Battle Scars | Loki Laufeyson FF

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2016
  • Opdateret: 12 dec. 2016
  • Status: Igang
Den unge Ember Schmidt, møder den onde skurk Loke. Et møde som bringer følelser op i Ember, hun aldrig havde troet at hun ville føle. Embers bedsteveninde er agenten Natasha Romanoff. Hvad vil Natasha sige til Embers følelser for denne Loke? Og hvad med Loke? Er at overtage verdensherredømmet vigtigere end hans følelser for Ember?

6Likes
0Kommentarer
1292Visninger
AA

14. ”Jeg kan se hvorfor Loke er helt vild med dig,”

Embers Synsvinkel

 

Jeg vågnede op til en fantastisk fornemmelse. Loke lå ved siden af mig, med sine muskuløse arme omkring mig.

Han lå stadig og sov tungt. Jeg rykkede tættere på ham, og begyndte at kysse ham blidt op af halsen.

En dyb brummen kunne høres fra Lokes hals. ”Hvis jeg kunne vågne sådan her hver morgen, ville det være helt fantastisk,” sagde han, med hans yderst sexede morgenstemme.

Han slog øjnene op og kiggede direkte ind i mine. Jeg grinede stille og kyssede ham kort, for derefter at rejse mig op.

”Du må ikke gå,” mumlede han med hovedet nede i sin hovedpude. Jeg har alligevel aldrig oplevet Loke så træt før. Det var faktisk ret sødt.

”Forseeent,” svarede jeg grinende og gik ud af værelset. Jeg gik ud i køkkenet, kun iført min sorte Nike hættetrøje og mine grå Calvin Klein underbukser, da jeg ser Natasha, Bruce og Steve sidde derude.

”Godmorgen guys,” sagde jeg, og jeg kunne tydeligt mærke Steves blik på mig. Bruce kiggede ikke nær så intenst på mig, for han havde jo Natasha, og for Natasha og jeg var det normalt, at rende rundt i lidt tøj.

”Godmorgen,” kom det fra dem, imens at de hver især sad og spiste. Jeg fandt to glas, to tallerkner, nogle rundstykker og noget pålæg frem, og satte det på en bakke. Derefter gik jeg ind til Loke, som stadig lå og halv sov.

Jeg satte bakken på skrivebordet inde på værelset, og så listede jeg hen til sengen. Jeg satte mig på Lokes mave, med mine ben på hver side af hans mave. Han havde stadig lukket øjnene, så jeg satte mine fingre i hans sider, og begyndte at kilde ham.

”Darling, jeg er ikke kildesyg,” sagde han med et smil om læben. Han slog øjnene op, og kiggede på mig.

Inden jeg nåede at sige noget, havde han vendt os om, så han sad øverst. ”Du må ikke kilde mig,” sagde jeg seriøst, med et bekymret ansigtsudtryk. Hvis der var noget jeg var, så var det kildesyg.

Han begyndte at kilde mig, og jeg vrikkede mig under ham. Jeg begyndte at grine og skrige lavt og det smittede af på Loke, for han grinede en hel del.

”Loke, ple… please stop,” stammede jeg, for jeg kunne næsten ikke få vejret. Så irriterende som Loke nu var, så stoppede han ikke, men han begyndte at gøre det hurtigere.

Jeg prøvede at få ham væk fra min krop, men han var meget stærkere end mig.

”Glem det,” han tog sit ansigt ned til mit, og hurtigt lagde jeg mine læber på hans. Han glemte alt om at holde fast i mig, så hurtigt lavede jeg en manøvre og fik ham slået af mig.

”Hov,” sagde jeg uskyldigt og blinkede med det ene øje. Jeg rejste mig op fra sengen, og tog bakken med morgenmaden. ”Jeg har taget morgenmad med til dig,” jeg lagde bakken i sengen, lige i mellem os.

”Tak love,” svarede han og gav mig et blidt kys på munden.

 

 

* * *

 

 

Loke og jeg havde brugt hele morgenen og eftermiddagen på at sidde og se Netflix. Vi var nu i gang med vores fjerde film, som var ”The Notebook”.

Utroligt nok, sad Loke og rent faktisk fulgte med i filmen. De fleste mænd, ville bare synes at den var utrolig kedelig og at det bare var noget kærlighedsfis.

Min mobil begyndte at ringe, og jeg rejste mig op fra sofaen. Jeg tog fat i min mobil, som lå på bordet, og så at det var Nick Fury som ringede.

”Hallo?” svarede jeg. ”Ember, du glemte din taske i The Avengers bygningen i går. Jeg tænker at du burde hente den i dag,” svarede Fury.

Åh gud!

Min taske!

”Jeg har simpelhent glemt alt om den! Tusind tak, jeg er på vej,” svarede jeg hurtigt. Vi sagde farvel, og han lagde på.

Jeg sukkede tungt og kiggede over på Loke. ”Jeg har glemt min taske, så jeg bliver nødt til at hente den,” sagde jeg.

”Jeg skal nok gå med dig, du kan bare gå i forvejen,” sagde han. Jeg nikkede og gik ud i gangen for at tage min jakke og mine sko på. ”Vi mødes derovre,” råbte jeg højt, så Loke kunne høre det.

 

 

* * *

 

 

Da jeg var ankommet til The Avengers bygningen, var Fury og nogle andre agenter der.

Jeg gik op i The Avengers lokalet, og fandt min taske. Den stod heldigvis på mit skrivebord.

Pludselig lød en hosten inde i rummet. ”Loke, du skal ikke skræmme mig,” grinede jeg. Mit blik spejdede ud over hele rummet, men jeg kunne ikke se nogen.

”Loke, helt seriøst stop,” mit hjerte begyndte automatisk at banke hurtigere. Jeg lagde min taske på mit skrivebord, og begyndte at gå rundt, for at lede efter personen der hostede.

Pludselig lå der en hånd for min mund og jeg blev trukket tilbage. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at få personen til at slippe mig, men denne person var hundrede gange stærkere end jeg var.

”Så du må være Lokes veninde,” en rusten stemme lød bag mig. Jeg kunne umiddelbart ikke sætte en person på stemmen.

”Jeg kan se hvorfor Loke er helt vild med dig,” personen fjernede sin hånd fra min mind og begyndte at køre hånden ned af min kind, da jeg opdagede at hånden var blågrå med de samme mønstre som frostjætterne havde.

Så slog tanken mig. ”Laufey?” spurgte jeg stammende. Et klamt grin forlod Laufeys læber. ”En intelligent dødelig. Smukt,” sagde han. Jeg sank nervøst den store klump, der sad min hals.

​Laufey er frostjætternes konge og Lokes biologiske far. "Du har noget der tilhører mig," hviskede han monotont. Jeg rynkede brynene, selvom at han ikke kunne se det, for at stod jo bag mig. "Loke?" spurgte jeg. Han lavede en brummende lyd, der svarede ja til mit spørgsmål. "Loke er ikke din!" sagde jeg hidsigt.

Han slap grebet om mig, og skubbede mig op af den nærmeste væg. ”Slip mig,” sagde jeg irriteret. Han kiggede bare på mig, som om at jeg var dum. Han trak en lille flaske frem, med en flydende blå væske i.

Jeg lavede store øjne, da han førte den op til min mund. Jeg nægtede at åbne munden lige meget hvad han gjorde.

Med den anden hånd, havde han lavet en istap som han stak ind i mit lår. Et smertefuldt skrig forlod min mund, og hurtigt hældte han den flydende blå drik ind i min mund.

”LOKE!” råbte jeg. Chancen for at han var her, var meget lille. Men jeg blev nødt til at prøve.

Mine øjne blev langsomt sløve, og det samme gjorde min vejrtrækning. Inden alt blev sort, kunne jeg hører en stemme, jeg havde ventet på. ”EMBER!”

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...