Battle Scars | Loki Laufeyson FF

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2016
  • Opdateret: 12 dec. 2016
  • Status: Igang
Den unge Ember Schmidt, møder den onde skurk Loke. Et møde som bringer følelser op i Ember, hun aldrig havde troet at hun ville føle. Embers bedsteveninde er agenten Natasha Romanoff. Hvad vil Natasha sige til Embers følelser for denne Loke? Og hvad med Loke? Er at overtage verdensherredømmet vigtigere end hans følelser for Ember?

6Likes
0Kommentarer
1261Visninger
AA

4. Men hvad der skete uden for Starbucks, blev uden for Starbucks.

Embers Synsvinkel

 

”Et smukt navn, til en smuk kvinde,”

Lokes ord gav genlyd i mine ører.

Det var efterhånden nogle dage siden, at Loke have charmeret sig totalt ind i hjertet på mig.

Hans blide kys på min hånd, havde efterladt en brændende fornemmelse, som stadig var der nu. Jeg havde regnet med at hans læber ville være kolde og hårde, men chokerende nok, havde hans læber været varme og bløde.

Jeg lukkede øjnene og tænkte tilbage på oplevelsen, og bed mig hårdt i læben.

Klokken nærmede sig de 06.45 og jeg gik ud af lejligheden. I nat havde jeg haft hele lejligheden for mig selv, for Steve havde sovet hos en eller anden tilfældig pige, og Natasha havde været hos Bruce.

Inden jeg tog på arbejde, smuttede jeg lige forbi Starbucks. Intet er bedre end en varm kaffe inden arbejdet.

Jeg trådte ind i Starbucks, og den sædvanlige duft af kaffe, ramte mine næsebor. Jeg gik op til kassen og bestilte min cappuccino.

Da jeg kom ud fra Starbucks, gik jeg totalt i mine egne tanker. Pludselig gik jeg ind i en anden person, så jeg tabte min taske og min kaffe røg ud over det hele.

Jeg stønnede irriteret, det kunne da absolut ikke blive værre. Min taske var fyldt med kaffe, og jeg havde mistet min kaffe.

Min elskede kaffe.

Jeg kiggede op på personen, som jeg gik ind i. Og synet chokerede mig.

Loke?

”Årh, undskyld, frøken Ember,” Loke så helt panisk ud. Hans grønne øjne, som normalt var fyldte med intensitet, var blevet udskiftet med reel bekymring.

”Det går nok Loke” svarede jeg med et smil. ”For resten, bare kald mig Ember,” tilføjede jeg. Det var nok i normal ting i Asgård, at kalde kvinderne frøken.

Han kiggede mig i øjnene, og et lille smil sneg sig frem i hans ene mundvige.

Han virkede jo slet ikke så ond, som alle de dokumentarer beskrev ham som.

”Hvor skal du hen?” spurgte jeg ham om, for at slippe af med den akavede stilhed.

”Jeg skal hen til The Avengers bygningen,” svarede han. Hans grønne øjne var igen blevet fyldte med intensitet.

Jeg kunne stå i flere tusind år, og kigge ind i disse smukke øjne, hvis det stod til mig.

”Det samme skal jeg,” jeg smilede til ham. Vi begyndte stille at gå hen imod The Avengers bygningen.

 

’’’

 

”Og det var sådan Thor og jeg reddede Asgård,” sluttede Loke grinende af. Vi kom grinende ind i The Avengers bygningen, og vi blev mødt af en masse ansigter.

Alle kiggede på mig, som gik med den ”ih-og-åh” så farlige Loke.

På vej herhen, havde Loke fortalt mig nogle historier om ham og Thor, fra Asgård af. Loke havde åbnet sig meget mere op for mig, og hans facader var langsomt ved at sænke sig. Det var rart at vide, at jeg havde en smule af hans tillid.

Loke og jeg skulle begge to ind i The Avengers-lokalet. Det var det lokale, hvor alle fra teamet arbejdede i.

Vi grinte stadigvæk, da vi kom ind i lokalet. Men vores grin blev brudt, af den akavede stemning der var, da vi trådte ind i lokalet.

Hele teamet var derinde - Tony, Bruce, Natasha, Steve og Clint. De stod alle sammen og kiggede undrende på os.

Jeg kløede mig akavet i nakken, og så ud af øjenkrogen, at Loke gik over til Thor. Natasha kom langsomt gående over imod mig. Jeg lukkede øjnene, for jeg vidste allerede hvad hun ville sige.

”Så jeg syner, eller så jeg lige dig og Loke, komme grinende herind?” Hun understregede bestemt grinende.

Jeg trak på skuldrende og bed mig i læben. ”Det gjorde du vist,”

Da Loke var færdig med at snakke med Thor, kom han over imod Natasha og jeg. Han kiggede smilende på mig, med et specielt glimt i øjnene.

”For resten, så undskylder jeg mange gange, Ember,” han kiggede mig ind i øjnene, og hans øjne glimtede smukt i lyset.

Jeg grinte let, ”du skal ikke undskylde,” sagde jeg og smilede.

Han nikkede og vendte sig om, for at gå ud.

”Okay, hvad gik det der så ud på?” Spurgte Natasha nysgerrigt. Jeg blinkede med mit ene øje og vendte mig om for at begynde på mit arbejde.

Jeps, jeg undlod at svare hende. Natasha har den her tildens til at ville vide alt. Men hvad der skete uden for Starbucks, blev uden for Starbucks.

 

***

Bare lige så i ikke er i tvivl - så ved Loke ikke, at han er frostjætte endnu.

Hiddlebatch

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...