Bag facaden

Novelle samling.

0Likes
0Kommentarer
184Visninger
AA

1. At ha' det godt

 

“Hvordan har du det?”

Jeg stirrer ud i luften, “Mmh.” “Hører du mig?” tik tak, jeg kigger på uret. “Jeg har brug for at vide, hvordan du har det.” stemmen er stille og rolig. “Mount Everest er verdens højeste bjerg.” Hun kigger, der er noget i hendes brune øjne, suk, “Ja, ja selvfølgelig,” hun gnider sig i ansigtet. “Og i Sydsudan er der 12,3 mio. indbygger,” fortsætter jeg. Jeg kigger på hende “Der er mange der sulter i Afrika,” jeg rynker brynene. Jeg kan mærke, hvordan de trækker sig sammen, og hvordan pandens rynker dukker frem. Hun kigger på mig igen. “Ja,” hun trækker a’et langt ud. “Jeg vil vide hvordan DU har det,” siger hun, hun lægger tryk på du’et. “Der er 795 mennesker, der sulter i verden,” vreden dukker op “Du sidder og æder hver dag, men har du nogensinde tænkt på dem der sulter?” hun åbner munden for at sige noget. Vreden er stor nu. “Og alt det mad du smider ud?” jeg fnyser. “Det går til spilde. Du kunne have givet det til Afrika,” “Det er ikke muligt,” hun er rolig. Jeg bliver vred. “Hvis man kan opfinde iPhone's og pc’er kan man også opfinde noget smart til at transportere mad til Afrika,” hun sukker, et dybt og langt suk. “Din tid er ovre.”

Jeg går ud. Støder ind i en mand. “Se dig for,” han kigger overrasket på mig “De fleste mennesker er blinde, men det er du ikke. Så se dig for!” jeg bliver sur. Hans grønne øjne er overraskede. “Undskyld,” mumler han, men jeg hører det ikke. Går bare videre. Jeg går bare videre. Går bare. Jeg åbner døren til lejligheden og træder ind. Intet. Der er intet at høre. Jeg lytter, men det eneste jeg hører er køleskabets summen. Det får mig til at tænke på, at jeg skal have mad. Nu. “Hvis man ikke får mad og drikke kan man dø,” jeg åbner køleskabet. “Hvis man spiser for meget kan man blive tyk,”  så lukker jeg igen. Går ind på soveværelset. “Det er vigtigt med noget søvn,” jeg ligger mig i sengen, ligesom Tornerose. Så ligger jeg bare og venter. Venter på at min prins skal komme og kysse mig, men han kommer ikke. “Eventyr er skønlitteratur.” jeg ligger stadig ned “Skønlitteratur er ikke virkelighed.” så sætter jeg mig op. Går ud på badeværelset “Det er vigtigt at komme i bad,” jeg rynker på næsen “Hvis man ikke kommer i bad, så stinker man,” jeg tænder for vandet, det løber. Jeg står i lang tid og kigger. “Nilen er verdens længste flod.” jeg slukker igen “Den ligger i Egypten og er 6650 km lang.” jeg går hen til fordøren. “Det er vigtigt at få frisk luft,” jeg træder ned i mine sko. “Det er godt for ens krop,” jeg går ud. Alt er ved at smelte. Træernes store kroner smelter, de grønne blade bliver sorte og triste, de begynder at hænge med grenene. Jorden ryster under mig “En af de største jordskælv foregik i Chile. Den målte 9,5. Det var den 22 maj i 1960.” En mand går forbi og kigger på mig med buskede løftede øjenbryn. Jeg standser op. “Det er ikke pænt at glo.” Jeg bliver sur, “Mange mennesker føler sig ubehageligt til mode, når folk glor.” Han kigger på mig, og en rød farve breder sig på hans kinder. Han kigger ned og skynder sig videre. Jeg fortsætter. En kvinde går og nynner. Hun larmer, hun forstyrrer noget. Hendes muntre nynnen lukker sig ind. Sniger sig langsomt ind gennem mørket. “Så vær dog stille.” et højt råb. Hun kigger forskrækket på mig. Hun løber nærmest væk. Væk. Væk fra mig. Jeg fortsætter. “Mange mennesker har høreproblemer, derfor kommer de til at råbe.” Jeg synker og fortsætter. Jeg er nået til en bro. Den er stor. “Verdens højeste bro er bygget i Frankrig.” Jeg kigger ned, “Den er 270 meter høj." Jeg bliver ved med at kigge. “Den blev bygget i 2004.” Jeg kigger stadig ned. Der er blåt hav under mig. Blåt og stort. Der spreder sig noget i mig. Noget vildt. Og så bliver jeg ramt af kulden, en isnende kulde. Det er koldt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...