Vejen Hjem

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 nov. 2016
  • Opdateret: 12 nov. 2016
  • Status: Igang
Harry Trent, Greven af Millington, har altid været en aktiv mand. Derfor er der heller ikke nogen, der forventer, at han i en alder af 61 skal falde om og aldrig komme sig igen. Især ikke hans fem døtre, der efterfølgende er overladt til deres egne skæbner - næsten. Den ældste datter, Annabelle, accepterer øjeblikkeligt et fornuftægteskab, der skal redde hendes yngre søstre og give dem alle en chance for at finde et godt parti, men det er ikke altid lige let at være ung i det højere borgerskab. Nogle gange er man nødt til at lære tingene på den hårde måde og gøre sig sine egne erfaringer. Andre gange går det ikke, som man forventer, men ikke altid er det en forværring af situationen. Skæbnen har noget i vente for alle - og er heldet med én, kan det ende med, at man finder Vejen Hjem.

3Likes
3Kommentarer
203Visninger
AA

5. 2. Kapitel - Annabelle

 

Annabelle tog synet af sine fire, yngre søstre ind, som hun stod i døren til den private stue. Selv fremmede var sjældent i tvivl om, at de fem unge kvinder var relaterede til hinanden. Det havde noget at gøre med deres lyse hår, deres store, brune øjne og høje kindben. De havde også alle den samme smalle figur, som dog var prydet af en lidt for stor barm. Ofte en figur mænd fandt tiltrækkende. Ikke at det havde resulteret i acceptable ægteskabstilbød før nu. Tværtimod. Mon den kommende Hertug af Walden ville finde hende tiltrækkende?

Hun tog en dyb indånding og trådte lettere usikker ind i rummet og lukkede døren bag sig. Det hun nu skulle fortælle sine søstre krævede den lukkede dør. Forhåbentlig ville tyendet forstå, at der var tale om fortrolighed og ikke sladre om dette, inden de alle var klar til det, men med deres nuværende stand af personale var intet sikkert. Desværre havde de bare endnu ikke kunnet udelukke, hvem der forsynede den brede befolkning med informationer om husstanden, men det måtte vente for nu. De havde alle vigtigere ting at bekymre sig om.

Belinda var den første til at se sin søster og lagde øjeblikkeligt sit broderi fra sig.

”Er han gået igen?” spurgte hun højt, og de tre andre var ikke længe om også at lægge deres sysler fra sig, hvorefter de vendte fælles front mod deres søster. Annabelle nikkede langsomt, mens hun tog plads mellem Carolina og Denise på én af de blomstrede sofaer. Hendes tunge føltes pludseligt alt for tør.

Elisabeth satte sig yderst på sit sæde og lagde sin bog fra sig på sofabordet. ”Men hvad ville han?” spurgte hun. Annabelle tog en dyb indånding, men vidste endnu ikke, om det hun nu skulle dele med dem var en god nyhed eller ej. Måske vidste hun det godt. For hende var det en god nyhed, en fantastisk én af slagsen, også for hendes søstre. Hun var bare ikke så sikker på, at de andre ville se lige sådan på det.

”Det lader til, at fader og han har indgået en aftale. Hertugen har nemlig en giftemoden søn …” Længere nåede hun ikke, før Elisabeth, af familie og nærmeste venner kaldet Elisa, var fløjet op fra sin stol med noget, der mindede om et hvin, mens hun drejede i cirkler om sig selv. Ikke at Annebelle kunne bebrejde hende. Elisa var trods alt familiens yngste medlem og endnu ikke fyldt de 18, selv om fødselsdagen hastigt nærmede sig. At hun allerede var blevet introduceret for det højere borgerskab var noget utraditionelt, men fader havde ønsket det således. Som alting så ud nu var Annabelle kun lykkelig over, at de ikke også i den nærmeste fremtid skulle tænke på det.

Til gengæld sad både Carolina og Denise med hænderne foldede i skødet og lignede tålmodige engle, hvad Annabelle vidste, at de ikke var. Ikke altid. Og så var der Belinda, der som den næstældste burde vide bedre end at vise sin utilfredshed så demonstrativt, som hun gjorde.

Hvad? Har fader lovet én af os til den kommende Hertug? Sagde han noget om, hvem af os det er, som skal ofre sig?” Belinda havde også rejst sig fra sin plads, men modsat Elisa var hun langt fra begejstret. Faktisk lignede hun mest af alt en tordensky.

”Kære, der er ikke nogen, der bliver tvunget til at gifte sig med manden, med mindre de gerne selv vil,” begyndte Annabelle, men blev med det samme afbrudt af Elisa.

”Jeg vil hellere end gerne gifte mig med ham.” Belinda sendte øjeblikkeligt sin søster et blik, der kunne tage livet af selv den mest hårdføre, mens Carolina og Denise forsøgte at kvæle deres latterudbrud.

”Hvorfor i alverden ville du dog udsætte dig selv for dét?” spurgte Belinda forarget. Elisa smilede stort.

”Lyder det ikke som lidt et eventyr? Desuden er han rig, har en af de mest eftertragtede titler, der findes, og så skulle han efter sigende være ret så tiltrækkende. Ikke at jeg ved mere, men er det ikke nok?” Annabelle måbede. Hvor i alverden fik det pigebarn alle sine informationer fra? Belinda fnøs højlydt, og Annabelle havde lyst til at irettesætte hende, men gjorde det ikke. Var der nogen sinde en situation, som tillod ekstra overbærenhed, måtte det være denne.

”Absolut ikke! Tænk dog på, hvordan du ville føle, hvis du efterfølgende mødte den eneste ene? Hvis du forelskede dig i en anden, men var tvunget til at blive i et kærlighedsløst ægteskab. Hvordan ville du kunne leve med det?” Belinda var meget insisterende, og ikke for første gang måtte Annabelle acceptere, at hendes søster var ved at blive voksen, og at der rent faktisk måtte findes hemmeligheder imellem dem, som hun ikke kunne gennemskue.

”Ikke alle er forudbestemt til at skulle finde den mand,” begyndte Annabelle forsigtigt, ”men jeg vil gøre alt for, at I andre får den chance for at finde ham. Jeg har allerede accepteret tilbuddet.” Ingen af de andre sagde en lyd. Til gengæld stirrede de alle måbende på hende, som om hun var blevet vanvittig og burde være indespærret blandt alle de andre særlige tilfælde. En uvant varme begyndte at brede sig på hendes kinder, og hun kunne ikke helt finde ud af, hvordan det kunne ske, at hun i en alder af 23 år kunne rødme. Det var ganske uhørt. I hvert fald for hende.

”Du har allerede accepteret tilbuddet?” Belindas fuldstændige rædsel fik heldigvis varmen til at fortage sig fra kinderne, og Annabelle smilede praktisk til sin søster.

”Ja, jeg er ikke ligesom resten af jer. Jeg har aldrig haft den luksus at kunne drømme søde drømme om prinsen på den hvide hest. Til gengæld har jeg altid følt, at sikkerhed kom før alt andet. Er der noget, der er sikkert, må det være en forening med en hertug. En kommende hertug. Forstår I ikke det? Vigtigheden af en sådan forbindelse og de uendelige muligheder, det åbner op for jer? Jeg har aldrig haft andre ønsker end sikkerheden. Den kan jeg få her. At I får del i den tryghed – det vil være mere end nok for mig.”

Elisa havde sat sig igen og sad nu med åben mund og store øjne. Selv Caro og Denise virkede chokerede, mens Belinda tydeligvis var på krigsstien.

”For mig at se er der ikke mere at diskutere. Med mindre én af jer falder hjælpeløst for ham, når vi møder ham i aften, har jeg ingen planer om at ændre på tingenes tilstand.”

”I aften?” hvinede Denise skingert, og Annabelle kunne ikke forhindre sig selv i at hæve et overrasket bryn ad hende. Denise rødmede øjeblikkeligt, men nægtede samtidig at give sig.

”Hertugen har lovet at eskortere os til Jenkins bal. Hans ønske var, at jeg skulle møde hans søn.” Et kort sekund var der stilhed. Man ville kunne høre en knappenål falde til jorden. Derefter eksploderede lokalet i aktivitet, da samtlige søstre reagerede på, at de skulle gøres klar til en længeventet aften uden for hjemmet.

Annabelle indrømmede stille for sig selv, at hun stadig ikke var overbevist om, at det de gjorde var det rigtige. Deres fader lå syg, og de havde ingen mandlige familiemedlemmer til at eskortere sig til og fra ballet, men efter flere ugers inaktivitet var især de yngste søstre ved at gå til af kedsomhed og uforetagsomhed, og Annabelle ville aldrig kunne nænne at nægte sine søstre noget. Hun elskede dem for højt. Forhåbentlig ville resten af deres klasse kunne forstå, at der ikke kunne være noget galt i at tilbringe en munter aften hjemmefra sammen med kommende familiemedlemmer. Især ikke når der var tale om en hertug. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...