Battle Scars | Loki Laufeyson FF

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2016
  • Opdateret: 12 dec. 2016
  • Status: Igang
Den unge Ember Schmidt, møder den onde skurk Loke. Et møde som bringer følelser op i Ember, hun aldrig havde troet at hun ville føle. Embers bedsteveninde er agenten Natasha Romanoff. Hvad vil Natasha sige til Embers følelser for denne Loke? Og hvad med Loke? Er at overtage verdensherredømmet vigtigere end hans følelser for Ember?

6Likes
0Kommentarer
1240Visninger
AA

2. "Det er Thor Odinson og Loke Laufeyson,"

Embers Synsvinkel

 

”Godmorgen, solstråle,” jeg vågnede ved lyden af min kære bedste veninde, Natasha Romanoffs, stemme.

Jeg sukkede irriteret og udstødte en utilfreds lyd.

I går aftes efter arbejde, havde Steve, Captain America, inviteret os alle ind på den lokale bar, for at få en drink. Eller i mit tilfælde seks.

Så jeg fik måske liiiidt for meget at drikke.

Ups.

Klokken var 06.27 og vi skulle møde på vores arbejde klokken 07.00. Heldigvis bor vi kun en blok, fra vores arbejdsplads, The Avengers Tower.

Før at vi kommer alt for godt i gang, må I nok hellere få en introduktion. Mit navn er Ember Schmidt og jeg er 23 år gammel. Min bedste veninde er agenten Natasha Romanoff, og sammen bor vi i en luksuslejlighed på Manhatten i New York.

Natasha og jeg arbejder i The Avengers Tower. Natasha som medlem af teamet The Avengers, og jeg som deres sekretær og hjælper. De mennesker der med i The Avengers, er bare de skønneste. Jeg er blevet rigtig gode venner med dem alle.

Jeg er især blevet rigtig tæt med Steve Rogers aka. Captain America. Vi datede i en periode, men vi fandt hurtigt ud af, at vi kun skulle være venner.

Nå men tilbage til virkeligheden.

Jeg tog noget tøj på, og gik derefter ud i køkkenet. Natasha sad derude sammen med Steve.

”Godmorgen,” sagde jeg smilende til dem begge to. Jeg satte mig ned overfor Steve, og derefter hældte jeg nogle cornflakes ned i min skål.

Min mave rumlede efter mad. Jeg var virkelig sulten.

”Nå nå, der er vist en der er lidt grådig,” kom det flabet fra Steve. Jeg skulede ondt til ham, og hans tallerken fyldt med mad.

Natasha sad stille bag sin avis, og grinte af Steves og jegs samtale.

Steve sad og kiggede i de papirer, hvor vores opgaver for i dag, stod i. Det var sådan en fast ting. Det var altid ham, der kiggede i de papirer.

”Natasha, Ember,” Steve kiggede op fra papirerne og prøvede på at få vores opmærksomhed. Vi kiggede begge to på ham.

”Der er blevet fundet en hammer, meget lig med hammeren i nordisk mytologi, Mjølner. Sammentidigt er der kommet en mand, som har sagt til alle at han er Thor, guden Odins søn,” fortæller Steve, imens at han kigger ned i papirerne.

”Han er da sikkert bare psykisk syg? Eller på stoffer?” kom det fra Natasha. Jeg nikkede mig hurtigt enig, for de guder findes jo ikke.

Steve trak på skuldrene og læste videre i sine papirer.

 

* * *

 

Steve, Natasha og jeg var ankommet til The Avengers bygningen. Vi trådte ind af hoveddøren og blev mødt af en masse hilsner.

”Nå piger, jeg skal den anden vej, så vi ses senere,” sagde Steve, imens at han pegede på den modsatte retning, end den Natasha og jeg skulle. Jeg gik hen til ham og krammede ham farvel.

Da jeg vendte mig om til Natasha, sendte hun mig et i-er-så-søde-sammen-ansigt. Jeg rullede bare øjnene og rystede på hovedet.

Natasha skulle hen til Bruce Banner og jeg skulle hen til hammeren for at lave nogle undersøgelser.

Efter at Bruce og Natasha havde datet on/off i godt og vel otte måneder, var de endelig kommet sammen. De er så søde!

Jeg gik stille rundt i mine egne tanker, da høje råb inde fra et lokale kunne høres. Selvom at jeg egentlig skulle hen til hammeren, gik jeg ind i rummet for at sikre mig, at alle var okay.

Da jeg kom ind i rummet, blev jeg mødt af to fyre, der vredt kiggede på hinanden. Jeg hostede akavet, for at få deres opmærksomhed.

En meget flot høj og muskuløs mand, med sort hår og markerede kindben stod op, og en stor, robust og muskuløs mand, med langt blondt hår sad ned.

”Jeg hørte nogle råb udefra, er i okay?” spurgte jeg lidt nervøst. Jeg bed mig hårdt i læben. En dårlig vane jeg havde fået, når jeg var nervøs.

Den sorthårede fyr trådte et skridt tættere på mig.

”Ja, frøken, alt er ganske okay,” sagde han imens at han blev ved med at fastholde vores øjenkontakt.

Han var nok den smukkeste mand, jeg nogensinde havde set.

Jeg sendte ham et forsigtigt smil, og vendte mig om for at gå ud, men lige da jeg åbnede døren mærkede jeg en hånd på mit håndled. Et stød ramte min hud og jeg gispede let.

”Går du allerede?” spurgte den sorthårede fyr. Mit hjerte begyndte pludseligt at banke meget hurtigt, og jeg blev meget nervøs.

”Je... ehh, jeg skal videre,” sagde jeg hurtigt og kiggede ned. Han fjernede sin hånd fra min arm, og gav mig lov til at gå ud.

Jeg kunne mærke hans brændende blik i min nakke. Da jeg kom ud fra lokalet og havde lukket døren, tog jeg min hånd op til mit hjerte.

Hvad var det lige der skete?

”Du ligner en der har set et spøgelse, søde,” kom det fra min venstre side, hvor Steve kom gående.

Mine tanker var blevet kastet rundt og jeg kunne slet ikke samle mig selv.

”De to fyre, der er inde i dét lokale,” sagde jeg og pegede på lokalet bag mig. ”Hvad hedder de?” tilføjede jeg hurtigt. Min hjertebanken var langsomt ved at komme ned igen.

”Det er Thor Odinson og Loke Laufeyson,”

 

***

Hej læsere.

Så blev Battle Scars skudt ordentlig i gang.

Jeg glæder mig rigtig meget til at skrive på denne movella, og jeg vil prøve så godt som jeg kan, at opdatere regelmæssigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...