hareskår

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 nov. 2016
  • Opdateret: 4 nov. 2016
  • Status: Færdig
To elskende med skavanker // en historie der ikke kom videre til metrolitteratur

download den som E-bog. Den er smukkere den vej.

4Likes
0Kommentarer
161Visninger
AA

1. hareskået skærer itu

Hun har et hareskår. Man kan se direkte ind i hendes mund. Tænderne skinner som gule perler, og jeg tænker på hvordan de ville se ud på en snor, bundet om halsen, i ørene, om håndledene, mellem mine ben. Hun åbner munden og den tykke læber spreder sig som et gardin af forbudte fristelser. Hun suger mig ind til sig. Jeg ville ønske hun havde en lige så smuk stemme som mindre skavank. Den kommer ud med en bred kant over sig, slæbende med tunge tunger og våde toner.

“Kan jeg låne din vaskemaskine? Jeg har brug for en pige med en vaskemaskine?”

Jeg nikker og lukker hende ind. Min er kun halvt fyldt. Jeg lader hende fylde den op til bristepunktet, nye, designer kjoler med billige h&m trøjer og 12-paks undertøj der burde smides ud for adskillige revner, pletter og løse tråde.

“Et umage par, huh?”

Jeg tør ikke sige noget, så jeg nikker og sætter mig op ad vaskemaskinen. Den lukker al støj ude på få minutter. En gang stak jeg hele hovedet derind og faldt i søvn med kinden stikkende til indersiden. De små prikker forsvandt aldrig helt.

“Kan jeg komme tilbage og hente det når det er færdigt? Jeg har en masse ting jeg skal nå?”

Jeg nikker og viser hende vejen mod døren, der stadig står åbent på vid gab. Hun lukker den ikke efter sig.

Hun vækker mig med en hård hånd på skulderen, en på vej mod min kind.

“Du sov virkelig tungt. Op ad vaskemaskinen. Jeg forstår det slet ikke”

Jeg ryster hendes hånd ad mig og åbner for vaskemaskinen. Hun fejer hurtigt sit tøj ned i sin vasketøjskurv og går, igen med en åben hoveddør bag sig.

 

Det gentager sig over en periode af nogle få måneder. Hver anden dag tropper hun op og skal låne min vaskemaskine. Hun siger intet om det til de andre beboere, der skal slæbe deres beskidte undertøj ned i kælderen, hun holder det som en hemmelighed i et vedhæng ved siden af manden der døde i krig. Hun kendte ham ikke. Fandt vedhænget på et loppemarked og tænkte at det var en måde at bringe personens kærlighed med sig.

Jeg opsnapper små ting her og der. Hver gang hun er i lejligheden på en mandag, har hun g-streng på. Jeg kan se den når hun bøjer sig over sin svulmende vasketøjskurv. Altid lyserød, altid flosset. Hun fortjener nye par.

“Hvad er det her?”

Hun holder vredt pakken med lyserøde g-strenge op mod mit ansigt. Det er en tre-paks med blonder i kanten.

“Lad være med det. Jeg har ikke brug for mere tøj”.

Jeg tager dem fra hende og åbner pakken med tænderne. Holder en af dem frem mod hende og venter.

“Vil du ha’ jeg skal tage dem på?”

Jeg nikker og placere den i hendes hænder.

“Ja tak”

Jeg hvisker det mod hendes øre, og går ikke glip af den rislen der strømmer over hende. Kuldegysning helt ind i knoglerne.

“Det skulle du bare ha’ sagt”.

Hun tager langsomt sit tøj af. Trøjen er tung, så jeg hjælper den af hende. Hun ryster under mine hænder, et kærtegn af nervøsitet.

“Slap af”

Jeg bider hende i ørefligen. Skriget bygger sig op inde i hende, men kun et dybt suk underslipper hendes læber.

“Bliv ved med at røre mig. Det er som om du har flammer under din hud”

Mine hænder undslipper aldrig hendes krop. De bevæger sig fra dybe dal, mellem bjerge, afgrunden, bakketoppe, landskaber med kravlende insekter af spænding. Hun er nøgen da jeg ender ved hendes fødder. Synet er lammende. Skinnende, glødende hud, der stråler om kap med det lysende pink omkring hendes hofter. De tunge bryster der falder om hendes ribben. Hareskåret der skærer hendes læbe i to. Jeg stønner og falder mod hendes ben. Jeg kan ikke holde det inde længere, og mine øjne lukkes langsomt i.

Hun klapper mig på kinden og samler sit tøj sammen igen.

“Vi ses på onsdag, ikke sandt? Du må endelig gerne blive ved med at købe undertøj til mig, hvis det er sådan du reagere hver gang.”

Jeg nænner ikke at åbne øjnene og det er først da hun lukker hoveddøren, at jeg ved at jeg er hendes beskidte hemmelighed.

Døren åbnes med et smæk, og hun stikker hovedet ind. Hun har kun trøjen på. Jeg kan skimte blonderne under den tunge strik.

“Og jeg kan godt li’ rød og hvid.”

Hun ser på min dør i få sekunder og smiler med et splittet tandsmil.

“Jeg glæder mig, Anna.”

Jeg glider ned mod gulvet og ånder langsomt ud. Jeg ville ønske jeg kunne begrave mig i hulrummet mellem hendes læber, vugge mig selv i søvn i skåret, hendes spyt min næring. Tanken om hareskåret rundt om mine bryster, får det hele til at dunke kraftigt i kroppen. Onsdag er en middelvej for alle der savner frihed, men for mig er det en vej til himmerige i form af bløde former og menneskelige fejl.

 

Vi har sex mens hun er iført rødt lingerie, der snører hendes krop ind i felter af ren lyst og hed romantik. Solen er ved at gå ned, og de sidste stråler kredser omkring hende, en brændende glorie.

“Næste gang skal det være hvid”

Jeg nikker og jagter efter perler.

 

Hun vasker hendes tøj med mit da hun begynder at gå med blå satin trusser. Hendes hud er blevet mørkere, og kontrasten er smukkere end hendes tøj med mit, min hud med hendes, hendes læber mod mine.

Hun overtager styringen når hun har hvidt på. Jeg hælder rødvin nedad hendes krop ude på altanen så alle kan se hende, og slikker alle områder rene, men de rødvinsplettede trusser puttes i en skuffe under sengen. Den er ved at blive fyldt.

Hun har sort på da hun flytter ind. Min lejlighed er størst, der er en vaskemaskine og hun nyder opmærksomheden jeg aldrig kan ryste ud af mine øjne.

Hun åbner verdener med sit skød, varm og villig og lukker vinduer og døre med sin mund, tæt mod låsen, som var det alle hendes hemmeligheder der fik verden til at ligge sig til ro i hendes favn. Jeg har mistet en mængde af den brændende fornemmelse under min hud, men når hun rører mig, giver hun lidt tilbage i de minutter hun kan holde fast. Hareskåret er der endnu, tykt og bølgende, næsten lige så flosset som den g-streng hun havde på da hun mærkede mig med sit helt eget personlige brændemærke.

“Det føles som om der er et bål under mig når du ser på mig. Det gør mig usikker.”

Hun trækker mig tættere til sig, et kærtegn der aldrig mangler varme. En hånd stryger igennem det lange hår, stadig vådt og mørkeblondt.

“Men stop aldrig med det. Din varme er nok for os begge, så længe du har den endnu”.

Jeg siger ingenting. Det er nok at vide hun i det mindste vil smide tændstikken og tænde mig påny med tørre fingerspidser og nok ilt i lungerne til at føre mig længere væk end nogensinde før.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...