Hunted - Inuyasha fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 nov. 2016
  • Opdateret: 28 jan. 2017
  • Status: Færdig
Jeg husker stadig den dag, hvor jeg hørte hende synge for den første gang. Det var som at høre en engels sang. Jeg husker, hvordan jeg ledte efter hende. Men at jeg ikke fandt hende, og at jeg måtte opgive. Smerten og længslen efter hendes stemme, da jeg tænkte på den dag og nat. Jeg kunne ikke sove, uden at høre den. Det var ved at drive mig til vanvid, for det var jo bare en sang. Men jeg vidste også, at enden måtte jeg finde hende, eller finde en anden hvis sang ville røre mig, lige som hendes havde gjort. Men mon jeg ville finde hende, nu da jeg, Inuyasha var en jaget dæmon.

4Likes
6Kommentarer
1206Visninger
AA

15. En god nyhed i familien

Efter den dag gik Kagome meget op af mig, som om hun frygtede, at noget ville ske med mig igen. Jeg tog om hende, og gjorde mit bedste for at forsikre hende om, jeg nok ville være okay. Jeg forslog hende, at vi kunne tage os en hygge aften. Den var Kagome helt med på, bare os to foran den varme ild. Først tog jeg hende dog med i den varme kilde, for at vi begge kunne slappe af. Hun nærmest sad på mit skød i kilden, og jeg lagde kærligt mine arme rundt om hende, og nussede hende blidt ned af ryggen. Hun nød det en del, og lænede sig derefter ind til mig. Hun lagde sit hoved kærligt ind imod min brystkasse, og jeg kunne høre på hendes vejrtrækning, at hun endelig var begyndt at slappe af. Så nu kunne jeg vel også, så jeg lagde min ene arm bag min nakke, og hvilede mig lidt. Jeg kunne godt mærke, jeg måske var en anelse træt. Jeg skulle vel bare komme mig igen, efter mit fangeskab. En ting var sikkert, jeg måtte se om jeg kunne gøre min elskede tryg igen og rolig igen.

Jeg tænkte lidt over det, hvordan skulle jeg dog kunne gøre det. Hun frygtede jo hele tiden noget ville ske med mig, også selvom jeg forsikrede hende om det. Jeg så lidt mod himlen, mens jeg kunne mærke at Kagome nussede mig på brystkassen. Jeg kunne høre, at hendes vejrtrækning var begyndt at blive mere normal igen. Hvilket gjorde mig ret så glad, for det betød vel at hun var faldet til ro. Jeg kyssede Kagome i håret, og kløede mig bag ørerne. Dog hørte jeg noget, hvilket fik mig til at tænke en smule over det.

Med et dukkede Sesshōmaru op, han virkede meget panisk. Hvilket gjorde at Kagome og jeg hurtigt kom i tøj igen, og løb med ham. Han snakkede hurtigt, hvilket gjorde det svært at forstå ham. ”Hvad er der dog galt, det er meget længe siden jeg har set dig være så panisk. Så fortæl os hvad der er galt” sagde jeg, og lagde min hånd på hans ene skulder, i et forsøg på at få ham til at falde til ro. Han tog en dybvejrtrækning, og sukkede så. ”Der er noget galt med min elskede Rin. Ser I, hun begyndte at klage over stærke smerter i maven, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det” sagde han og bed sig selv hårdt i læben. Kagome så lidt på ham, før at hun løb hen efter Kaede, imens løb jeg hen efter mor og far.

V kom hurtigt tilbage til ham, og far forsøgte at berolige  Sesshōmaru. Imens løb mor og Kaede ind i hytten til Rin. Jeg lod dog mærke til, at Kagome virkede meget mere træt end normalt, og at hun holdt sin hånd beskyttende foran sin mave. Jeg rystede kort på hoved, men gik så ind i hytten, og prikkede mor på skuldren. ”Mor tror du, at du vil kunne tjekke Kagome. Hun holder sig for maven, og Rin har jo Kaede hos sig Please” sagde jeg, og havde sænket mine øre. Der behøvede vel ikke, at være to inde hos Rin. Hun så lidt på mig, og gik så med mig ud.

Da vi kom ud, så jeg rundt efter Kagome. Jeg så hende sidde op af en sten, så jeg for hen til hende. Kagome så på mig, og kærtegnede min kind, hun smilede blidt. ”Søde du virker meget urolig, jeg er okay” sagde hun. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige. Så jeg tog om hendes hånd, og sænkede mine øre. Mor kom hen til os, og begyndte at tjekke Kagome. Jeg kunne høre, at Kaede kaldte på  Sesshōmaru. Jeg så kort der hen, og så hvordan han for ind i hytten. Jeg så igen på mor, og kunne se at hun smilede. ”Hvad er der mor, du virker glad, og hvorfor kaldte Kaede på  Sesshōmaru?” sagde jeg og var helt hysterisk, for kunne virkelig ikke lide, at jeg ikke vidste hvad der skete. ”Rolig nu Inuyasha, det der sker ved din bror lige nu, er at han får beskeden, at han skal være far, da Rin er gravid” sagde mor, og tog med et min hånd imod Kagomes mave. Jeg så undrende på hende. ”Plus det skal du selv være Inuyasha” sagde mor. Både Kagome og jeg stirrede på hende, før vi kiggede på hinanden. Jeg så lidt på Kagomes mave, og lagde mig ved hende og lagde mit ene øre imod hendes mave. Tænk at jeg skulle være far, det føltes som en drøm.

Den følgende tid holdt jeg øje med Kagome, kunne se hvordan hendes mave voksede. Hvilket fik smilet frem på mig, da jeg glædet mig. Jeg lagde tit med det ene øre mod hendes mave, om jeg var dæmon eller menneske. Så var det der jeg helst ville ligge, og lytte til babyens hjerte. Det fik mig altid til at slappe af, især når Kagome nussede mig i håret. Jeg så på hende, og kunne se glæden, som viste sig i hendes øjne. Det gjorde mig endnu mere glad, men jeg mærkede dog også, at jeg selv var blevet noget overbeskyttende. Men heldigvis ikke så slemt som  Sesshōmaru, han var virkelig meget overbeskyttende. Dog forstod jeg ham nu godt, hans elskede Rin var 4 måneder længere henne end Kagome. Trods for de fandt ud af det på samme tid. Jeg vidste, at de snart skulle giftes, så håbede på det bedste for dem. De fortjente begge to, den glæde de nu kunne få sammen, om at skulle blive gift og at skulle blive forældre.

Kagome lagde tit med hånden mod sin mave, selv den dag hvor  Sesshōmaru og Rin blev gift, jeg stod ved siden af ham, og så på ham. Jeg kunne dog ikke lade være med at kigge på Kagome, og spurgte  Sesshōmaru til råds, især om han havde imod, hvis jeg valgte at fri til Kagome, på hans bryllups dag. Det havde han intet imod, dog skulle jeg vente til efter vielsen, hvilket jeg også var helt med på.

Jeg satte mig ned til Kagome under hele vielsen, jeg så lidt på hende, og lagde min hånd på hendes mave. Hun lagde sin hånd oven på min, og jeg smilede blidt. Jeg så kort på  Sesshōmaru, som gav mig et nik. Så midt under musikken rejste jeg mig, og tog om Kagomes hænder og kyssede dem. Jeg så ind i hendes smukke brune øjne, og tog mod til mig. ”Min elskede Kagome, du bringer mig så meget glæde, og jeg ønsker dig i mit liv. Vil du gøre mig den ære at gifte dig med mig” sagde jeg, og måtte kort synke nervøst. Kagome så på mig, og krammede mig så, og kyssede mig på munden. Hvilket jeg tolkede som et ja til frieriet.  Sesshōmaru sørgede for, at Kagome og jeg også kunne blive gift på denne dag. Hvilket passede mig fint, og Kagome med. tænk at Kagome virkelig skulle blive min brud.

Tiden efter bryllupperne føltes hurtigt, jeg holdt mere og mere øje med Kagome, især efter den dag hvor Rin havde født deres barn, en velskabt dreng. Så jeg var virkelig nervøs angående Kagome, men jeg fornemmede også at hun virkede bange. Så jeg tog om hendes hænder, for at finde ud af hvorfor. ”Elskede snak til mig, hvad plager dig. Du ved at du kan fortælle mig alt” sagde jeg og så blidt på hende. ”Inuyasha ønsker du helst en dreng eller en pige?” sagde hun, og jeg kunne høre frygten i hendes stemme. Jeg tænkte kort, og smilede så. ”For mig er kønnet lige meget, bare barnet er sundt og rask” sagde jeg kærligt, og mærkede så hvordan Kagome krammede mig. Jeg holdt om hende og lagde tæppet om hende, havde hun virkelig bekymret så meget om det.

Før jeg havde set mig om, kom dagen hvor Kagome skulle føde. Jeg ville ind til hende, men far og  Sesshōmaru holdt mig tilbage. Jeg græd, da jeg kunne høre hende skrige af smerter. ”lad mig komme ind til hende!” skreg jeg.  Sesshōmaru fik mig ned og sidde og så på mig. ”Hør alt skal nok gå, hun skriger fordi en fødsel kan gøre ondt. Det gjorde det også ved Rin, da hun fødte vores søn Shine” sagde han. Jeg så på ham, underligt navn. Men de passede nok godt nok. Kagome og jeg havde snakket om to navne til vores barn, hvis det blev en pige Tomoe, hvis det blev en dreng, det samme, da det både kunne bruges af en dreng og en pige. 

Da mor kom ud for jeg ind til Kagome, og løb hen til hende og satte mig ved hende. Hun virkede meget træt, men smilede glad, og rakte mig en lille bylt. Jeg flyttede tæppet lidt, og kunne se en lille baby. ”Det er din datter Inuyasha” sagde hun træt. Jeg græd af glæde, tænk jeg at var far. Et barn Kagome og jeg havde skabt sammen. ”Vores lille Tomoe” sagde jeg og forsøgte at fjerne de tåre der var. Men Kagome smilede. ”Det er okay at græde af glæde når man bliver far” sagde hun. Jeg så på hende og smilede lykkeligt. Jeg var en heldig mand, for jeg havde min elskede Kagome, og var nu blevet far til verdens dejligste pige. Jeg kunne ikke være mere lykkelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...