Battle Scars | Loki Laufeyson FF

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2016
  • Opdateret: 12 dec. 2016
  • Status: Igang
Den unge Ember Schmidt, møder den onde skurk Loke. Et møde som bringer følelser op i Ember, hun aldrig havde troet at hun ville føle. Embers bedsteveninde er agenten Natasha Romanoff. Hvad vil Natasha sige til Embers følelser for denne Loke? Og hvad med Loke? Er at overtage verdensherredømmet vigtigere end hans følelser for Ember?

6Likes
0Kommentarer
1397Visninger
AA

5. ”Hun skulle nødig få forhåbninger, som jeg ikke ville kunne indfri,”

Embers Synsvinkel

 

Arbejdet gik godt - som altid.

Det var efterhånden, ved at være en del tid siden, at The Avengers havde haft nogle missioner. Men det var vel positivt, at verdenen var i fred.

Jeg sad med nogle papirer, omkring Clints buer og pile, da jeg mærkede en prikken på min skulder. Jeg kiggede mig forvirret tilbage.

Bag mig stod Loke, med et kæmpe smil. Hans smil gjorde mig helt blød i knæene, og jeg var overlykkelig for, at jeg sad ned. Ellers havde jeg væltet om kuld.

”Loke,” hvinede jeg stille. Jeg sendte ham et skævt smil, som synliggjorde mine smilehuller. Han grinte over mit lille hvin.

”Hej Ember,” kom det fra ham. Jeg bed mig i læben og blev ved med at fastholde vores øjenkontakt.

”Jeg tænkte på om du ville med ud og drikke en kop kaffe?” spurgte han efterfølgende. Jeg begyndte at smile endnu mere, og kastede et blik på uret bag ham. Det var torsdag i dag, og vi fik altid tidligere fri om torsdagen.

”Jo, selvfølgelig,” jeg pakkede mine ting sammen, og rejste mig op for at gå med.

 

* * *

 

Vi havde fundet en lille hyggelig hjørnecafé, hvor der ikke var specielt mange mennesker.

”Goddag, har i besluttet jer?” en kvinde på min alder, kom ned for at få vores bestilling. Loke kiggede på mig, som hentydning til at jeg bare skulle starte.

Men jeg var lidt i tvivl. Jeg var afklaret med at jeg skulle have en cappuccino, men jeg kunne ikke vælge i mellem kagerne. Der var både drømmekage, chokoladekage og cheesecake.

Helt seriøst.

Drømmekage,

Chokoladekage

OG!

Cheesecake.

”Jeg skal bare have en cappuccino og et stykke chokoladekage,” svarede jeg kvinden. Hun skrev bestillingen ned på en lille notesblok.

Hun vendte sig om mod Loke, for at tage imod hans bestilling.

”Og hvad med dig?” spurgte hun Loke, med et flirtende smil.

Ærligt, jeg kunne brække mig. Hun havde bare at holde sig væk fra ham.

Veeent, glem lige den tanke.

”Jeg tager det samme,” hans øjne var fyldte med samme intensitet, som de var fyldte med når han kiggede på mig. Kvinden fugtede hendes læber, og skrev hans bestilling ned.

Inden kvinden gik væk, lagde hun en lille papirlap ned på Lokes side af bordet. Og man skal ikke have en høj IQ, for at regne ud at det var hendes telefonnummer.

Jeg sank en klump, og kiggede væk.

Det skulle ikke undre mig, hvis Loke valgte en kvinde som hende. Hun havde blondt langt hår, med lette krøller. Hendes havblå øjne, var optegnede med en pæn eyeliner og hendes lange øjenvipper havde et perfekt lag mascara. Hun havde en perfekt krop, med flotte former. Hun ha…

Hvorfor irriterede det mig så meget? Loke og jeg var jo alligevel kun venner, så jeg havde ingenting at sige til det.

”Ember, er der noget galt?” spurgte Loke, da kvinden var gået. Jeg vendte igen hovedet i retningen af Loke.

Jeg rystede på hovedet, ”nej nej,” svarede jeg med et falskt smil. Han løftede bare det ene øjenbryn og kiggede på mig med et jeg-ved-godt-at-du-lyver-ansigt.

”Det kan godt være at jeg har specielle evner, men man skal ikke have specielle evner for at se, at der tydeligvis er noget galt. Ember, hvad sker der?” han blev simpelthen ved. Jeg satte mig tungere ned i stolen, og pustede ud.

”Hvis jeg skal være ærlig, så bryder jeg mig ikke specielt meget, om den kvinde,” svarede jeg hudløst ærligt.

En gnist kom frem i Lokes øjne. En gnist, jeg aldrig havde set før. Han begyndte stille at grine, og hans sendte mig et skævt smil.

Jeg begyndte stille at rødme. Hvor var jeg dum. Selvfølgelig skulle jeg absolut fortælle ham det.  

”Er man lidt jaloux, frøken Ember?” spurgte han drillende. Jeg rullede bare med øjnene.

Mig?

Jaloux?

Dårlig joke, Loke. Dårlig joke.

”Nej, selvfølgelig er jeg da ikke det,” svarede jeg så selvsikkert som jeg nu kunne.

Jeg kunne se ud af øjenkrogen, at den kvindelige tjener var på vej herover. Hun kom gående med to kopper cappuccinoer og to stykker chokoladekage. Da hun kom hen til vores bord, blinkede hun flirtende til Loke.

Amen, stop dog kvinde.

Da hun havde sat vores kopper med cappuccino på bordet, og skulle til at sætte vores tallerkner med kage ned, tog Loke fat i min hånd, og flettede vores fingre sammen.

Hvad i alverden havde han gang i?

Han kiggede på mig og blinkede til mig. Jeg kiggede op på kvinden, og skuffelsen lyste ud af øjnene på hende. Hun skyndte sig hurtigt at vende sig om og gå igen.

”Hun skulle nødig få forhåbninger, som jeg ikke ville kunne indfri,” Loke kiggede på mig.

 

* * *

 

Loke havde været en gentleman, og været så venlig at han ville følge mig hjem. Vi havde haft en super hyggelig aften.

Vi kom hjem til mig, hurtigere end jeg havde ønsket. Jeg nød virkelig alt den her tid med Loke.

Vi gik op af trinene til min lejlighed. ”Det har været en fantastisk aften. Tusind tak Loke,” jeg sendte ham det allerstørste smil, som jeg overhovedet kunne præstere.

”Fornøjelsen har helt klart været på min side,” hans øjne var igen fyldte med den samme gnist af intensitet. Vi holdte øjenkontakten, indtil at han brød den for at kigge ned på mine læber. Da han kiggede op igen, rykkede vi ansigterne tættere på hinanden…

”Jamen hej!” Natasha havde åbnet døren og afbrudt vores lille moment. Mine kinder blev røde, og jeg bed mig selv i læben.

”Vi ses Ember,” Loke vendte sig om og gik ud af lejlighedskomplekset. Han var sikkert lige så pinlig berørt, som jeg var.

 

***

Awe, så blev deres kyssemoment afbrudt af Natasha.

Husk at like og kommenterer <3

Hiddlebatch                                     

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...