Dramione- Bad love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 nov. 2016
  • Opdateret: 1 dec. 2016
  • Status: Igang
Hermione har glædet sig meget til at starte på sit 6. år på Hogwarts. Men under velkomstmiddagen mærker hun at der er nogen der kigger på hende. Der er noget der ikke er som det skulle være.

3Likes
3Kommentarer
283Visninger
AA

3. Mødet med Malfoy

Om morgenen står jeg op og går ned i storsalen. Da jeg ser at Malfoy ikke er i storsalen bliver jeg lidt bekymret. Jeg slår mig selv på armen fordi at jeg bliver bekymret for en som Malfoy. Han sover sikkert bare længe i dag, det er jo også søndag. Jeg spiser langsomt min morgenmad, og da jeg ikke kan trække tiden mere ud går jeg op på biblioteket. Og der er han. Han sidder bag et bjerg af bøger. Jeg går tøvende hen mod ham. "Malfoy?" Han kigger op med det samme. "Ja?" "Jeg har tænkt over det du sagde igår... Jeg kan god give dig en chance hvis du ikke bar ligepuldslig bliver den samme... lidt onde person igen..." "Hør, Hermione, Jeg ved godt at jeg har opført mig dårligt... Ja forfærdeligt, men nu vil jeg prøve at gøre det godt igen!" Han tøver. "Jeg elsk..." "Hvis i ikke kan snakke lavere må i gå et andet sted hen!" skræpper Madam Pince op. Malfoy pakker hurtigt sine ting sammen og vi går ud på gangen. "Så hvem elsker du?" Spørger jeg. "Nej, vent jeg tror godt jeg ved det. Du elsker mig..." Jeg rødmer. "Ja, jeg elsker dig!" Hans stemme lyder helt varm. "ja... Malf..." Han afbryder mig ved at læne sig frem mod mig og så kysser han mig. Det er vidunderligt! Og midt i de hele lægger jeg mærke til at jeg også har følelser for ham. Vi står bare og kysser i noget tid indtil vi hører tunge skridt på gangen. Jeg skynder mig at trække mig væk fra Malfoy lige inden Crabbe og Goyle kommer gående. "Kyssede i lige øhm lige før?" Crabbe og Goyle står og ser undrende på os. Jeg kigger også undrende på Crabbe for jeg tror at de er første gang jeg har hørt ham sige en hel sætning. Så siger Malfoy: "Nej jeg kunne da aldrig finde på at kysse med en mudderblod." "Hvad lavede i så øhh så tæt på hinanden?" spørger Goyle. "Jeg var bare ved at fortælle hende hvor hun hører til!" svare Malfoy. Imens han siger det laver han en bevægelse med hånden der fortæller mig at jeg skal gå. Jeg begynder at løbe. Mente han det han sagde med at han elskede mig, eller var det bare for at gøre mig til grin? Jeg løber op i opholdstuen og lader som om at jeg laver lektier. Men jeg kan i virkeligheden ikke koncentrere mig. Hver gang jeg prøver at få lavet noget kommer jeg til at tænke på Malfoy. Jeg tror at han mente det. Hvorfor skulle han ellers udelukke sig selv for så mange ting for at kigge på mig? Senere går jeg udenfor. Jeg tror at jeg kan få lavet noget ude i den friske luft. Det er lidt køligt da det snart er efterår men faktisk dejligt nok. Jeg sætter mig op af træet ude ved søen. Her kan jeg da i det mindste koncentrere mig lidt. Men kun indtil jeg ser Malfoy nærme sig. Jeg bliver lidt nervøs ved tanken om hvad han sagde tidligere. Jeg kan stadig bliver i tvivl om han mente det han sagde til Crabbe og Goyle. Han sætter sig så tæt på mig at vi lige rører hindanden. "Hermione du ved godt at jeg ikke mente det jeg sagde til Crabbe og Goyle tideligere, ikke?" siger han efter lidt akavet stilhed. "joh det gør jeg vel..." svare jeg usikkert. "Hermione" Han fanger mit blik "Du ved at jeg elsker dig!" "Jeg smiler for det gør mig faktisk ret glad at han siger det. "Jeg elsker faktisk også dig." siger jeg stille. Jeg tænker på hvor hurtigt det er gået. I morges havde jeg ikke engang rigtigt talt med Malfoy og nu opsøger han mig selv, og vi snakker mere normalt sammen. Men jeg kan mærke en varm følelse indeni når jeg tænker på ham. 

 

Forfatterbesked:

Undskyld at jeg ikke har opdateret i noget tid men har bare ikke haft tid. Tror at jeg vil lave nogle lidt kortere kapitler og så kommer der flere hurtigere. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...