Regnen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2016
  • Opdateret: 2 nov. 2016
  • Status: Færdig
En kort historie jeg lige pludselig fik inspirationen til at skrive, som jeg gik i gang med med det samme. Handler om at leve.

1Likes
2Kommentarer
82Visninger

1. Regnen

Regnen skyllede ned over mig, som om den kendte til den smerte jeg gemte i mig. Men det kunne den umuligt vide, for mit selvsikre smil holdt det skjult inden i mig. Den rensede mine beskidte og negative tanker væk, og det eneste der stod tilbage, var en følelse af overlevelse. Jeg overlevede. Det eneste jeg havde brug for, var at leve. Mine ben greb fat i mig og trak mig efter sig, og der gik ikke længe før hele min krop gjorde ondt. Mine ben var ømme, mit hjerte hoppede og min hals brændte. Jeg stoppede ikke. Alting forsvandt forbi mig så hurtigt. Alle husene. Alle menneskerne. Alt forureningen. Marker begyndte at strække sig så langt øjet rakte. Jeg stoppede op og følte, at jeg endelig kunne trække vejret igen. Den friske og rene luft trang sig vej ned gennem mine lunger og fyldte min krop med energi. Jeg trak vejret ind gennem næsen, som for at indsnuse den klare luft. Jeg pustede luft ud gennem munden, som for at komme af med alt den gift jeg havde haft i mig i så mange dage.

Jeg fortsatte med retning mod et stort træ, som i mine øjne var meget interessant. Mine hænder greb fat om de tykke grene, mine fødder blev sat mod stemmen og jeg hejste mig selv op med alt den styrke jeg havde i mig. Det gjorde ondt, men det var rart at føle smerten fysisk et øjeblik. Efter jeg var kommet op på den første gren, blev det lettere at bevæge mig opad. Grenene sad meget tættere på hinanden, og der var oftest flere muligheder at vælge imellem. Det måtte være ligesom livet. Starten er altid den hårdeste, men så snart du først er kommet i gang har du alle mulighederne foran dig. Denne gang tog jeg dog alle de lette veje gennem, for jeg vidste at uanset hvad ville jeg ende det samme sted.

Jeg nåede til træets top og kiggede ud over det åbne landskab, der lå foran mig. Vinden greb fat i mit hår og de små blade omkring mig. Regnen var så småt begyndt at holde op. Måske havde den set sin vej gennem mit falske smil, og nu hvor den havde renset mit sind var den forsvundet igen. Efterladt mig fri og i live. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...