STARBOY ✪ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 okt. 2016
  • Opdateret: 28 jul. 2017
  • Status: Færdig
Justin Bieber har aldrig været mere kendt, end han er nu. Men med berømmelse følger rampelys, og med rampelys, følger der opmærksomhed. Alle øjne er på Justin og hans forsider med forskellige piger hver gang. Det giver ham et dårligt ry, og hans managere er ikke glade. Men da Cora Reid træder ind i billedet, ender hun med at blive løsningen på hans problem. Hun bliver tilbudt et job som Justins kæreste, indtil hans tour er overstået. Men da hun sagde ja, vidste hun ikke at det fulgte med jobbet, at være vidne til Justins arrogante personlighed og mange one night stands.

137Likes
199Kommentarer
76684Visninger
AA

10. 9 ✪ Argue All Day

9

Argue All Day

 

Hele dagen havde der ligget en akavet stemning over os. Justin ignorerede mig, og jeg ville ønske at jeg ikke var sunket ned på hans niveau, og råbt feje ting efter ham. Det var hans kendetegn at sige skældsord til mig. Det var mit job, at tage imod dem.

 

Jeg var ærlig talt pisse nervøs for hvordan aftenen ville forløbe. Vi havde en middag sammen i aften hos et kæmpe fællesskab, og jeg vidste bare at jeg ikke ville passede ind. De mennesker der ville være der, ville have status, penge, fede biler. Det eneste jeg kunne vise frem var Justin, og vores forhold var ikke engang autentisk. Det var én stor fed løgn.

 

Det bankede på bussens døre, og jeg gik over og åbnede. Nicholas stod med en pakke i armene, som han rakte mig med et smil. ”Det er til i aften” jeg anede ikke hvad det var, men jeg tog smilende imod den.

 

”Er alt okay?” spurgte han, og jeg vidste at han havde set lige igennem mig. Jeg var stadig berørt af Justins og mit skænderi, mest af alt, fordi jeg følte mig flov. Jeg var gået over grænsen, det vidste jeg udmærket. Jeg trak på skulderen ”Det er bare Justin og jeg. Vi havde et rimelig stort skænderi tidligere i dag”

Nicholas sukkede, og han var vidst nok træt af, at Justin og jeg ikke kunne finde ud af det sammen. Men sådan var det bare. Måske var det vores stjernetegn der bare ikke passede sammen.

”Kan du huske hvad vi snakkede om sidst?” spurgte han, med sin terapeutiske stemme. Jeg tænkte mig om før jeg svarede ”Vi snakkede om hvordan det gik” svarede jeg usikkert. Jeg vidste jo ikke hvilket svar han fiskede efter.

”Nej ikke det-” jeg var ikke god til gæt hvad Nicholas tænker.

”Vi snakkede om at lytte til hinanden, og at det er vigtigt at Justin og dig kommunikerer”

Gjorde vi det? Tænkte jeg dumt, men ville ikke sige en lyd.

”Snak med ham” bad Nicholas, og nu var det min tur til at sukke.

”Men hvad hvis han ikke vil snakke med mig?”

”Du må prøve. Jeg har efterhånden lagt mærke til, at du kan være ret stædig” han blinkede til mig, hvilket fik mig til at smågrine. Jeg førte en tot hår om bag mit øre, før jeg sendte et lille smil til Nicholas ”Tak”

Han trak også selv på smilebåndet ”Selvtak”

 

Med pakken gik jeg ind i bussens midtpunkt, hvor jeg placerede den på stuebordet. Jeg åbnede pakken, og flere hundrede rhinsten mødte mit blik. Jeg kunne ikke lade være med at smile i overraskelse, da jeg trak den perfekte kjole op. Denne kjole ville få mig til at passe ind, og jeg håbede at jeg kunne imponere én eller to.

 

 

Justin og jeg havde ikke set hinanden hele dagen. Han havde været på værelset, og jeg havde været i B-bussen. Sebastian havde sendt mig over i den bus, så Karissa – Justins stylist – kunne gøre mig klar til aftenens event. Justin havde jo trods alt ikke så meget hår der skulle sættes, eller en makeup der skulle lægges. Så jeg blev gjort klar først, og derefter ville Justin blive sendt herover.

 

Jeg vidste at jeg burde snakke med ham, men alligevel var jeg for nervøs. Der skal bare gå noget tid, tænkte jeg, så er det hele glemt. Men jeg vidste ikke hvor meget tid han havde brug for, og jeg vidste ærlig talt ikke hvor længe jeg kunne gå, uden at tale med nogen.

 

Karissa havde lagt en base samt konturerede mine kindben, for ikke at nævne den store mængde highlighter hun havde brugt. Da jeg fik lov til at se mig i spejlet, var det svært at forholde mig til. Jeg var ikke særlig god til at lægge makeup selv, så at få en professionel til det, gjorde en del forskel. Jeg smilte blidt ind i spejlet, og Karissa spurgte mig ”Kan du lide det?” jeg nikkede, hvilket udløste et smil på hendes læber. Men jeg havde vel ikke så meget at skulle sige – Men det så godt ud, ingen tvivl. Karissa gik videre til at krølle mit glatte hår, og jeg kunne godt forvente at sidde i stolen en halv time mere mindst.

 

”Så” sagde Karissa og trådte væk fra stolen. Hun gav mig et spejl i hånden, og jeg beundrede mit formelle udseende. ”Tak” sagde jeg akavet, og hun smilte bare. ”Det var så lidt. Jeg har fået besked på at sende dig tilbage til A-bussen så du kan komme i kjolen. Hvis Justin stadig ligger og sover, så send ham lige herover, okay?” jeg nikkede, før jeg forlod bussen.

 

Jeg trådte ind i Justins og min bus, og med varsomme skridt gik jeg over mod døren til værelset. Jeg var lidt nervøs for at åbne døren, og jeg vidste ikke engang helt hvorfor. Jeg bankede på døren, men der kom intet svar. ”Justin?” sagde jeg ind i døren – Stadig intet svar. Jeg trak forsigtigt ned i håndtaget og åbnede døren, men ingen Justin. Jeg åndede lettet ud, selv om jeg stadig ikke vidste hvorfor jeg følte mig presset omkring ham. Måske var det fordi vi nærmest ikke havde set hinanden hele dagen, men i aften ville jeg se ham i øjnene. Han ville lægge sin hånd ved min hofte, og vise mig frem foran en kæmpe forsamling. Jeg ville lade ham holde mig tæt ind til ham, så alle kunne se at jeg var hans. Aftenen ville forløbe underligt, det var helt sikkert. For hvordan kunne vi spille skuespillet som kærester, hvis vi ikke engang kunne se hinanden i øjnene eller føre en samtale?

 

 

Klokken var halv syv, og det var tid til at komme afsted. Justin havde jeg stadig ikke set noget til, men det ville jeg nu. Vores mødested var foran A-bussen, som jeg var på vej ud af. Men i stiletter og en figursyet kjole, var det lettere sagt end gjort. Den lange rosa kjole havde en flot dyb V-udskæring med roseguld rhinsten, som var det første jeg bemærkede da jeg modtog kjolen. Jeg glædede mig til at vise mig frem i kjolen, det var ingen hemmelighed. For jeg syntes at jeg så godt ud, jeg ville ikke lyve. Jeg ville dog spille beskeden, og lade som om, at jeg ikke lignede en million. Sådan var jeg.

 

Jeg trådte ud af bussen, og ventede på min altid forsinkede kæreste. Jeg stod i den lune brise, og kiggede mod B-bussen jeg vidste at han befandt sig i. Noget jeg spekulerede på, var hvordan jeg skulle hilse på ham. Hvad skulle jeg gøre når han kom herover? Skulle jeg kramme ham, bare stå og se på ham, eller noget helt tredje? Var det dumt at jeg tænkte på sådan noget?

 

Jeg nåede ikke at tænke mere, før han trådte ud af den anden bus. Hans øjne så ned i jorden, men selv hvis han kiggede op, ville jeg ikke kunne se ham i øjnene på grund af hans mørke solbriller. Hans hår var for en gangs skyld sat, for i hverdagen plejede han for det meste, at lade pandehåret lægge ned over sin pande. Han var iklædt et jakkesæt, og det var første gang at jeg så ham i suit. Han bar det godt, og jeg tror ikke at jeg havde sæt nogen bære et jakkesæt så godt som ham. Men det var bare hans udseende, hvis bare hans personlighed var ligeså attraktiv.

 

Han kom i et afslappende tempo med hænderne i lommerne, gående over mod mig. Han kiggede først op, da vi stod en meter fra hinanden. Han rakte sin hånd frem mod mig, og jeg lagde min i hans. Uden at sige et ord førte han mig hen til limousinen, der ville køre os til hotelrestauranten vi skulle befinde os i.

 

Vi sad i bilen, og jeg vidste ikke hvad der var med de her køreture, men de var altid så akavede og stille. Han sagde ikke noget, jeg sagde ikke noget. Jeg var ikke helt sikker på hvorfor, men jeg turde ikke snakke til ham. Jeg kiggede forsigtigt over på ham, og betragtede hvordan han sad og stirrede ud af den tonede rude. Langsomt vendte han hovedet mod mig, men han var umulig at læse med solbrillerne på. Hvorfor havde han dem stadig på?

Han sad bare og kiggede på mig, og jeg sad bare og kiggede på ham. Det var som om han ventede på at jeg ville sige noget, men jeg vidste ærlig talt ikke hvad jeg skulle sige. Jeg forstod ikke længere de signaler han sendte. Det var som om han havde taget en maske på. Han vendte blikket ud af bilruden igen, og det samme gjorde jeg.

 

Vi ankom til hotellet, og chaufføren åbnede i Justins side så han kunne træde ud først. Paparazzierne modtog ham med kæmpe kameraer og med skarpe blitz. Han rakte hånden ind mod mig, og jeg tog den så han kunne hjælpe mig ud. Det ville se godt ud på billeder. Hans hånd bandt sig forudsigeligt på min hofte, mens han førte mig ind af døren en piccolo holdt. Vi fulgte skiltene ind til restauranten, hvor en masse borde var stillet op. Vi passerede flere rækker, og Justin stoppede til sidst forrest ved scenen ved et rundt bord. På pladserne foran os stod vores navne, og lidt specielt følte jeg mig. Vi sad forrest ved scenen, og pladserne var reserveret til os. Justin slap sit greb om mig, da et kendt ansigt fik øje på ham. ”Justin” hvinede hendes skingre stemme. Jeg kiggede i samme retning som ham, og så en mørkhåret pige med en høj hestehale komme imod os. Hun havde et kæmpe smil og et sæt intense øjne. Hendes kjole var gulvlang med en ikke så diskret V-udskæring, der var mindst dobbelt så dyb som min. Jeg så hvordan Justins blik sænkede sig til hendes bryster, men jeg bebrejdede ham ikke, jeg måtte også selv løfte blikket fra hendes halvt synlige barm.

 

”Kassandra” hilste han, og trak hende ind til sig. Hun fik et kys på hver kind, og det samme gjorde han. ”Hvor er det længe siden, hvordan har du det?” spurgte hun, og akavet stod jeg bag Justin og vidste ikke hvad jeg skulle sige. ”Godt. Hvad med dig?” svarede han. Hun lagde hovedet på skrå ”Det samme som sidst. Jeg har det dejligt, men det er som om der mangler noget” Hun lod hendes lange negle liste op af Justins bryst. Hvad fanden lavede hun? Justin var min kæreste. Eller… mere end hendes i hvert fald. Jeg stillede mig op ved siden af Justin, og så på hende med et bitchet blik. Hun trak hånden til sig og så på mig med et falsk smil ”Kan jeg hjælpe dig med noget?” spurgte hun, da hun helt tydeligt havde bemærket mine anklagende øjne.

”Du kan holde dine beskidte fingre for dig selv” jeg gengældte hendes falske smil, som langsomt falmede ved mine ord.

Jeg havde troet at Justin ville blive sur over min kommentar, eller prøve at køle mig ned, men han kiggede bare ned i jorden mens han grinte. Kassandra rynkede panden og så dramatisk på mig.

”Skal du forestille at være Justins kæreste?”

Jeg trak selvsikkert op i den ene mundvig, mens jeg lænede hovedet en anelse på skrå. Hendes blik ændrede sig og hun forstod nu, at jeg faktisk var hans kæreste. ”Patetisk” mumlede hun, og hun mente åbenbart at jeg var ynkelig.

Før tingene kunne køre endnu mere af sporet blev der ringet med en klokke, der var signal til at vi skulle sætte os til bords.

 

Kassandra satte sig ved sit navneskilt ved samme bord som Justin og jeg, og nu vidste jeg, at det ville blive en lang aften. Inden jeg satte mig, fik jeg øjenkontakt med Justin. For første gang i dag sendte han mig et lille smil, som kun var gensidigt. Mit humør ændrede sig straks, som vi satte os til bords.

Det kunne godt være at jeg skulle sidde med Kassandra der prøvede at stjæle min kæreste, jeg ikke engang var på talefod med. Men aftenen var kun lige begyndt, og det samme var jeg.

 

 

Endnu en gang, undskyld for forsinkelsen. Min computer virker ikke altid, så det er en 50/50 om den vil starte op eller ej. Jeg prøver at nå de dage jeg skriver, men jeg har ikke mulighed for at udgive kapitler hvis min computer vælger at tage en fridag. Det giver måske ikke helt mening at jeg skriver at jeg udgiver kapitler tirsdag og lørdag hvis computeren ikke altid vil starte op, men jeg vil prøve at nå de dage da jeg godt kan lide at det er faste dage der udkommer nye kapitler. Beklager igen xKanti

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...