Forbudt kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 nov. 2016
  • Opdateret: 9 dec. 2016
  • Status: Færdig
Zara er gift med en saudi arabisk prins der næsten er dobbelt så gammel som hende, hun er kone nr 2 og selv om hendes mand behandler hende pænt nok er hun ulykkelig og har svært ved at acceptere hendes liv.
En dag ankommer et filmhold og skal optage en film i og omkring paladset, instruktøren og de mandlige skuespillere er inviteret til at bo på selve paladset.
Mødet med dem åbner op for en helt ny verden for Zara, og især en af mændene får hende til at føle sig speciel, en amerikansk skuespiller ved navn Zachary Levi.
Men det er farligt for en arabisk prinsesse at tilbringe tid alene med en mand, især en udlænding og det er også farligt for ham at kommer for tæt på prinsessen.

2Likes
0Kommentarer
6966Visninger
AA

12. "Åh undskyld det var ikke min mening"


 *Zara POV*
 Da de kom tilbage til paladset takkede hun Imad for at have taget hende med på film settet og undskyldte sig så med at være træt og gik ned på sit værelse.
 Hun fandt en bog og satte sig ud i haven for at læse i skyggen, og hun var hurtigt opslugt af bogen.
 Faktisk så opslugt at hun ikke opdagede ham før hans skygge faldt hen over bogens sider, så så hun op og der stod han og så på hende.
 "Hej Zara, jeg håbede lidt at du ville være her, jeg ville ikke forstyrre dig, du så ud til at være opslugt af bogen". Zachary satte sig på hug ved siden af hende.
 Hendes første tanke var panik over at hun ikke havde tørklæde og slør på, men normalt benyttede ingen denne have og derfor kunne hun normalt gå uden der.
 Hun havde ikke forventet ham tilbage allerede. "Åh hej Zac, jeg havde ikke forventet dig tilbage så hurtigt".
 "Du har vist været meget optaget af din bog, kl er 14 vi holder et par timers pause på grund af varmen". Han smilte varmt til hende.
 Hun havde læst i næsten tre timer uden at opdage det. "Åh jeg vidste ikke der var gået så langt tid".
 "Zara, du må undskylde det idag, du havde gjort det klart at du ikke ville se mig igen og jeg forstår dig, det er det fornuftige valg, men jeg tænkte at vi måske kunne være venner ?" Hans så på hende med et bedende blik.
 Hun kunne ikke lade være at smile. "Venner er vel okay, man kan altid bruge en god ven".
 "Er det noget spændende du læser ?" Han så nyskerrigt på hendes bog, men den var på arabisk.
 Hun bed sig i læben, ville han mon synes at det var barnligt ? "Det er et eventyr om en smuk prins der rejser gennem en masse lande for at rede sin prinsesse fra en ond trold der har taget hende".
 "Det lyder spændende, vil du ikke læse lidt for mig ?" Han lagde sig i græsset ved siden af hende, med hænderne under nakken.
 Hun åbnede bogen til der hvor hun var noget. "Du må bære over med at det går langsomt når jeg skal oversætte".
 "Det er helt i orden, jeg nyder bare at lytte til din stemme". Svarede han og det føltes pludseligt som om hendes mave var fuld af flagrende sommerfugle.
 Hun begyndte at læse og var hurtigt helt opslugt af historien der var fyldt med både spænding og romantik.
 
 *Zachary POV*
 Han nyder lyden af hendes blide stemme, hun er tydeligt opslugt af historien og han bliver også fanget, hendes måde at fortælle på er fangene.
 Faktisk ved han ikke lige hvornår det skete eller hvordan, men han ligger med hovedet i hende skød og ser op på himlen.
 Pludeligt mærker han hendes ene hånd begynde at lege med hans hår i nakken, det virker ikke som om hun selv ved hun gør det, hun er stadigt fuldt optaget af bogen.
 Da fingrene begynder af løbe gennem hans hår og vikle sig ind i det, så har han pludseligt meget svært ved at koncentrere sig om andet end hendes hånd.
 Han tør næsten ikke bevæge sig af frygt for at hun opdager det og stopper, der sker noget spændende i bogen og hun massere nærmest hans hovedbund nu.
 Men da hun ved et særligt spændede sted griber fat i hans hår og giver det et halvhårdt ryk der sender små stød gennem ham han ikke holde et gisp tilbage.
 "Åh undskyld det var ikke min mening, gjorde det ondt ?" Hun slipper forskrækket hans hår og taber bogen i græsset ved siden af dem.
 Han fanger hendes øjne i sine og smiler. "Det gør ikke noget Zara, det var rart og nej det gjorde ikke ondt, tvært imod".
 "Åh". Hun rødmer, men hun ser ikke væk, i stedet ser hun ham ind i øjnene og han synes pludseligt det er svært at trække vejret, så bøjer hun sig langsomt ned og presser blidt sine læber imod hans.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...