Hunted - Inuyasha fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 nov. 2016
  • Opdateret: 28 jan. 2017
  • Status: Færdig
Jeg husker stadig den dag, hvor jeg hørte hende synge for den første gang. Det var som at høre en engels sang. Jeg husker, hvordan jeg ledte efter hende. Men at jeg ikke fandt hende, og at jeg måtte opgive. Smerten og længslen efter hendes stemme, da jeg tænkte på den dag og nat. Jeg kunne ikke sove, uden at høre den. Det var ved at drive mig til vanvid, for det var jo bare en sang. Men jeg vidste også, at enden måtte jeg finde hende, eller finde en anden hvis sang ville røre mig, lige som hendes havde gjort. Men mon jeg ville finde hende, nu da jeg, Inuyasha var en jaget dæmon.

4Likes
6Kommentarer
853Visninger
AA

6. Hjem rejsen

Da jeg vågnede den følgende morgen, kunne jeg se en skikkelse. Jeg gned mine øjne, og kiggede mere efter. Det var far, og han stod uden tæppet om sig. Jeg tog tæppet, og lagde det om Kagome. Jeg tog derefter det par bukser, som Kagome havde syet. Jeg gik hen til far og rakte ham det. ”tag det her på, når Kagome vågner, har vi en lang rejse foran os” sagde jeg, og så på ham. Han tog imod bukserne og fik dem på. ”Den unge pige er menneske ikke sandt” sagde han. Jeg nikkede og kløede mit øre. ”Ja det er hun, men hun er den jeg elsker” sagde jeg og så ud. Han så lidt på mig. ”og du er så?” sagde han. Jeg sukkede, havde helt glemt far kun havde set mig som spæd. ”Jeg er Inuyasha, som af Lady Izayoi og Lord  Inu no Taishō” sagde jeg, og gik ind igen og løftede Kagome op i mine arme. Jeg kyssede hendes pande, og smilede. Far gik hen til mig, og lagde hånden på min skulder. ”Er du virkelig min søn Inuyasha?” sagde han. Jeg nikkede bare, og rettede mine hænder, sådan at jeg ikke ville tabe Kagome.

Far satte sig lidt og så på mig. Han kiggede så lidt på alt det skin der lå rundt omkring. Han tog et stort skin og lagde alle de andre skin i det og svang det over skin skulder. ”Så lad os komme afsted, hun kan sove på vejen” sagde han. Jeg nikkede og gik hen til kanten, og tænkte lidt over hvordan vi dog skulle komme ned. Far bandt håret op i en høj hestehale, og tog et skold som lå på jorden. Han skubbede mig ned og sidde på det med Kagome, og gav så skjoldet et skub, så det kørte ned af bjerg siden som en kælk. Han kom lige efter os, på et andet skjold. Jeg satte foden i tø sneen, for at bremse, men det lykkes ikke for mig. Så jeg tog Kagome helt ind til mig, for så kunne jeg da beskytte hende med min krop, hvis vi ramte noget. 

Med et mærkede jeg en sten under os, så vi blev kastet af kælken. Far sprang og greb fat i Kagome og mig, og landede så ved foden af bjerget. Jeg så på ham, da han satte os ned. Kagome var vågnet ved den tur, og så lidt på os. Hun holdt meget fast i mig, selv da jeg satte hende op på hesten. Jeg sprang selv op, efter at have løsnet tøjlerne. Jeg så lidt hen på far, og så han selv var oppe på hesten. ”Vi skal til en præsteby, der venter mor på os” sagde jeg, og gav hesten et mindre spark, så den begyndte at gå fremad. Kagome lænede sig ind til mig hele vejen, og det fik jeg til at smile- Far red op på siden af os, og så på mig. ”Er din mor i en præsteby, de vil dræbe hende. Da hun er en dæmons hustru” sagde far lidt panisk. Jeg rystede på hoved af ham, og så derefter på ham. ”De skader hende ikke” sagde jeg, og satte hesten i trav.

Turen ville vare nogle dage, så man kunne vel ligeså godt nyde turen. Jeg lyttede til  omgivelserne omkring mig, og stoppede hesten, da vi nåede til en flod. Så kunne vi få os lidt at drikke, og jeg ville se om jeg kunne skaffe os noget mad. Kagome så på mig og holdt om min hals, da vi hoppede ned af hesten. Jeg måtte dog hjælpe Kagome ordenligt ned, da jeg selv jo hoppede ned på en meget anderledes måde, end hvad hun lige gjorde. Da vi begge var nede af hesten, rettede jeg tæppet om hende. Jeg så rundt, og lyttede også en del, for at se om der var nogle dyr i området. Desværre kunne jeg ingen høre, og det undrede mig også, for skovene plejede aldrig at være så stille. Kagome så på mig, hun kunne se der var noget galt.

Dog nåede jeg ikke at tænke særlig længe, da en pil med et fløj forbi mit hoved. Den snittede mig på kinden, og ramte ind i træet. Jeg bed sammen, da det sveg. Men det første jeg tjekkede, var dog om Kagome var blevet skadet. Det var hun heldigvis ikke, så jeg var en smule lettet. Far hev pilen ud af træet og snuste til den, han knækkede den dog bagefter. ”Det er en præstepil, der er præster i nærheden. Pas på du ikke lokkes af en miko” sagde far og så rundt. Jeg så lidt på ham. ”Min ex var en miko, og Kagome er en miko, så jeg klare mig. Lad os finde ud af, om vi beskydes på grund af race, eller af fejl” sagde jeg, og kyssede Kagomes pande. Hun holdt om min arm og så på mig, men jeg så kærligt på hende. ”far beskyt for alt i verden Kagome, imens jeg tjekker, hvem der skød efter os” sagde jeg, og sprang så op i et træ, så jeg kunne se alt omkring os. Jeg håbede dog også på, at jeg ville kunne se vejen til Kaedes landsby, og dem der skød efter os.

Jeg så nogle børn med buer, og så at en af børnene skød efter et andet barn. Jeg sprang så hurtigt jeg kunne, og landede foran dem. Jeg tog buen fra dem, og så lettere irriteret på dem. ”Dæmon jagt eller bue træning” sagde jeg kort og så på børnene. De var 3 drenge og en lille pige, og pigen virkede meget bange. ”Bue træning, vi vil beskytte byen mod en slange dæmon” sagde drengene. Jeg rakte dem buen igen, og satte mig på hug foran pigen. ”Jeg så du sigtede på hende knægt, forklar hvorfor lige det” sagde jeg, og så på ham. Drengen så ned og ville ikke svare. En af de andre så på mig. ”Hun er afkom af den slange, den dræber flere og flere her i landsbyen” sagde de 2 andre. Jeg sukkede og kaldte på far, og bad ham bringe Kagome her hen.

Der gik ikke længe, så kom de hen til hvor vi var. Kagome gik hen og tjekkede pigen, hun gav drengene et slag i hoved og skældte dem ud. Jeg fortalte far om slange dæmonen, og om at der åbenbart forsvandt folk. Far var enig med mig, vi måtte finde de forsvundne folk. Især så det ikke gik ud over flere, og så kunne vi måske også finde ud af mere om den dæmon. Jeg lagde pigen over i Kagomes arme, og tog så fat i ørerne på to af drengene, imens far havde fat i den sidste.

Da vi kom til en landsby, så jeg præster omringe os. Jeg så på dem med roligt blik. ”Vi leder efter forældrene til disse drenge, jeg ved i frygter slange dæmonen. Men drengene her, forsøgte på at dræbe pigen” sagde jeg og smed drengene foran mig. Far smed også den sidste, og drengene for hen til nogle kvinder, som jeg formodet måske var deres mødre. En kvinde blev smidt på stenene foran os, og jeg kunne høre pigen græde. ”Dræb demoniaen, så lader vores drenge måske den yokai unge være” sagde en mand is koldt. Jeg knyttede hånden over dem, men Kagome lagde en hånd på min arm, og lagde pigen i mine arme. Hun hjalp kvinden op, og forbandt den skramme hun havde. Jeg så hen på far. ”Hvad pokker er en demionia?” sagde jeg forvirret. ”Et skældsord nogle landsbyer bruger om kvinder der har barn med en yokai” sagde han og sukkede. ”Din mor er vist også blevet kaldet det, men jeg er ikke sikker” sagde han. Jeg tænkte lidt over det, og nikkede så. ”ja da jeg var lille, de kaldte hende flere ting” sagde jeg. Jeg ville ikke nævne for ham, at mor var blevet kaldet luder et par gange, for ville ikke sætte hans pis i kog.

Men så fik jeg en ide, vi kunne tage kvinden, barnet og dæmonen med til Kaedes landsby. Måske lave en landsby for den slags familier. Kagome så på mig. ”Inuyasha har du lige fået en ide, eller skal du virkelig skide” sagde Kagome lidt undrende. ”En ide, vent og se” sagde jeg og smilede. Jeg så derefter på ham der så ud til at være mikoen i denne landsby. ”Vis mig hvor slange dæmonen sidst er set” sagde jeg kort, og gav kvinden pigen. Jeg fulgte med manden, og så slange skin. Jeg samlede det op, og kunne se det var kæmpe. Jeg så jeg havde pigens dukke i hånden, og tænkte jeg måske kunne bruge den ved dæmonen. Der gik dog heller ikke særlig lang tid, før en kæmpe slange var foran mig. Jeg så på den og sank en smule, for det var godt nok en kæmpe slange. En basalisk rent ud sagt. Men jeg holdt den lille dukke frem, og fjerende ikke mit blik fra slangen. Slangens form ændrede sig, og en mand med kul sort hår, og røde øjne stod foran mig. Han tog fat i min hals og snerrede. ”Hvor har du den dukke fra” sagde han. ”En lille pige, hun er hos sin mor, og ved min kæreste og min far. Vi vil bringe jer i sikkerhed her fra” sagde jeg og bed sammen. Han slap min hals og tog dukken fra mig, men han fulgte dog efter mig hele vejen tilbage.

Da vi kom tilbage, sprang kvinden og pigen om mandens hals. Jeg gned min egen hals, og gik hen til Kagome. Jeg tog om hendes hånd, og holdt den mod min kind. ”Lad os få dem væk her fra” sagde jeg kort, da min hals gjorde ret så ondt endnu. Kagome nikkede, og rev sit ærme itu. Hun bandt det om min hals, og kyssede min kind. Jeg tænkte dog lidt, for vi havde kun to heste, og vi var 6 personer nu, så hvordan skulle vi lige få det til at gå op. Kagome så lidt bekymret på mig, og så meget på min hals. ”Jeg er okay søde” sagde jeg, og forsøgte på at overbevise hende om det. Men jeg  var ikke helt sikker på om det lykkes, for hun kiggede meget på mig.

Da vi kom hen til hestene, hjalp jeg Kagome op på den ene. Slange dæmonen ville bære sin hustru og barn, men jeg forslog ham at benytte den anden hest. Far og jeg havde vel godt af, at gå den sidste del. Kagome så lidt på mig, som om hun ville have mig op på hesten. Men kunne ikke få mig selv til det, nu når far også gik ved siden af en hest. Kagome så ned, og det pinte mig. For jeg kunne ikke lide at gøre hende ked af det, så jeg sukkede. Far stoppede os alle sammen, og forvandlede sig til sin store hunde form. ”kravl op alle sammen, så kan i sove, bare en siger til når vi er fremme” sagde han. Jeg så på ham, og hjalp de andre op i fars pels, og kravlede selv op. Jeg satte med ved hans ene øre, og så frem ad. Rejsen virkede mindre lang, nu da vi sad på ham.

Ved solnedgang var vi ved Kaedes landsby, jeg gled ned af fars pels, og hjalp de andre ned. Far tog sin menneskelige form, og gned træt sin nakke. Han så rundt, og jeg kunne fornemme han var ret utryg. Jeg så på ham, og fik en ide. Jeg kaldte på mor, og ville se om hun regerede. Det gjorde hun heldigvis, for ud af min hytte kom mor, med et tæppe om sig. Hun så op og begyndte at løbe imod os, hun løb især endnu mere hurtigt, da hun fik øje på far. ”Det kan ikke passe, er det virkelig...” sagde hun, og jeg kunne se tårer løbe ned af hendes kinder. Jeg lod mine forældre være alene, og valgte så at præsentere dæmonen og hans familie for Kaede, som hurtigt fandt dem en hytte. Jeg selv skubbede så mor og far hen i mors hytte, og derefter gik jeg hen i min egen hytte med Kagome. 

Jeg redte vores seng, og satte mig på gulvet. Kagome gik hen til mig, og lagde sine arme om mig. ”Jeg er virkelig stolt af dig søde, du ikke alene bragte din far tilbage. Du bragte dine forældre sammen igen, og du reddet en familie fra at blive dræbt. Du er virkelig en helt Inuyasha” sagde hun og nussede mig bag øret. Jeg så lidt på hende, og tog så om hende. Jeg hvilede hoved mod hendes bryst, og sukkede træt. Jeg var udkørt, og trængte bare til at slappe af. Kagome fik mig ned og ligge på maven, og begyndte så at give mig massage. Jeg lagde mit hoved på mine arme og lod hende bare, jeg kunne mærke, at jeg blev ret træt af det. 

”Søde vil du ikke fortælle en historie for mig?” spurgte jeg. Kagome så på mig, og nikkede. Det kunne hun vel godt, hun skulle lige finde på en. Det lykkes dog ikke for hende, da hun selv var meget træt, og det var helt okay for mig. Jeg vendte mig om, og fik hende med ned og ligge. Hun så smilende på mig, og lagde derefter sit hoved på min brystkasse. Hun begyndte at fortælle lidt på en historie. ”Det var en stille sommer aften, jeg sad alene hjemme med min ynglings bog og læste. Jeg var helt tosset med Harry potter verden, så jeg havde alle bøgerne og filmene..” sagde hun, og mere kom der så ikke. For Kagome og jeg sov nu begge to.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...