Mit liv - Personlig dagbog

Dagbog om mit liv.
Anstødeligt indhold, du skal ikke læse den hvis du ikke kan holde til lidt forskellige ord.
Jeg skriver den her ''dagbog'' da der er sket en masse forskellige ting for mig, her på de seneste år, og så fordi jeg har brug for at komme ud med det hele, skrive det ned. Vil gerne fortrække hvis i ikke, kom med hårde kommentarer angående jeres dømmekraft:)

0Likes
1Kommentarer
70Visninger

1. Starten

''Jeg kan ikke fatte at han er død, han er virkelig væk, for evigt. Det værste af det hele er at han ikke engang kunne huske mig, han ved ikke at jeg elsker ham og at jeg tænker på ham hver dag. Han er min bedste ven. Min stakkels bedstefar, dumme sygdom. Jeg har slet ikke lyst til at tænke på hvordan min mor har det, hendes far er lige død. 

Der går flere dage hvor jeg ligger hjemme, snakker ikke rigtigt om hvad der er sket. 
 

Bisættelsesdagen. 
Jeg sidder ude i bilen, og min mor kommer ud for at hente mig fordi at jeg skal med ind, alle de andre familie medlemmer står derinde, det er lige før ceremonien, det er familien der bare lige står i sogne huset og siger farvel. Jeg kunne ikke få mig selv til at komme ind i starten, så ti minutter efter de andre er gået ind, kommer min mor ud for at hente mig, og hun får mig så overtalt til at komme ind. Jeg går ind, og der er fuld stilhed. Jeg sætter mig ned ved familien og krammer dem, ser min bedstemor sidde sammen med hendes børn (min mor, hendes søster og deres bror) på forreste række, de er alle sammen helt færdige af gråd. Efter noget tid, så skal vi alle gå ud igen, jeg rejser mig og kigger på hans kiste, jeg begynder at græde, meget. Steffanie, min halv kusine kommer over og krammer mig, og nærmest løfter mig ud af sognehuset da mine ben begynder at svække. 
Vi sætter os ud i bilen alle sammen, og kører ud mod kirken. 
 

Under ceremonien, græder vi alle. Selv dem der knap nok er i familien. Vi er allesammen helt græde færdige. På vejen ud af kirken, hvor (min far, min mor, min onkel, min moster, min mosters mand) skal løfte kisten ud, de er allesammen græde færdige, de kan knap nok løfte kisten, så der kommer flere folk og hjælper med at løfte den. 
De sætter så kisten ind i bilen, og min mor siger så ''farvel far'' og falder sammen i gråd, vi ligger allesammen, en rose på kisten og ser så kisten blive kørt væk. Bilen starter med at køre stille, og familien, venner og alle de andre går så bagefter bilen, helt ned til kirkengrundens port, hvor man så ser bilen der kører væk. Vi græder alle meget. 
Jeg har ikke sagt et ord hele den dag, jeg græder bare, og hver gang jeg kigger over på en anden person, græder den person også. Vi går så rundt og krammer, folk kommer og krammer mig og siger en masse søde ting om min bedstefar og jeg går hen til bedstemor, og krammer hende hårdt, vi græder sammen. Vi siger ikke rigtigt noget. Vi ved godt begge hvad vi mente.''
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...