Forbudt kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 nov. 2016
  • Opdateret: 9 dec. 2016
  • Status: Færdig
Zara er gift med en saudi arabisk prins der næsten er dobbelt så gammel som hende, hun er kone nr 2 og selv om hendes mand behandler hende pænt nok er hun ulykkelig og har svært ved at acceptere hendes liv.
En dag ankommer et filmhold og skal optage en film i og omkring paladset, instruktøren og de mandlige skuespillere er inviteret til at bo på selve paladset.
Mødet med dem åbner op for en helt ny verden for Zara, og især en af mændene får hende til at føle sig speciel, en amerikansk skuespiller ved navn Zachary Levi.
Men det er farligt for en arabisk prinsesse at tilbringe tid alene med en mand, især en udlænding og det er også farligt for ham at kommer for tæt på prinsessen.

2Likes
0Kommentarer
7042Visninger
AA

2. "Og hold fingrene fra damerne"


 *Zachary POV*
 "Wow det her er seriøst vild, jeg vidste ikke at man kunne bo sådan". Zachary ser på paladset, det er overvældende, kæmpe stort og holdt i hvidt og guld, med kupler og tårne.
 Joels mund står en smule åben og hans øjne er kæmpe. "Shit ja det er helt vildt, lidt fedt at skulle bo her alligevel".
 Instruktøren kommer over til dem, han er en ældre herre, tæt på 60 år. "Husk nu knægte høflighed over for vores vært og hold fingrene fra damerne, helt bogstaveligt, ikke engang et håndtryk".
 "Ja ja vi er ikke dumme, har ikke lyst til at miste hverken hænder eller andre krops dele". Siger Joel med et grin.
 De går op imod indgangen og en ældre herry i typisk Saudi arabisk tøj dukker op og siger på gebrokkent engelsk. "Velkommen velkommen jeg er prins Imad Al Din Abadi, bare sig Imad".
 "Mange tak og tak fordi vi må filme her og bo her". Instruktøren giver Imad hånden, derefter gør Zachary og Joel det samme.
 Imad smiler stort og slår ud med armene. "Det er en ære, en stor ære, kom med så skal jeg vise jer huset, mine tjenestefolk tager sig af bagagen".
 De følger ham ind i huset og deres vært fortæller stolt om sit hjem, Zachary smiler venligt. "Det er et meget smukt og imponerende hjem du har Imad".
 "Mange tak, jeg er også meget stolt". Svare prinsen og ser endnu mere tilfreds ud.
 Tjeneste folkene, både de mandlige og kvindelige nikker til dem, Zachary bemærker at kvinderne bære dækkende kjoler og håret er dækket at et tørklæde, men i det mindste er ansigtet frit.
 "Dette er min første kone prinsesse Asha Abadi". Præsentere han en kvinde i starten af fyrrene der kommer hen imod dem.
 Hendes øjne bære tung make-up og hun ser en smule trist ud, men hun er stadig en smuk kvinde tænker Zachary, han nikker let. "En ære prinsesse".
 "Tak og velkommen til". Hun nikker let som svar og fortsætter så, Zachary overvejer om der er flere koner siden han omtalte hende som første kone, men han tør ikke spørge.
 Imad ser på dem. "Nu vil i få vist jeres værelser, i er velkomne over hele paladset og i siger bare til hvis i mangler noget, nu må i have mig undskyldt".
 "Tak og tak for rundvisningen". Siger instruktøren g de giver alle sammen Imad hånden igen.
 En mandlig tjener viser dem ned til deres værelse og Zachary ser sig imponeret om, han smider sig på den store himmelseng, wow imponerende værelse.
 Han ligger lidt og ser op i loftet, der er heldigvis air conditioning i væsere også, han rejser sig og går over til en åben glas dør, der er direkte adgang til en smuk have som ligger inde midt i paladset.
 Pludseligt ser han at der er en ung kvinde i haven, hun står midt på græsset og ser ud til at være dybt i egne tanker.
 Hun bære en grønlig kjole, den ligner mere end man ville forestille sig på en prinsesse fra 1001 nat end de telt lignende ting han har set på de andre kvinder.
 Hun bære et matchende tørklæde og så bære hun et sort halv gennemsigtig slør over underansigtet, hendes øjne er tegnet op, øjnene er det eneste han kan se, hun har smukke øjne og hun ser ung ud.
 Han rømmer sig og hun ser forskrækket op. "Hejsa, jeg håber ikke jeg forskrækkede dig, jeg hedder Zac".

*Zara POV*
 Hun var ude i den lille have som man kunne komme ud i fra hendes værelse, da en stemme rømmer sig, hun vender sig forskrækket og ser en mand stå i døren.
 Det måtte være en af skuespillerne han så ikke arrabisk, han var meget høj, nok den højeste mand hun nogensinde havde set, hans mærke hår var kort i siderne og længere på toppen.
 Han havde et helt kort velplejet skæg og mørke øjne der virkede rare og glade, han lyste op i et blændende smil og præsenterede sig som Zac.
 Hun så genert ned i jorden, hun måtte ikke se ham i øjnene. "Velkommen, jeg er Zara Abadi".
 "Det er en smuk lille have, kommer du tit her ud ?" Han er tråt ud af døren, han har shorts og en T-shirt på, hun er ikke vandt til at se mænds ben, han havde stærke ben med mørke hår.
 Hans stemme er varm og blid, han lyder rar. "Ja, her er så dejligt fredeligt, jeg kan godt lide at være alene".
 "Så vil jeg ikke forstyrre dig mere, det var en ære at møde dig". Siger han venligt og hun kommer til at løfte blikket, han ser på hende og hun bliver fanget i hans øjne, de er mørke med små grønne glimt i.
 Hun føler et sug i maven og skynder sig at se ned igen. "Det er okay, du behøver ikke , jeg skullle alligevel videre, jeg håber du får et godt ophold her".
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...