Bag facaden

Novelle samling.

0Likes
0Kommentarer
156Visninger
AA

3. Bag den fede facade

 

Jeg hader fede mennesker, det har jeg altid gjort. Bare det at se dem giver mig kvalme, at se deres fede deller hænge fra armene, benene og maven, at se deres klamme dobbelthage, det har jeg altid haft afsky for. De smiler til mig, som om at jeg er en af dem. Deres smil siger, kom bare “lille barn” du er en af os nu. Men det er jeg langt fra, det vil jeg aldrig være, eller det håber jeg aldrig, at jeg ville være. Min mor kalder på mig nedefra. Vi skal spise. Hun er selv fed, ligesom min far, ligesom min bror, ligesom alle de andre. Da jeg kommer ned, ser jeg, at der står salat på bordet. Jeg kigger spørgende på hende, hendes nøddebrune øjne kigger undskyldende på mig. Hun synes, at vi skulle prøve noget andet. Det synes hun også igår, og i forgårs. Jeg siger, at jeg lige skal mødes med min veninde. Det sagde jeg også igår, og i forgårs. Hun kigger på mig med et mistænksomt blik, hun sukker, “okay så.” Det er kun en lille mumlen, der undslipper hendes mund. Jeg går ned til McD. Det gjorde jeg også igår, og i forgårs. En kold brise leger med mit hår, og kærtegner mine kinder. Jeg kan mærke gåsehuden på mine arme og min hals. Jeg kan mærke vinden overalt på mig. Idet jeg åbner døren til McDonalds, er alles blikke limet fast på mig. Ligesom at de var det igår, og i forgårs. De fleste af dem er fede, som altid. De sidder og smiler til mig, siger velkommen til. Jeg går forbi en fed mand, en overdrevet fed mand. Han smiler til mig, også selvom jeg giver ham den kolde skulder. Jeg bestiller en omgang stor pomfritter, en big mac og en mellem cola. Ligesom igår, og i forgårs. Jeg sætter mig for mig selv i et hjørne, bange for at blive set af nogen, jeg kender. Ligesom igår, og i forgårs.

 

Jeg går hen mod skolen. Jeg har knap gået 20 meter, da jeg mærker den sædvanlige sidestik. Jeg sukker, sveden pibler ned af min pande. Det er hårdt. Da jeg endelig når skolen, føles det som om, at jeg har løbet et helt marathon. Jeg står et godt stykke tid foran klassedøren, inden jeg går ind. Min puls skal lige falde, og vejrtrækningen skal lige være normal igen. Et sidste suk undslipper mine læber, inden jeg åbner døren, og et stort smil er limet fast til mit ansigt, som altid. Der er varmt i klasselokalet, og jeg sveder som et svin. Jeg kan ikke få luft, og det føles som om, jeg mangler ilt. Jeg hiver efter vejret, og der er bare ikke plads nok. Alt hvad læreren siger giver ikke mening, mit blik er sløret, og jeg har svært ved at koncentrere mig. Sådan er det hver dag.

 

Da jeg endelig kan komme hjem, er jeg lettet, meget endda. På vejen møder jeg en fed dame, som er ude at gå en tur med sin hund, den er lige så fed som hende selv. Hun smiler til mig, igen, igen. Det er ikke første gang, at jeg møder hende. Hun er der altid. Hver dag. Jeg smiler ikke tilbage, i stedet sender jeg hende et iskoldt blik og skynder mig videre. Jeg troede, at jeg var færdig med at møde fede mennesker, men der står en mand og ryger. Ikke bare en mand, men en fed mand. Det er første gang, jeg ser ham. Hans deller hænger fra hans arme og mave, og hans dobbelthage er meget tydelig. Da han ser mig, smider han cigaretten og smiler til mig, ligesom alle de andre. Jeg kigger irriteret på ham og går forbi. Jeg kan mærke hans øjne på mig. Da jeg endelig er hjemme, føler jeg en lettelse, men bliver skuffet så snart jeg kommer ind i køkkenet. Der står ikke mad på bordet som sædvanlig, men en skål med gulerødder. Jeg nedstirrer skålen hele vejen hen til køleskabet. I stedet for de klamme orange gulerødder tager jeg fire stykker toast med peanutbutter og nutella, og en dåse cola. Så går jeg op på mit værelse og spiser. Jeg iagttager mig selv, mens jeg spiser. For hver bid jeg tager, kigger jeg mig nøje i spejlet. Jeg kan se hvordan, mine kæber arbejder med at tygge maden, som bevæger sig ned i min mave. Jeg kan se hver en tåre, jeg tager af min cola. Jeg kan se, hvordan jeg synker det. Da jeg er færdig med at spise, rejser jeg mig og børster krummerne væk. Jeg smider alt tøjet lige udover min undertrøje og shorts. Jeg kigger mig selv i spejlet. Jeg hader fede mennesker!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...