Not a lie

Bianca har flyttet fra by til by hele hendes liv, pga hendes fars job.
Men da hun ender i England, London og starter på en ny kostskole finder hun fem venner som gøre særligt indtryk. En af lidt mere end bare en ven. Men da der kommer følelser med i spillet, vil det så fortsætte eller bliver hun bare en til tøs i hans samling?......

3Likes
0Kommentarer
641Visninger
AA

4. En der kan gribe dig.....

Jeg står foran døren, inde på den anden side sidder ca. 20 mennesker og venter på at jeg kommer. Jeg tog hånden frem for at åbne døren men hev den øjeblikkeligt til mig. Hvorfor var jeg så nervøs? Jeg har prøvet det her en million gange. Måske er det fordi at det er første gang i udlandet? Jeg ved det ikke? What ever! Jeg tager en dyb Indånding og skal til at åbne døren, men fortryder og læner mig op ad den istedet. Kom nu Bianca. Okay stop med at snakke med dig selv. Jeg blev forstyrret i mine egne tanker da døren bliver åbnet indefra, og jeg falder baglæns. Et lille skrig kommer ud af mig. Jeg venter på et hårdt bump, og følelsen af et koldt gulv fuld af fnuller. Men istedet mærker jeg en varm brystkasse. Og et par store hænder hjælper mig op at stå. Jeg vender mig rundt og møder et par blå øjne. "Er du okay?" Spørger han venligt, smiler og ligger hovedet halvt på skrå. Jeg kigger på ham og ud på klassen, på ham, på klassen, på ham, på klassen. "Ja jeg har det fint" for jeg fremstammet. Jeg kigger på klassen og for øje på et par fyre der laver elevator blikket. Og resten sidder med hoveder sammen, og hvisker om mig. pludseligt lyder en stemme

"Jeg hedder Luke. Luke Hemmings" siger drengen,  som jo åbenbart hedder Luke. "Bianca, Bianca Wilson" Jeg jeg genert og kigger ned i jorden. Han griner svagt, og glider forbi mig, ud på gangen. Læreren vinker mig hen, jeg lukker døren og stille mig ved siden af tavlen. "Ja dette er Bianca Wilson" siger læreren til klassen "Jeg hedder Anna Smith men du kan kalde mig frk Smith" siger hun til mig og smiler. "Du kan sidde dernede vedsiden af Jessica" Frk. Smith peger og en mørkhåret pige med store øjne stikker en hånd i luften og vinker let. Jeg går nervøst ned gennem klassen, og jeg kan mærke hvordan alles hoveder følger mig. 

Jeg sætter mig ned ved siden af Jessica. "Hej jeg hedder Jessica" Siger hun og smiler. Hun har pæne tænder. wow hvorfor lægger jeg mærke til det? Okay Bianca nu snakker du med dig selv igen. Og heldigvis bliver jeg afbrudt i at tale med mig selv. IGEN. "Jessica vil du ikke tage Bianca med ned på biblioteket så hun kan få hendes skolebøger?" spørger frk Smith "Jo selvfølgelig" siger Jessica og rejser sig op, jeg rejser mig også op og følger efter hende.

Da vi kommer ud fra klassen begynder Jessica med en masse spørgsmål. Jeg besvare dem alle og spørger også lidt ind til hende, det er som om at vi bare klikker med det samme. 

Pludseligt midt på gangen støder vi på Luke. "hvor skal i hen?" spørger han "Vi skal ned på biblioteket og hente skolebøger til Bianca, Vil du med?" spørger hun og det kommer som et chok for mig da han svare "Ja" Hvad det kan han da ikke, han blev jo ikke bedt om at gå med ned på biblioteket, jeg ved faktisk ikke hvad han skulle. Men er det ikke at pjække? Det virker som om at de er venner? Har jeg valgt den forkerte gruppe? Ej okay Bianca nu opføre du dig som en duks. Og du taler med dig selv. jeg begyndte istedet a tænke på en sang. Pludselig begyndte Luke at stille mig en masse spørgsmål, De fleste havde Jessica allerede spurgt om, og hun var meget ivrig efter at svare. Så jeg lod hende svare og indimellem, når der var noget hun ikke kendte svaret på, så hun skuffet ud og lod mig svare.

Vi kommer tilbage til klassen, og vi går igang, vi har fysik. Jeg åbner fysik bogen, wow den er meget flottere end min gamle. Ord, tal og billeder flyver ud af bogen, jeg bladre og det hele hopper på siderne. Det er helt fantastisk. NEJ. selvfølgelig er det ikke fantastisk. Det er røvsygt. Jeg hader fysik. Men det er rigtigt nok at det hele hopper på siderne. Jeg er nemlig ordblind. Shit. Det har jeg glemt at sige til min lærer. Jeg rækker hånden op. "Ja Bianca, hvad vil du sige?" Jeg overvejer om jeg burde sige det ud i hele klassen, så jeg ændre mening og spørger "Kan jeg snakke med dig i 2 minutter?" Hun kigger på mig som om at det er første gang at nogen har spurgt hende om det. 

"Ja da, selvfølgelig, lad os gå udenfor" Jeg rejser mig op, og hele klassen glor på mig. Det er vist første gang at nogen har spurgt om det. Vi stiller os udenfor på gangen. "Hvad er der galt Bianca?" spørger hun, som om at hun forventer et eller andet helt vildt chokerene "Jeg er ordblind, så jeg kan ikke rigtigt læse hvad der står i bogen" Hun kigger overrasket på mig "Nå okay... øhh... Hvad gjorde de på din sidste skole?" "Jeg havde en lektiehjælp" siger jeg flovt. Selvom at jeg godt ved at jeg ikke burde være flov. "Okay hvad med Luke han er virkelig dygtig" HVAD?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...