Not a lie

Bianca har flyttet fra by til by hele hendes liv, pga hendes fars job.
Men da hun ender i England, London og starter på en ny kostskole finder hun fem venner som gøre særligt indtryk. En af lidt mere end bare en ven. Men da der kommer følelser med i spillet, vil det så fortsætte eller bliver hun bare en til tøs i hans samling?......

3Likes
0Kommentarer
637Visninger
AA

7. Uventet besøg

Det ringer på døren. Gider jeg lukke op? "BIANCA LUK LIGE OP!" nærmest skriger min mor ude fra køkkenet. Okay jeg har åbenbart ikke et valg. Jeg svinger et tæppe rundt om skuldrene og går hen og åbner døren. "Hej" siger Jessica. Jessica? "Hej! Hvad laver du her?" spørger jeg forvirret, og tænker over de mange grunde til hvorfor hun mon er her?Men Jessica afbryder mine tanker "Altså du var i skole i mandags og nu er det torsdag og du har ikke været i skole, så jeg tænkte at du nok var syg. Så jeg har taget en kurv med muffins med" Hun smiler og rækker mig kurven. Jeg kigger flovt ned i jorden. Jeg er jo ikke syg! "Tak, det er virkelig sødt. Men jeg er altså ikke syg" Siger jeg og kan mærke hvordan mine kinder bliver totalt røde. Jeg har mest af alt bare lyst til at gemme mig, eller endnu bedre, stikke af! 

"Hvad mener du? ikk' syg?" Hun kigger forvirret på mig "altså....." jeg stopper og tænker at måske er det ikke en go idé at sige sandheden "Nej altså jeg VAR syg, men jeg er rask nu" Siger jeg og prøver at lyve så godt som jeg kan. Hun kigger forvirret på mig "Nå men, jeg vil gerne lige snakke med dig om noget, må jeg komme ind?" hun kigger på mig. Tja hvad kan det skade? Vi sætter os på mit værelse, hun smider sig nærmest på min seng som om det var hendes egen og jeg sætter mig i min skrivebordsstol. Der akhavet stilhed.

"Nå hvad var det du ville snakke om?" spørger jeg. "Jo altså jeg tænkte over hvordan du bare gik i mandags" Hun stopper og kigger ud af vinduet. Hun fortsætter stadig med blikket rettet ud af vinduet "og jeg følte at det var noget med mig" Jeg kunne godt mærke hvor det her ville føre hen, og det var rent faktisk ikke noget jeg gad snakke om lige nu. 

"ja det har lidt med dig og gøre, men jeg har tilgivet dig nu" Siger jeg hurtigt og prøver at hentyde til at slutte samtalen. Men hun fatter intet så hun fortsætter "Men hvad er der med mig?" Jeg sukker indeni mig selv og svare hurtigt "Det var bare fordi at du pludselig ikke gad at lave noget" 

"Ej det må du virkelig undskylde, det ikke ment på den måde" siger hun og kigger undskyldene på mig. Jeg gider ikke at snakke om det! Hvorfor fatter hun det ikke? "Ej det er helt fint" Løgn "og tak for de der muffins"  Siger jeg sødt og prøver at skifte emne. Men hun bliver ved med "Det var så lidt, men hvis der er noget mere med mig så sig til" hun smiler sødt. "Jeg skal nok sige til hvis der er noget." siger jeg og prøver at få det bedste smil frem som jeg kan. Jeg vil faktisk bare gerne have lidt fred! Jeg kigger på mit vægur. "Eeejj, er klokken så mange allerede, du må nok hellere se og komme hjem" siger jeg og åbner døren."Ja det må jeg hellere" siger hun og går ud "Kan du selv lukke dig ud?" 

"Nej faktisk så..." Jeg afbryder hende "Okay super ses" Jeg lukker døren efter mig og sætter mig op ad den. Men rejser mig hurtigt op og går hen til vinduet. Jeg ser hende komme gående. Jeg ser noget der glimter på hendes kind. Hun græder. FUCK. Jeg sætter mig med et bump på sengen. Jeg kan mærke et stik i maven, jeg kan mærke samvittigheden komme kravlende op gennem kroppen. Åh nej. Ikke samvittighed. Jeg styrter ud på badeværelset, jeg kaster mig foran toilettet. Og når kun lige at åbne brættet før det kommer væltene. Jeg brækker mig og prøver at fjerne mit hår, men for sent. Mit hår er fuld af bræk. Jeg skyller det ud. Og kigger mig selv i spejlet. Jeg ligner lort. Bogstaveligt talt.

Det ringer på døren, så jeg smider hurtigt mit hår op i en knold og åbner. "Hej....." Jeg smiler "Hej"....

 

_____________________________________________-

*OBS* Har ændret noget i kapitlet kaos!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...