Natasha. Hun var godt i gang med at fortælle historien til Bruce og Steve, imens at vi spiste aftensmad.

Jeg kiggede bare flovt ned i bordet, og rørte min gaffel rundt i maden.

Det var fem dage siden at Loke og jeg havde været sammen. Jeg havde intet set til ham siden den dag. Han havde ikke været på arbejdet og når jeg spurgte ind til ham hos Thor, kunne Thor heller ikke fortælle mig hvor han var.

Mit humør har været helt nede, og jeg har bare været sur og ked af det hele tiden. Det er gået udover alle; Natasha, Steve, Bruce og alle de andre på arbejdet.

Tænk hvis, at han fortrød at han havde tilbragt dagen sammen med mig.

Tænk hvis, han var sammen med hende blondinen fra cafeen, for han havde jo hendes nummer.

Okaaay, jeg burde nok lige sætte en stopper for de her tanker.

”Tak for mad,” jeg rejste mig hurtigt op, og gik ud i køkkenet med min tallerken. Da jeg havde sat tallerkenen i opvaskemaskinen, skyndte jeg mig ind på mit værelse.

Da jeg havde siddet og læst i nogle timer efterhånden, kom Natasha ind på mit værelse. ”Søde, vi tager i byen nu. Er du sikker på at du ikke vil med?” spurgte hun. Jeg sendte hende et smil og rystede på hovedet. ”Nej tak, jeg har nogle ting jeg skal have ordnet,” svarede jeg og kiggede op fra min bog.

Sandheden var, at jeg ikke havde nogle ting jeg skulle have ordnet. Jeg havde bare brug for noget alene tid, og så var lysten til at drikke eller feste ikke specielt stor.

Hun nikkede bare og gik ud af mit værelse. En smækken med hoveddøren, der kunne høres fem minutter efter, indikerede at de var taget afsted.

Jeg rejste mig slattent op fra sengen, og gik ud i dagligstuen. Vi havde et smukt sort klaver stående, og når jeg var i et trist humør, var det den bedste løsning for at få humøret op.

Da jeg var mindre, gik jeg til klaver. Klaver og musik har altid været en stor del af mit liv. Min mor er musiker og min far er musikhistoriker.

Jeg satte mig tungt ned på stolen foran klaveret, og stille begyndte jeg at spille. Melodien var Yirumas ”river flows in you”. Den melodi, spillede jeg altid, når jeg var nede. Derfor betød den noget helt specielt for mig.

Jeg satte min finger på den sidste tangent i melodien, og sank en klump.

”Du er virkelig talentfuld, Ember,” den måde han sagde mit navn, fik mit hjerte til at springe et slag over.

Jeg vendte mig overrasket om.

Loke?

Men hvordan er han kommet ind i min lejlighed? Jeg kastede et blik ud imod gangen, men hoveddøren var lukket og låst.

”Hvordan er du kommet herind?” bevidst undgåede jeg at kigge ham ind i hans øjne. Den ene dag er vi ved at kysse, og den anden dag ser jeg ham slet ikke. Jeg var faktisk ret sur på ham.

Han trådte nogle skridt hen imod mig, og satte sig derefter på stolen foran klaveret sammen med mig.

”Jeg har de her specielle evner, husker du?” han havde et fjoget smil på læben. Jeg nikkede bare som svar.

Forsigtigt tog han fat i mine hænder. ”Jeg skylder dig vist noget,” sagde han. Jeg blev lettere forvirret, og skulle til at spørge ham om hvad han mente, idet han blødt trykkede hans læber imod mine. Jeg kyssede med, og åbnede mine læber en smule da hans tunge spurgte om adgang.

Jeg slap hans hænder og førte dem op i hans hår og snoede nogle totter af hans hår rundt om mine fingre.

Hans mund slap mine læber, og han førte dem ned af min hals. Blidt kyssede han mig ned af halsen, og jeg kunne ikke undgå at undslippe et lille støn.

Pludseligt kom jeg i tanke om hvad det var vi havde gang i, og så skubbede jeg ham væk. ”Loke, den ene dag prøver du at kysse mig, og de andre dage ser jeg dig slet ikke,” kom det sørgmodigt fra mig. Jeg kiggede ned i gulvet, for ikke at kigge ind i hans glimtende øjne.

Han tog to af hans fingre under min hage, og løftede mit hoved op, så jeg så direkte ind i hans funklende grønne øjne.

”Ember søde, jeg har haft de her pligter i Asgård, som gjorde at jeg blev nødt til at blive deroppe,” fortalte han mig, uden at fjerne hans øjne fra mig. Han rykkede sit ansigt tættere på mit øre og hviskede, ”men tro mig, jeg har længes efter dig,”.

Jeg drejede mit ansigt imod ham, så der var et meget lille mellemrum i mellem vores ansigter. Så lille et mellemrum, at jeg kunne mærke hans varme ånde. Vi havde igen fået en intens øjenkontakt, og jeg kunne se at hans øjne blev en smule mørkere, på grund af lyst.

Impulsivt trykkede jeg mine læber mod hans. Til at starte med, var han lettere forvirret over min handling, men kort efter kyssede han dog med. Jeg greb igen hurtigt fat i hans hår, og hans hænder holdte stramt om mine hofter. Denne gang var det mine tur til at bryde kysset. Jeg kyssede ham langsomt ned af halsen, og små støn forlod Lokes mund.

Jeg trak mig helt fra ham og rejste mig op fra stolen og trak Loke op at stå.

Han var så utrolig attraktiv. Jeg bed mig selv i læben ved synet af ham.

Inden jeg nåede at tænke mig om, havde Loke skubbet mig op af væggen. ”Hvis du bider dig selv i læben, én gang til, så kan jeg ikke fortælle dig hvad der vil komme til at ske,” hans stemme var dyb og hæs.

Jeg trak hans hoved hen til mit og kyssede ham igen. Hans hænder sneg sig op under min trøje.

”Hop,” fik han fremsagt i mellem vores kys. Jeg gjorde som han sagde, og hoppede op på hans hofter.

Uden at bryde kysset fik han os ind i soveværelset. Han skubbede mig ned sengen, og kravlede hen over mig.

Det skulle nok blive en vild nat.

 

***

Uhh, så blev de vist gode venner igen.

Kom gerne med kommentarer.

Hiddlebatch

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...