Hunted - Inuyasha fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 nov. 2016
  • Opdateret: 28 jan. 2017
  • Status: Færdig
Jeg husker stadig den dag, hvor jeg hørte hende synge for den første gang. Det var som at høre en engels sang. Jeg husker, hvordan jeg ledte efter hende. Men at jeg ikke fandt hende, og at jeg måtte opgive. Smerten og længslen efter hendes stemme, da jeg tænkte på den dag og nat. Jeg kunne ikke sove, uden at høre den. Det var ved at drive mig til vanvid, for det var jo bare en sang. Men jeg vidste også, at enden måtte jeg finde hende, eller finde en anden hvis sang ville røre mig, lige som hendes havde gjort. Men mon jeg ville finde hende, nu da jeg, Inuyasha var en jaget dæmon.

4Likes
6Kommentarer
841Visninger
AA

12. Sesshomarus forandring

Månen stod højt på den mørke himmel, jeg sad med den sovende Shippo i mine arme. Havde et stykke tid forsøgt på, at få ham til at sove ved mine forældre, men han var kommet hen til Kagome og mig igen. Jeg havde Kagome til at sove hos mig også, hun lagde med hoved på mit lår, og sov tungt. Jeg sov ikke så meget for tiden, da Shippo flere gange, havde vækket mig ved skrig og gråd, så jeg holdt mig vågen. Det var endnu ikke lykkes nogen af os, at få ud af ham, hvad der gjorde ham så bange.
Jeg mærkede trætheden og gned mine øjne. Shippo var vågnet, og så på mig. Han hev med alt sin lille styrke, sådan at Kagome kom op at sidde. Han skubbede Kagome ind imod min brystkasse, og lagde sig så selv i Kagomes arme, sådan at han lagde imellem os. Meget havde godt nok forandret sig. Kagome, Shippo, mine forældre, Kaede, endda jeg havde forandret mig en helt del. Jeg var blevet mere omsorgsfuld, hvilket jeg fandt underligt og forvirrende. Men i det mindste fik jeg ikke ordet Sit Boy af Kagome, og jeg var også holdt op med at slå Shippo, så måske ville Shippo en dag fortælle os hvad der skete, han skulle bare finde trygheden igen.
Jeg nåede ikke at tænkte meget, da præster udbrød at en kæmpe ulv var set. Det kunne ikke være far, for han sov sammen med mor, da Kaede havde givet ham en sove te. Den eneste jeg faktisk kunne komme i tanke om, at det kunne være, var min storebror Sesshōmaru. Men hvad lavede han dog så tæt på en menneske landsby, han afskyede jo mennesker. Jeg rejste mig op, og sørgede for at Shippo og Kagome blev i hytten. Far ville ikke kunne vækkes den næste time, så jeg måtte selv finde ud af, hvad der skete her.
Jeg sprang afsted, og landede i et træ lige uden for landsbyen. Jeg kunne se ham, og havde næsten lyst til at angribe ham. Men jeg kunne se noget ved hans pote, det lignede en kvinde. Det var da helt umuligt, det eneste pigebarn der kunne lide ham var Rin, og hun var et barn. Well det var hun hvertfald, sidst jeg så hende nær ham. 
Jeg sprang der hen, og landede foran ham. Jeg så lænker om hans hals, og så at præsterne holdt dem stramt. Kun forbudte lænker kunne holde en fuld dæmon så stærk som min bror, ellers ville ingen lænke kunne holde ham. Så jeg angreb præsterne, sådan at de slap lænkerne. ”Hvad sker der lige Inuyasha, han angriber jo vores landsby” sagde en noget sur præst. ”Har i overhoved hørt fra ham, hvad han ønsker i landsbyen. Godt være min storebror er en værre spade, og høj i hatten. Men selv han fortæller da, hvad han vil i landsbyer” sagde jeg. 
Præsten blev vred på mig, og fik alle præsterne til at sigte på mig med pile. Jeg sank, men blev så blændet af lys. Jeg dækkede kort mine øjne, og så at Sesshōmaru, havde skiftet om til sin menneskeform. Der så jeg det, han blødte voldsomt fra siden. Han holdt sin arm foran mig, og så på mig. Hans blik virkede meget anderledes, det virkede ikke koldt, plus han stod nu og beskyttede mig. Jeg tænkte kort, og håbede på de ville sænke buerne. ”Hør jeg lovede Kaede, at tjekke hvad der skete der. Som jeg ser det, så er Sesshōmaru kommet til landsbyen, fordi han er slemt såret. Ikke fordi han ønsker at angribe den” sagde jeg, og tog hans arm over min ene skuldre, og fik ham hen til landsbyen, og hen til Kaede.

Jeg kaldte på hende, så højt jeg kunne, mens jeg støttede Sesshōmaru. Jeg kunne se hvordan blod løb fra ham, og hvordan kvinden ved hans side virkede bange og bekymret. Jeg satte ham ved hytten, og hentede lidt bandage, og fjernede det øverste af hans kimono. Jeg stivnede, da jeg så et kæmpe blødende kødsår, og jeg kunne skimte en del af en pil. ”Kaede, skynd dig at komme!” råbte jeg, og lagde bandagerne mod såret. Sesshōmaru bed sammen, og skreg direkte af smerte. ”Please hjælp ham!” græd kvinden, og lagde grædende hoved mod hans ben. ”Gør hvad jeg kan miss...” sagde jeg, og anede ikke hvad jeg mere skulle sige.
Kaede kom ud af sin hytte, og var ikke helt begejstret for at se den frygtede Lord Sesshōmaru, sidde foran hendes hytte. Men da hun så kvindens tårer, valgte hun at hjælpe ham. ”Da jeg stoppede de andre i at bruge de forbudte lænker, ville de skyde mig med pile. Sesshōmaru stilte sig foran, og ville beskytte mig. Jeg siger dig, hans blik er også anderledes, det er varmt, og det ligner ham ikke. Hvad kan ændre en is kold dæmon som ham på den måde” sagde jeg. Kaede så på mig, da hun havde vasket hans sår. ”En ting Inuyasha, kærlighed. Din fars blik er på samme måde, varmt og kærligt. Dit blik er også blevet den måde, det er fordi i er forelsket, at det har ændret sig sådan” sagde hun, og tog en kniv. Hun bad Sesshōmaru holde en klud nær sin næse, der ville være en beroligende duft der i. han gjorde som hun sagde, og imens stak hun den varme kniv ind i hans sår, og fiskede pile stykket ud. 
Da det var gjort, forbandt hun ham, og støttede ham hen til en hytte, hvor han kunne komme sig. Den unge kvinde takkede, og jeg valgte, at jeg ville finde ud af, hvem pokker hun var. ”Dit navn miss, hvad er det?” sagde jeg, og forsøgte på at lyde så kold som overhoved muligt. Hun så på mig med et roligt blik. ”Jeg er menneske barnet Rin, som Lord Sesshōmaru sama tog sig af, han fik mig endda på en skole, for unge ladyer” sagde hun, og satte sig ved siden af Sesshōmaru. Jeg så noget på dem, og rystede på hoved. Det var virkelig forvirrende at forstå, eller retter ikke at kunne forstå overhoved. Jeg fik helt ondt i hoved, og valgte derfor at gå hen til Kagome. 
Kagome så på mig, da jeg kom gående hen til hende. Mine øre var sænket, for jeg var virkelig forvirret. Jeg fortalte hende angående Sesshōmarus underlige forandring, og at det forvirrede mig en helt del. Hun begyndte at le, og fik mig så ned at sidde. ”han er forelsket Inuyasha, det kan alle mænd blive. Ja du kender din bror som kold og ond, men han har jo også et bankende hjerte” sagde hun, og nussede mig bag det ene øre. Jeg tænkte lidt, og lagde mig så ned, med hoved mod hendes ben. Jeg kunne ikke forstå det, og da Kagome forslog at fortælle en historie eller to, der nikkede jeg bare. For jeg måtte have tankerne væk fra alt dette her.
”Det var en kold bidende vinter, den unge 16 årige Michi stod foran den skole, som hun skulle starte på. Hun var meget nervøs, da hun var blevet mobbet ud af alle de skoler, som hun havde gået på i årenes løb. Hun tog sin taske og gik ind, og bankede på klasse døren, og var virkelig nervøs. Døren blev åbnet, og Michi gik ind i klassen. Hun stod nu oppe foran tavlen og så alle eleverne, hun bukkede respektfuld med hoved for eleverne og for læreren. En ung outsider sad bagerst i klassen for ikke at blive bombarderet med spyt bolde og viskelæder stykker, Kansuke var hans navn, han så kort op og tavshed opstod da Michi kom ind gennem døren. Kansuke kunne med et mærke en varme gennem kroppen da han så hendes lange smukke brune hår og blå øjne stråle af gennemskæret fra lyset gennem klassens forreste vindue. Kansuke smilte kort og fangede kort hendes blik i et kort øjeblik og så så hurtigt ned i bordet en smule flov og tænkte "Din spade du sidder og glor på hende som var hun et stykke Bacon" hvorefter han sukkede Indvendigt og flettede hænderne bag hovedet indtil lærerinden sagde "Kansuke er vores nye elev Michi ikke imødekommende nok for dig" Kansuke gispede og rødmede som en fuldmoden tomat da han rejste sig i stor hast og stammede pinligt "J..j..Jo da frøken" hvorefter han satte sig og tænke højlydt for sig selv "Det her er for pinligt mand... Skyd mig ! "
*Klokken ringede til spisefrikvarter* og Kansuke for nærmest ud af døren og skyndte sig ned i ned i musik lokalet og lukkede døren og satte sig ned op langs væggen ved trommerne og pustede ud et par gange. Michi kom gående ud, hun satte sig under det store ege træ i skolegården. Hun tog en blok frem, og sit penalhus. Hun fandt en mappe i sin taske og begyndte så at skrive i blokken. Hun tog et par høretelefoner på, og satte sin telefon til at spille, sådan at hun havde musik i ørene. Hun turde ikke snakke med de andre, så hun skrev bare i sin blok, og hver gang hun havde fået skrevet en hel side, så rev hun siden af blokken, og lagde den i hendes mappe. Hun ignorerede de elever som løb for at få frokost, Michi havde nemlig en meget dum vane med ikke at spise. Eller rettere jo hun spiste, men kun en gang om dagen, og det var altid kun om morgen. Kansuke rejste sig og så kort ud af vinduet at Michi sad udenfor fredfyldt og skrev lidt for sig selv, han smilte og så over på døren og gik ud til skolegårdens yderste dør og kikkede gennem den lille rude og så ud til hende, tøvende tog han fat i håndtaget af døren og trak vejret dybt et par gange men lige da han skulle til at gå ud af døren ringede klokken og Kansuke blev skubbet væk da nogle elever fra de højre klasser kom brasende ind, han tabte sine bøger til de næste timer han skulle ind til. Michi lukkede sin bog, og lagde den i sin taske, og gik mod indgangen. Hun så hvad der skete, og gik hen og samlede hans bøger op. ”Sådan” sagde hun og gav ham bøgerne igen. Hun lagde håret bag sit ene øre, og gik så ind. Da skoledagen var forbi, satte Michi alle sine bøger i sin taske. Hun skulle gå hele vejen hjem, da hun hverken havde cykel eller noget….” 

fortalte Kagome, og nussede mig i håret. Hun tænkte lidt, for hun var gået blank i den historie. Hun kløede sig i nakken, hun forsøgte virkelig at finde på mere. Men det lykkes bare ikke for hende overhoved. Jeg kunne set at det plagede hende, så jeg forslog hende, at hun måske skulle prøve en anden historie. Hun skulle lige til at svare mig, da min familie kom hen, stort set alle tre. Jeg sukkede, og blev lidt irriteret over det. Men kunne jo ikke stoppe det, de kom jo af sig selv. Selvom jeg syntes de var mega meget røv irriterende lige nu. Når de kom hen, mens Kagome fortalte historier.
Jeg satte mig op og så på dem. Jeg fik helt myrekryb ved at se min bror smile varmt, så jeg så væk. ”Hvad er det i laver?” spurgte han blidt og satte sig med rin. ”Rager ikke dig” snerrede jeg, men mærkede at jeg fik et slag over mine øre. ”Søde rolig, det vi laver er at fortælle historie. Kunne de tænke Dem, at være med” sagde Kagome.  Sesshōmaru så på hende og nikkede. ”Så man skal bare finde på en fortælling, hm kan vel prøve. Har da hørt de gange, De har fortalt Inuyasha fortællinger” sagde han. Kagome smilede, og hev mig ned og ligge. ”jeg kunne vel også fortælle en mere” sagde hun. Den var jeg så med på. Kagome smilede, og tænkte så lidt. Hun tog sin Kladde bog, og kiggede i den. Hun fandt hurtigt nogle tekster. ”Men husk mange af disse, har jeg først lige startet” sagde hun. Jeg nikkede, og lod hende begynde.
”Vinden var kold, da jeg gik igennem den mørke skov. Jeg havde haft en underlig fornemmelse i min krop, siden jeg havde været til en fest med vennerne. Jeg vidste, at de havde puttet noget i min drink, og jeg kunne føle min krop brænde. Jeg stilte mig op af et træ, og mærkede hvordan mine ben rystede under mig. Jeg så kort rundt, og lagde så min hånd ned i mine trusser, g kørte to finre mmod mit underliv. Jeg bed mig i læben og rødmede. Det føltes så dejligt, når jeg rørte ved mig selv. Mest fordi jeg aldrig havde været sammen med en fyr, så jeg kendte ikke følelsen af en mands lem i mig, mon jeg ville prøve det.
Med et hørte jeg en komme nær mig, jeg så med et en mand foran mig. Han smilede frækt, og holdt mig med et mod træet. Jeg følte mig i lås, og mærkede hans hånd nede i mine trusser. Han stak to fingre ind i mit underliv, og en finger ind i min røv. Jeg bed sammen for ikke at stønne, men det var svært. Med et trak han sin hånd til sig, og slikkede sine fingre. "Jamen dog, en liderlig jomfru" grinede han frækt og holdt fast i begge mine håndled, og flåede tøjet af mig med den anden hånd. Jeg stivnede og gispede, da jeg mærkede hans tunge mod mit bryst. Hvad var han dog for en, og hvorfor brændte min krop dog så meget. Jeg krydsede mine ben, men blev virkelig våd af det, og endte med at sprede mine ben. Han tog fat i mit underliv med sin frie hånd, og stak to fingre ind i mit underliv. Jeg begyndte at stønne af det, og følte en lyst komme op i mig.

Jeg løftede mit knæ, og fik sparket ham mellem benene. Han knækkede sammen, og trak sine fingre ud af mig. Jeg løb så hurtigt jeg kunne, og gemte mig. Da jeg ikke ville fanges af den mand. Der blev jeg til solen stod op, hvor jeg så kravlede ud fra mit skjul. Jeg gik ned til en flod, for at få mig selv vasket. Jeg tog nogle siv blade og lidt mos, og fik lavet det om til en svamp. Som jeg derefter vaskede mig med. Jeg satte mig ned i vandet, og så på mit spejlbillede. Jeg slog min hånd mod det, og dækkede mit ansigt.”

Fortalte Kagome. ”Den burde du måske rette lidt i, for den lyder lidt voldsom” sagde jeg. ”Hvad skal jeg slette i den” sagde hun og så på mig. ”Overgrebets detaljer” sagde både jeg og  Sesshōmaru i kor. Jeg så på ham, og kiggede så på Kagome. ”Skal jeg læse op igen, af den samme tekst?” spurgte hun. Vi nikkede til det, for det ville måske gøre at teksten ikke var så grov, og at hun også ville kunne fortælle den til børn. Hun tog en dybvejrtrækning, og lagde sin blyant. Bare det nu ikke sårede hende, at vi havde sagt det med detaljerne.

”Vinden var kold, da jeg gik igennem den mørke skov. Jeg havde haft en underlig fornemmelse i min krop, siden jeg havde været til en fest med vennerne. Jeg vidste, at de havde puttet noget i min drink, og jeg kunne føle min krop brænde. Jeg stilte mig op af et træ, og mærkede hvordan mine ben rystede under mig. Jeg så kort rundt, og lagde så min hånd ned til mine underbukser, og prøvede at røre der nede. Jeg bed mig i læben og rødmede. Det føltes så dejligt og dog så underligt, når jeg rørte ved mig selv. Mest fordi jeg aldrig havde været sammen med en fyr, så jeg kendte ikke følelsen af hvordan elskov ville mærkes.

Med et hørte jeg en komme nær mig, jeg så med et en mand foran mig. Han smilede frækt, og holdt mig med et mod træet. Jeg følte mig i lås, og mærkede hans hånd nede mod mine underbukser.. Han forgreb sig på mig, både foran og bag på. Jeg bed sammen for ikke at stønne, men det var svært, da det var første gang jeg blev rørt. Da han trak sin hånd til sig, smilede han lumsk. "Jamen dog, en noget tændt jomfru" grinede han frækt og holdt fast i begge mine håndled, og flåede tøjet af mig med den anden hånd. Jeg stivnede og gispede, da jeg mærkede hvordan han slikkede mig på mit bryst. Hvad var han dog for en, og hvorfor brændte min krop dog så meget. Jeg krydsede mine ben, men kunne ikke holde ben krydset længe, og endte med at sprede mine ben. Han tog fat i mit underliv med sin frie hånd, og forgreb sig på mig igen. Jeg begyndte at stønne af det, og følte en lyst komme op i mig, som jeg ikke kendte, og det skræmte mig.

Jeg løftede mit knæ, og fik sparket ham mellem benene. Han knækkede sammen, og trak sine fingre ud af mig. Jeg løb så hurtigt jeg kunne, og gemte mig. Da jeg ikke ville fanges af den mand. Der blev jeg til solen stod op, hvor jeg så kravlede ud fra mit skjul. Jeg gik ned til en flod, for at få mig selv vasket. Jeg tog nogle siv blade og lidt mos, og fik lavet det om til en svamp. Som jeg derefter vaskede mig med. Jeg satte mig ned i vandet, og så på mit spejlbillede. Jeg slog min hånd mod det, og dækkede mit ansigt.”

fortalte hun og så på os. Det lød en del bedre, men forslog hende dog stadig, at det ikke var en historie, som hun skulle fortælle børn. Den var hun med på, og skrev det ned i hæftet.  Sesshōmaru så på hende, og spurgte om han måtte læse nogle af dem, sådan at Kagome fx ikke sled sin stemme op, og den gik Kagome med på, og rakte ham hæftet. Han kiggede i det, og fandt en, som han startede med at læse op.

”Indledning: At leve mit liv, er ikke altid nemt. Mine drømme sættes til side, for at jeg skal lystre folk som der er omkring mig. Jeg er ikke engang fri mere. Jeg føler mig tit i bur, og tør ikke engang sige fra, uden at føle jeg fanges igen, og at det jeg holder  af tages fra mig igen.
 
Kapitel 1: Det var en kold og frostklar aften, jeg sad hjemme hos mig selv, og tænkte på hvad jeg mon skulle lave. Jeg kunne jo enden strikke på mit tæppe. For jeg manglede lapper endnu, eller jeg kunne jo skrive på en af mine mange historier. Men hver gang huskede jeg, at historier måtte jeg jo ikke skrive. Så jeg tog mit garn frem, og begyndte at slå masker op, så jeg kunne strikke en lap. For mit tæppe jeg arbejdede på... ja der var jo over 1000 lapper. Men ja okay, jeg var jo også helt alene om det, så det ville jo nok tage sin tid at lave det.”

læste han, og så på Kagome. ”Hvad er Indledning, og kapitel. Det er udtryk, som jeg ikke kender” sagde han. Selv jeg kendte det ikke, og så på hende. ”Det er når man skriver historier, så laver man en indledning, som giver en start på historien, og kapitler er for at holde styr på hvad forskellige steder i historierne handler om” forklarede hun. Jeg var et stort spørgsmåls tegn, men det var  Sesshōmaru skam også. Det var alle faktisk, og jeg kunne se at mor skrev ned. Hvilket faktisk gjorde mig nysgerrig.

Mor fangede mit blik, og smilede og lagde sin pen. ”Hvad er der Inuyasha” sagde hun og så på mig. ”Hvad er det du skriver ned?” spurgte jeg, og ville se det. ”jeg skriver noter ned, så jeg måske kan lave disse historier en dag, så din far har noget at læse” sagde hun. Jeg gik hen og kiggede på det, og så at hun skrev noter ned om os alle sammen, om hvordan vi var og den slags. Jeg var sikker på en ting, og det var at min idiotiske bror havde forandret sig til det bedre, nu da han havde kærlighed i sit liv, lige som jeg havde min elskede Kagome.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...