Den kolde nat


0Likes
0Kommentarer
49Visninger

1. Den kolde nat

Jeg vågnede, Jeg kravlede ud af teltet, så mig om. Hvor er Bella hende? Tænke jeg. Bålet er stadig tændt. Jeg ringede til Bella, hun er forresten min bedste veninde, i hele verden! Den gik direkte på telefonsvarer. Sært, hun tager den ellers altid når man ringer? Tænkte jeg. Jeg begyndte at blive lidt bange, "Måske er hun bare gået en lille tur" tænkte jeg. "Nej, så ville hun ha' vækket mig og spurt mig om jeg gerne ville med hende." Ville hun ikke? Jeg besluttede mig for, at jeg ville vente på at hun kom tilbage, men hun kom ikke. " hun kan da ikke bare sådan forsvinde!?" Nu blev jeg virkelig nevøs for hvor hun var. "Hvad er der dog sket med min veninde?!" Sagde jeg mig selv. "Skal jeg lede efter hende? det er jo met om natten, så hun ville da ikke bare sådan gå. Der er helt sikkert sket hende noget! Men hvad?" Jeg ville ringe til politiet, men da jeg skulle til at tage min mobil, var den lige pludselig væk!? "Hvor er den!? Jeg havde den jo lige før!" Nogen må ha' taget den, tænkte jeg. Nu kom de værste tanker frem i mit hoved. Måske er det en morder! Eller måske en børnelokker! Eller måske sulten ulv?! Uanset hvad det er, er det i hvert fald ikke noget jeg vil være vil møde "Nu er det nok, jeg må stikke af. Hvis jeg bliver fanget, er mine venner og jeg da helt sikkert fortabte!" Jeg løb væk for lejerpladsen , men så stoppede jeg op. Jeg stivnede,skulle til at kaste op, jeg så bare på hende. der lå hun, badet i blod, lå min bedste veninde for øjnende af mig, helt livløs! Jeg skreg så højt jeg kunne. " BELLA!! Nej! Hvorfor!!?" Jeg græd og græd, jeg har mistet min bedste veninde i hele verden! Jeg måtte hjem! Jeg løb ud af skoven og ind i bygen. Over vejen og til sidst var jeg hjemme. Jeg så på mit ur, kl er 12:00 jeg må skynde mig at vække min mor! Vi må ringe til politiet med det samme! Tænkte jeg. Godt at jeg altid har en ekstra nøgle. Jeg løste mig ind, men lige da jeg havde åbnet døren, stod der en kæmpe stor mand, med en kæmpe kniv og så forskrækket på mig. Hv.. Hvem er du? Spurte jeg tøvede, skrækslagen for om han havde gjordt min mor ondt, da han jo har en kæmpe kniv i hånden. Manden begyndte at grine."Jamen er det ikke lille Mia?! Hvad laver du dog her så sendt? Skulle du ikke sove ude i skoven med din små veninde?" "J..jo, hvor ved du det fra og hvem er du?!" Spurte jeg. "jo Mia," sagde manden. "Jeg er din mores ven, jeg hjælper hende." hvad hjælper du min mor med? Spurte jeg tøvede."Jo din mor er bange for at der kommer en eller anden ( han begyndte at grine) morder her, jeg ved godt nok ikke hvorfor, men hun tryglede mig simpelthen om, at komme her og passe på hende, når hun sov. Han begyndte at grine igen. Med et sært blik i øjnene, "Din mor er skør," sagde han og så mere alvorlig ud. Der var et aller andet jeg ikke kunne lide ved ham . Måske var det alle hans tatoveringer der gjorde mig utryk uanset hvad det er, så tror jeg ikke på at min mor, er venner med den mand. Hun har haft alle sinde venner med hjem, ALLE SAMNEN! jeg kender dem alle. Men ham der .... Ham har jeg aldrig i mit liv set før! Så gik jeg op til hende, "Mor, mor vågn op" sagde jeg. "Der er sket noget forfærdeligt!" "Hvem er ham manden ..... Mor?! " hun sagde ikke en lyd, faktisk kunne jeg ikke engang høre hende trække værdet. Jeg tændte lyset, jeg stivnede igen. Jeg kunne slet ikke bevæge mig! Jeg stod bare der ... Så råbte jeg "NEJ MOR!!" Jeg begyndte at græde. Jeg kunne slet ikke tro det, hun er ........ Hun er også død! Jeg tænkte, "Hvem gør dog det her imod mig?! Og hvad har jeg gjort for at fortjene det her?!" Så kom jeg i tanker om manden nede i stuen. Shit det er garanteret ham! Det forbandede svin! Jeg så mig omkring, der er ikke noget som jeg kan gøre, jeg kan ikke forsvare mig. Så kunne jeg høre, at der kom nogle kæmpe store fodtrin op ad trappen. Brom, brom, brom. Ohh shit nu kommer manden og slår mig ihjel! Jeg gik helt i panik, HVAD SKAL JEG DOG GØRE NU?! Jeg prøvede på at fokusere på at finde en vej ud, men jeg kunne kun tænke på min mor. Hin er alt jeg havde og så også Bella selvfølelig. Pludselig stod manden der, han havde stadig den store kniv i hånden. Han grinte ondt, med et sygt blik i øjnende. " nå din lille Han gik mod mig ...." Jeg ... Jeg skal dø nu" tænkte jeg. Jeg fladt på knæ, så ned i gulvet og bag efter på min halskæde og græd. Så, så jeg manden i øjnende. " hvorfor gør du det her mod mig?! HVAD FANDEN HAR JEG GJORDT DIG?!!" Råbte jeg. Manden grinte bare håndeligt, Uden at tænke mig om, rejste jeg mig op og slå ham så hårdt jeg kunne! Han faldt bag om og var bevidstløs. Jeg løb alt hvad jeg kunne! Men hvor skulle jeg tage hen? Alle mine venner er døde og min mor som var det sidste familie, jeg havde tilbage er også død! Jeg har kun mig selv nu. Jeg løb ud i skoven, jeg vidste nemlig ikke hvad jeg ellers kunne gøre. Jeg løb og løb og løb til jeg til sidst, fandt et gammelt forladt hus. Jeg gik ind, der var mørkt, massere gamle ting og meget støvet. Inde bagerst nogle ting, stod der noget med et tæppe over. Jeg hev tæppet væk. " der er du jo! " jeg blev pisse forskrakket! Det var ham! Det var morderen! Jeg havde løst til at slå ham ud igen og løbe væk... Men til hvad nytte? Alle jeg elsker er væk, desuden er jeg kun 15 år! Jeg kan ikke passe på mig selv! Så jeg ville bare have svar. Jeg spurte igen " hvorfor gør du det her?" Men denne her gang, spurte jeg helt roligt. " Jeg gør ikke noget Mia" sagde manden. Jeg så på ham. "Men ... Nej, NEJ DET KAN IKKE PASSE!!" Råbte jeg. " det er ikke mig der er en morder Mia" sagde manden. " det er dig!" Jeg så ind i spejlet. Det har hele tiden været mig! Jeg slog mine venner ihjel! Jeg drabte min mor! Ham manden var der slet ikke! Det var hele tiden .... MIG!! Jeg græd og grinte på samme tid... Den onde side af mig var lykkelig, men den gode side var ulykkelig. Jeg løb ud til politiet og meldte mig selv. Jeg fortalte dem alt. Jeg kom ind på den lukkede. Der skulle jeg være rasten af mit lange liv. Jeg har altid hadet mig selv for det. Jeg forstod aldrig hvorfor jeg gjorde det..... Men det gjorde jeg altså. Mit navn er Mia.... Og jeg er Morderen!

Slut 😋 af Cecilie Poulsen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...