Hunted - Inuyasha fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 nov. 2016
  • Opdateret: 28 jan. 2017
  • Status: Færdig
Jeg husker stadig den dag, hvor jeg hørte hende synge for den første gang. Det var som at høre en engels sang. Jeg husker, hvordan jeg ledte efter hende. Men at jeg ikke fandt hende, og at jeg måtte opgive. Smerten og længslen efter hendes stemme, da jeg tænkte på den dag og nat. Jeg kunne ikke sove, uden at høre den. Det var ved at drive mig til vanvid, for det var jo bare en sang. Men jeg vidste også, at enden måtte jeg finde hende, eller finde en anden hvis sang ville røre mig, lige som hendes havde gjort. Men mon jeg ville finde hende, nu da jeg, Inuyasha var en jaget dæmon.

4Likes
6Kommentarer
852Visninger
AA

5. Jagten på The Lord of the Westen Lands

Der var nogle dage siden Kagomes og min elskov, jeg havde snakke med Kaede om at få lavet en smykke til Kagome, som viste at hun var min, og jeg var hendes. Jeg var glad, og tænkte alt at ville få fint. Jeg havde dog ikke introduceret min mor og Kagome for hinanden endnu, men det ville jeg gøre i aften, eller senere i dag. Jeg gik hen til min mor for at snakke med hende, men så Kagome sidde i hendes hytte. ”Søde hvad laver du her inde?” spurgte jeg og satte mig ved hende. ”Du havde da ikke fortalt mig, at din mor var her” sagde hun. Jeg rystede på hoved. ”ved jeg, men ville finde ud af, hvordan det kan være mor er i live nu, da jeg så hende dø, da jeg var et barn” sagde jeg, og fik det lidt skidt ved at huske på det. Kagome nussede mig bag ørerne og smilede kærligt. ”Tænk ikke på det” sagde hun kærligt. Jeg nikkede og smilede så.

Mor så lidt på os, og kiggede især noget på Kagome. ”Hvad lavede I to egentlig, da jeg kiggede ind for nogle dage siden. Det lignede at Inuyasha overskred grænser” sagde hun. Jeg sukkede over mors ord, og mærkede en del irritation stige i mig. ”Inuyasha overskred skam ingen grænser, han spurgte ind til tingene for at vide det. Men at overskride mine grænser gjorde han skam ikke, det andet er dog privat imellem Inuyasha og jeg” sagde Kagome, og rejste sig, og satte sig på mit skød. Jeg tog om hende og smilede. ”Hun er altså okay mor, plus Kagome ved udmærket godt, hvad ting der får mig til at stoppe. Hun kan sagtens styre mig, bare vent og se” sagde jeg og kyssede Kagomes kind. Mor så på mig. ”har du fortalt hende det, som vi snakkede om” sagde hun. ”ja, jeg fortalte hende, hvad jeg føler” sagde jeg. Kagome så lidt på mig, nu var hun forvirret. Havde jeg snakket med min mor om det. Jeg så på hende. ”Rolig søde, jeg spurgte bare min mor til råds, da jeg var bange for at miste dig” sagde jeg. Kagome krammede mig, og gav ikke slip. Jeg tog om hende og smilede. ”jeg ved jo godt nu, at jeg ikke mister dig” sagde jeg og løftede hende op, jeg bukkede for min mor, og tog Kagome med ud af hytten, og tog hende med ud på en gå tur. 

Kagome holdt om min arm, imens vi gik. Jeg så på hende og smilede, og kyssede hendes kind. Hun så på mig, og smilede glad. Jeg så at sneen var begyndt at smelte, så foråret måtte være på vej, det glædet mig, for jeg hadet virkelig sne. Jeg fandt det koldt, og meget vådt. Jeg børstede lidt sne af mine fødder, jeg glædet mig virkelig til når sneen den var helt væk. Kagome virkede glad, men tænkte så på, hvad med hendes familie. ”Søde, hvordan har din familie, med du vil være her med mig?” spurgte jeg. Kagome så på mig. ”Bedstefar er ikke tosset med det, men mor og Souta ønsker bare jeg er lykkelig sagde hun glad. Jeg så på hende, det glædet mig at hendes mor og bror syntes om det, og hendes bedstefar havde nu alligevel aldrig kunne lide mig.

Jeg så hende gå ud på en sø, hvilket jeg ikke var tosset med. for nu da det var begyndt at tø, så ville den is ikke holde særlig længe. Heller ikke selvom at Kagome var let som en fjer, så ville den is snart knække. Så jeg bandt et reb om livet på hende, så så kunne jeg altid hive hende i sikkerhed med rebet. Jeg bandt den anden ende om mit eget liv, og så på hende. Hun grinede lidt over mig, men den tog jeg mig ikke helt af. Kagome løb ud på isen og skøjtede rundt, men da jeg hørte lyden af noget som sprækkede og knækkede, så hev jeg hurtigt i snopren og hev hende direkte ind i mine arme. Hun tog om mig og kyssede min kind. ”Blev du usikker på jeg stod der ude” sagde hun. ”Jeg kunne høre isen sprække og knirke” sagde jeg ærligt, og tog hende med hjem, hun skulle ikke ud på den is igen, hvertfald ikke før vi nåede vinter igen.

Da vi kom til landsbyen igen, havde mor lavet varm te til os. Jeg tog imod og rakte Kagome en kop, enden jeg tog en tår af min egen kop. Jeg kunne se mor savnede noget, og jeg havde en anelse om det kunne være far, som hun savnede. Så jeg gik til Kaede, og spurgte om hun havde fundet ud af med mor var i live. Det havde hun heldigvis. ”Det lader til, at din bedstefar og andre i din mors familie,. Har haft søgt hjælp hos en stærk dæmon, en der kan komme ind i døds verden. Så hvis du .. lad os sige kunne det, kunne du måske også bringe din far tilbage. Men du skal være forsigtig der så Inuyasha, en fejl vil kunne koste dig livet. Du skal ikke gøre det for tæt på den første dag i måneden, vent nogle uger, og snak med Kagome om det. Hun er din forlovede jo, så du skal betro dig til hende” sagde hun. Jeg nikkede og gik så hen til Kagome.

Jeg satte mig foran Kagome, og fortalte hende, det som Kaede havde fortalt mig. Kagome var ikke vild med det, men hun kunne også godt forstå, at jeg ønskede at bringe min far tilbage til min mor. ”Du skal bare være forsigtigt søde, jeg vil gerne med dig” sagde hun. Først ville jeg stoppe hende i det, men jeg kunne ikke rigtigt diskutere med hende omkring det, for på dette punkt, var vi vel lige stædige. Så jeg gik helt med på, at tage hende med. Men hun skulle ikke stoppe mig der så. Hun gik med på, at hun kun stoppede det, hvis hun fandt det alt for farligt.

Efter vi havde fået lidt at spise, tog vi afsted. Vi havde lånt nogle heste af Kaede, ikke min plan, men Kagome mente det ville være en god ide. Så jeg gik med på at låne to heste, og hoppede op på den ene. Dog skulle jeg lige lære, hvordan man sad på sådan en, for det vidste jeg virkelig ikke. Kagome viste mig, hvordan jeg skulle holde fast i tøjlerne, og da jeg kunne det, red vi afsted. Jeg havde fået et kort over den dæmon, som der muligvis var den der havde genoplivet min mor. Så hvis vi kunne finde ham, så kunne det være at vi måske kunne få min far genoplivet, og forene ham med min mor. Det ville være så fedt hvis det lykkes, jeg håbede da hvertfald. Kagome smilede til mig, hun forstod godt hvorfor jeg brændte sådan for det. Havde jo levet hele mit liv uden dem, så at få dem tilbage, ville virkelig være en stor ting for mig. Kagome ville støtte mig, og det var jeg virkelig glad for. Dog skulle vi ride i nogle dage for at komme til denne dæmon, det havde jeg intet imod. Men skulle dog huske på søvnen, da jeg ikke var god til det. Så var det godt, at man havde Kagome, som der hev en i seng, når tiden var til det.

Da mørket faldt på, fandt vi en grotte, som vi ville sove i. jeg tjekkede den først for fare, og da der ingen var, så red vi der ind. Jeg bandt hestene til et træ ved grottens indgang, imens lagde Kagome tæpperne vi havde fået med, så vi kunne komme i seng. Jeg sørgede for lidt mad til os, og fik kødet stegt. Vi spiste det og slappede af, og nød bare at være os. Jeg kunne dog godt mærke, at jeg ikke var vand til at sidde i en sadl. For mit bagparti var virkelig ømt, så jeg lagde mig for at slappe af. Kagome satte sig på mine ben, og gik i gang med at give mig massage. Jeg bed sammen, da det gjorde ondt. Jeg var åbenbart anspændt, men da hun fik løsnet de spændte muskler, begyndte jeg virkelig at slappe af. Jeg faldt helt i søvn ved det, så træt blev jeg af det. Kagome smilede og lagde tæppet over mig, og lagde sig ind til mig og sov selv.

Jeg sov rimelig tungt, drømte dog også, så jeg holdt hende meget tæt ind til mig i søvne. Men da jeg vågnede, så jeg præster stå over mig, med deres buer imod min hals. Kagome sov tungt endnu, hun havde armen rundt om mit liv. Jeg vækkede hende, for jeg kunne ikke angribe dem, så længe hun holdt om mig. Kagome gabte og gned sine øjne, og så på mig. Jeg pegede på præsterne, og hun kiggede hen på dem. ”gå med jer, Inuyasha er ikke farlig.. Han er elskelig og kærligt, en sød og venlig mand” sagde hun og strakte sig. Præsterne så på os, og var ikke helt med på den. ”Jeg skader ingen af jer, det lover jeg jer. Vi stoppede her, efter en lang tur på hest. Vi var trætte, og valgte at sove her” sagde jeg, og mærkede at Kagome lagde sig igen, og igen havde armen om mig. Jeg så på hende, og så så at præsterne vendte om og gik ud.

Jeg lagde mig igen, mest for at tænke over det. Men Kagome var faldet i søvn igen, hvilket jeg tænkte lidt over. Hvordan kunne hun dog sove fra dette, men huskede så, at hun ikke havde sovet særlig meget de sidste nætter, så hun var sikkert meget udkørt. Jeg lagde en arm under min nakke, og rettede tæppet om hende. Jeg kunne vel godt lade hende sove lidt ekstra tid, vi havde jo ikke travlt, så vi kunne ligeså godt nyde, at vi var alene med hinanden nu. Jeg kunne dog ikke sove, så jeg lagde og tænkte lidt.

Da Kagome vågnede, havde jeg endnu ikke sovet igennem. Jeg tænkte alt for meget. Kagome satte sig op og så på mig. ”Skal jeg fortælle dig en historie, så du måske kan sove” sagde hun. Jeg så lidt på hende. ”Måske skal vi forslå historie hygge en aften tilbage i landsbyen,. Men søde jeg skal ikke sove igen. Vi må videre. Men du kan fortælle historien, mens vi ridder afsted” sagde jeg. Den var hun med på, så vi pakkede sammen, og satte os på hestene igen, og red afsted.

Vi red noget tid, og jeg så rundt. For jeg vidste ikke hvordan i alverden den dæmon vi skulle finde så ud. Så vi stoppede ved en landsby, hvor Kagome spurgte en kvinde der, for at jeg spurgte ville nok ikke være en god ide. Kvinden pegede hen imod et bjerg, og så på os. ”Men dæmonen har en pris. Det kan være fra alt til historie fortælling, sang, eller andet. Så i skal være opmærksomme der” sagde hun. Jeg nikkede og vi red mod bjerget. Tænkt at vi virkelig var så tæt på, tænk hvis jeg kunne genforene mine forældre.
Regnen begyndte da vi nåede bjerget, og jeg kunne se, at vi meget vel skulle en del klatring. Så jeg bandt hestene fast, og bandt Kagome fast til min krop, og tog et tæppe mellem os. Jeg begyndte at klatre, og var glad for at jeg havde de lange negle, for ellers ville jeg godt nok ikke kunne holde fast, for så glat var bjergsiden.

Da vi nåede grotten, som dæmonen skulle være i. blev jeg ret nervøs, for hvad hvis han ikke ville genoplive far. Kagome løsnede rebet og hev mig med ind i grotten, og kaldte det navn som vi havde fået af vide dæmonen hed. Med et stod en kæmpe dæmon foran os, og jeg gjorde tegn til at beskytte Kagome og kæmpe. Men Kagome hev mig i det ene øre. ”Sir vi ønsker at genoplive Lord of the Western lands, lord  Inu no Taishō” sagde hun. Dæmonen så på os, og tjekkede os ud. ”Der er en pris fra jer begge, i kan selv fordele det” sagde han. Jeg så på ham. ”Hvorfor skal vi begge, jeg høre du kun tager en pris, så hvorfor to nu” sagde jeg lidt muggen. Dæmonen så på mig. ”Fordi I ønsker at genoplive en dæmon med høj rank” sagde han. Jeg skulle lige til at brokke mig, men Kagome stoppede mig. ”Hvad er prisen så, om jeg må vide” sagde hun, og nussede mig bag øret, for at køle mig ned. ”En historie og en sang, eller 2 sange den vælger I” sagde han koldt. Jeg tænkte lidt over det, skulle vi 2 sange eller historie og sang. Den var virkelig svær. ”Hvad med 3 sange, og en historie” sagde hun. Dæmonen så noget paf på hende, og smilede over det. ”lad gå, så start” sagde han. ”hvad ønsker du først, sangene eller historien” sagde hun. Den gamle dæmon tænkte, og så så på hende. ”Historien først menneske barn” sagde han. Kagome nikkede og begyndte så at fortælle en historie for dæmonen.

”Det var en is kold vinter, jeg gik ned af gaden. Det rendende blod løb fra et sår i min side. Jeg havde sloges med en igen, fordi den nar havde kaldt mig en luder, bare fordi jeg havde stået på et hjørne, og var let påklædt. Men jeg ejede jo ikke mere end den itu revet kjole, jeg havde på. Jeg lagde lidt af mit kuld sorte hår bag mit ene øre, og satte mig på en af de store sten, som der lagde i siden af vejen. Jeg gned min ankel, og så på sårene, som der fyldte mine ben, og min krop med. Jeg sukkede, og rejste mig op igen. Min hud var helt hvid, og mine læber blå/sorte af kulde. Men jeg vidste, at jeg ville dræbe hvert et svin af en mand i denne døds by. Jeg mærkede med et, at jeg havde min ene fod i vand. Jeg måtte være kommet ned til havet, så jeg så op. ” 

Fortalte hun, mere nåede hun ikke at fortælle, da dæmonen stoppede hende. ”Den var okay den historie, men nu vil jeg høre de 3 sange, som du lovede menneskebarn” sagde han. Kagome var øm i halsen, så jeg gik hen. ”Jeg synger sangene for hende,” sagde jeg, også selvom jeg aldrig i mit liv havde sunget før. Dæmonen nikkede, og så derefter på mig. Jeg tog en dyb vejrtrækning, og begyndte så.

 

”Jeg hørte en melodi,
der var så smuk og ren.

Jeg vidste ikke,
hvem der sang.
Men jeg ville finde den.

Jeg fulgte sangen til en sø.
Hvor en smuk pige sad og sang”

 

Sang jeg så godt som overhoved muligt. Jeg så på ham for at se om han kunne lide den, og da han nikkede. Tænkte jeg meget over hvad jeg skulle synge, som sang to. For Kagome havde jo lovet, at der ville være tre sange, så jeg måtte virkelig gøre mit bedste, også selvom jeg kunne mærke, at min hals, blev ret så øm af det, men det skulle ikke stoppe mig overhoved. Jeg så hen på Kagome og smilede, og så derefter på dæmonen. Efter lidt kort tid, fandt jeg på den næste sang, og begyndte synge den, så godt som overhoved muligt..


”Du er den, jeg tænker på.
Du er den, der gør mig glad.
Du er den der altid ved,
hvad der skal ske.
Men hvad skal jeg dog sige,
hvis jeg en dag skal væk”

 

Sang jeg, og var begyndt en smule at få ondt i min hals. Men jeg manglede kun en sang endnu, så jeg skulle nok klare den. Kagome stoppede mig dog, og rakte mig en flaske vand. ”Drik søde, ellers får du meget ondt” sagde hun. Jeg nikkede og tog imod flasken. Jeg tog en stor tår, og gav hende flasken igen. Jeg manglede kun en gang nu, og så ville vi snart kunne bringe far hjem. Jeg håbede da hvertfald på det. ”Sidste sang nu, og så må vi få genoplivet ham, ikke sandt” sagde jeg. Han nikkede. ”En sang mere ja, og du er skam stædig unge mand” sagde han. Jeg rystede på hoved af ham, han var da godt nok en baka. ”Den sidste sang er til min Kagome” sagde jeg fast.

 

”Du er en rose, så smuk og rød.
Du dufter sød, som en forårs dag.
Du er pigen i mit liv.
For uden dig, har jeg intet liv.
Kan en dreng som jeg,
sige disse ord.
Som kan fortætte dig,
hvad du betyder for mig”

 

Sang jeg, og nu var jeg også virkelig øm i halsen, efter at have sunget de sange. Men jeg håbede virkelig at det var nok, så dæmonen ville genoplive min far. Kagome tog om mig og gav mig et kys på munden. ”Den sang var virkelig smuk søde” sagde hun kærligt. Jeg nikkede glad og holdt hende tæt. Jeg så på dæmonen, og så hvordan han smilede. ”Sangene og historien var gode, så jeg genopliver. Det kan dog forkomme, at den genoplivede vil være helt nøgen” sagde han. Jeg tog tæppet og nikkede, og ville følge med. men jeg var træt, så måtte sætte mig på en sten.

Kagome tog tæppet og kyssede min pande. ”Hvil dig søde, jeg går med og bringer din far her ud” sagde hun. Jeg nikkede træt, og så efter hende. Kagome gik med dæmonen, og så ham åbne en form for portal. Han tog en krop ud af portalen, og som han havde sagt. Så var personen helt nøgen. Jeg kunne se det sølv hår, og at Kagome lagde tæppe over personen. Jeg rejste mig op, og gik der hen. Jeg så på den der lagde på jorden, kunne se det var ham, det var far. Jeg havde kun set ham en gang i mit, dengang jeg fik mit navn, og det var den eneste gang.

”Jeg lader jer sove her, der er en storm på vej, og hvis menneskebarnet kan sy, så kan hun tage de skin rester der ligger i grotten, og sy tøj til ham” sagde han. Jeg skulle lige til at sige ham imod, da Kagome kyssede min kind. ”hvis du har tråd, så kan jeg og Inuyasha, vil du stå model til det. Da din far jo sover, så man kan da ikke vække ham på grund af bukser” sagde hun. Jeg nikkede, og kigegde på det forskellige skin sammen med Kagome. Da alt var fundet, satte Kagome sig til at sy det sammen, og jeg ville hjælpe hende. Men jeg var så træt, så jeg var hele tiden ved at falde i søvn. Jeg vågnede dog flere gange, ved et mindre smølfespark over øret. Jeg rejste mig op og lod hende prøve det på mig. Jeg bed dog sammen, da hun stak mig et par gange. Men jeg sagde intet, for da det første par var færdigt, begyndte hun at sy det næste. Jeg gabte og sad ved hendes ben, og lagde hoved på hendes skød. ”Søde du burde sove” sagde jeg og så på hende. Det ville hun også, når bare hun lige havde gjort dette par færdigt. Jeg rystede på hoved af hende, og tog det fra hende og hev hende ned i mine arme og holdt hende tæt. Da jeg ville holde hende var, imens vi begge kunne få os lidt søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...