Forbudt kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 nov. 2016
  • Opdateret: 9 dec. 2016
  • Status: Færdig
Zara er gift med en saudi arabisk prins der næsten er dobbelt så gammel som hende, hun er kone nr 2 og selv om hendes mand behandler hende pænt nok er hun ulykkelig og har svært ved at acceptere hendes liv.
En dag ankommer et filmhold og skal optage en film i og omkring paladset, instruktøren og de mandlige skuespillere er inviteret til at bo på selve paladset.
Mødet med dem åbner op for en helt ny verden for Zara, og især en af mændene får hende til at føle sig speciel, en amerikansk skuespiller ved navn Zachary Levi.
Men det er farligt for en arabisk prinsesse at tilbringe tid alene med en mand, især en udlænding og det er også farligt for ham at kommer for tæt på prinsessen.

2Likes
0Kommentarer
6977Visninger
AA

29. "Åh Gud Zac, jeg troede aldrig jeg skulle se dig igen".


 *Zara POV*
 Hun ligger på sin seng, hun har ikke flere tårer tilbage, Imad var der på et tidspunkt og meddele at hun vil blive stenet den næste dag og han vil tvinge alle til at se på, hun håber Zachary er væk inden.
 Alt hun ønsker at vide er at han er okay, at han er kommet væk, så kan nu dø med ro i sjælen, ikke at hun ønsker at dø, men hun ser ingen anden udvej.
 Hun ligger på maven, hele hendes ryg brænder smertefuldt, hun ville gerne sove, mørket udenfor fortæller hende at det er sent nu, men hun kan ikke, så hun ligger bare og tænker.
 Hun er ked af at deres lille baby aldrig for en chance, hun ville ønske der var en udvej for babyens skyld og hun ville ønske hun kunne sige farvel til Zachary og få ham til at forstå at hun ikke bebrejder ham noget.
 Pludseligt pusler det ved have døren og døren klikker op og så høre hun Zacharys stemme hviske. "Zara er du her ?"
 Hun flyver over til døren og kaster sig i hans arme. "Åh Gud Zac, jeg troede aldrig jeg skulle se dig igen, men du må se at komme væk, Imad stopper ikke før han afsløre det, han er allerede sikker på at det er dig eller Joel".
 "Vi tager afsted alle tre skat, jeg forlader dig ikke, vi har heste ventende og jeg har en ven klar til at tage imod os når vi når Jordan". Han stryger håret væk fra hendes ansigt og kysser hende.
 Hun ser op på ham med store bange øjne. "Jeg ved ikke om jeg tør Zac og om jeg kan, det er en hård tur og Imad vil måske komme efter os".
 "Det finder vi så en løsning på til den tid, lige nu skal vi bare væk Zara, Joel venter på os på mit værelse, her tag det her tøj på". Han rakte hende bukser og en trøje, det ville gøre turen nemmere end hendes store kjoler.
 Hun skyndte sig at smide kjolen og tage tøjet på, hun ville ikke have at Zachary skulle se hendes ryg, hun vidste at det ville gøre ham ulykkelig.
 "Er der noget du vil have med dig ?" Han så sig om i rummet og hun rystede på hovedet.
 Han tog blidt hendes hånd og de gik langsomt tilbage gennem haven til hans værelse, Joel smiler. "Hej Zara, godt at se dig".
 "Hej Joel, i lige måde og jeg er ked af at det her giver dig problemer". Siger hun, men han smiler bare og ryster på hovedet.
 
 *Zachary POV*
 Det er nervepirrende at liste sig igennem paladset, selv om Zara beroliger dem med at alle sover og der ikke er vagter, han er nu stadig lettet da de kommer om til stalden.
 "Ahmed ? Er du med i det her ?" Zara omfavner den unge mand der står ved hestene, Zac og Joel giver ham hånden.
 Han smiler til hende. "Ja, jeg har bare ventet på en chance til at komme væk og at jeg så kan hjælpe dig samtidigt er en bonus".
 Zachary tager imod tøjlerne til den ene hest, han er heldigvis en ret habil rytter og han svinger sig i sadlen. "Kom Zara".
 Da hun kommer over, bøjer han sig ned og tager fat om livet på hende, hun vejer vitterligt intet tænker han, da han uden problemer løfter hende op foran sig i sadlen.
 Hun sidder sidelæns og slår armene om brystet på ham ognhan kysser hende ved tindingen inden han sætter hesten i gang, Joel og Ahmed er også kommet i sadlen.
 "Tak Zac, tak fordi du blev og fordi du risikere alt for mig". Hun trykker sig ind til ham.
 Han smiler for sig selv, godt nok har de fire til fem hårde timer foran sig gennem ørkenen, men de burde nå frem til Jordan ved daggry og så er de forhåbendtlig fri. "For mig var der intet valg skat".

 *Zara POV*
 Selv på en hesteryg føler hun sig så tryg puttet ind mod Zacharys bryst at hun døser en smule hen, hvilket er rart, for det er bestemt ikke rart for hendes bagdel at sidde på en hest.
 Tænk at han virkeligt fandt en løsning, hun kan slet ikke forstå det lige nu, og selv om hun ikke vil være helt rolig før de er i USA, så har hun det meget bedre nu.
 Gad vide hvor vred Amid vil blive ? Han ville jo slå hende ihjel, er han klar til at lade hende gå eller vil han prøve at nå hende i USA ? Og kan han nå hende der.
 Men på den anden side vil hun ikke lade det ødelægge hendes liv, hun vil nyde den chance hun har fået og håbe at Amid ikke synes det er pengene værd at søge hævn.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...