STARBOY ✪ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 okt. 2016
  • Opdateret: 28 jul. 2017
  • Status: Færdig
Justin Bieber har aldrig været mere kendt, end han er nu. Men med berømmelse følger rampelys, og med rampelys, følger der opmærksomhed. Alle øjne er på Justin og hans forsider med forskellige piger hver gang. Det giver ham et dårligt ry, og hans managere er ikke glade. Men da Cora Reid træder ind i billedet, ender hun med at blive løsningen på hans problem. Hun bliver tilbudt et job som Justins kæreste, indtil hans tour er overstået. Men da hun sagde ja, vidste hun ikke at det fulgte med jobbet, at være vidne til Justins arrogante personlighed og mange one night stands.

140Likes
199Kommentarer
79881Visninger
AA

9. 8 ✪ Behind Closed Doors

8

Behind Closed Doors

 

Jeg vågnede for en gangs skyld midt på min side af sengen. Jeg plejede altid at være ved at kravle ud over sengekanten om natten, men denne gang havde jeg ligget helt stille. Jeg kiggede over på Justin der lå med sin telefon.

”Klokken er kun 10, hvorfor er du vågen?” spurgte jeg grinende, men faktisk var jeg seriøs. Uden at fjerne sit blik fra telefonen svarede han ”Nicholas kommer over om lidt, han vil gerne snakke med os.”

”Åh nej” mumlede jeg for mig selv, da jeg var bange for at få mere skæld ud. Justin og jeg var jo ikke ligefrem perlevenner, og det kunne da også nogle gange ses i offentligheden. Det værste der kunne ske, var at vi var kommet til at lave endnu en negativ forside.

 

Jeg rejste mig fra sengen, og i min silkekåbe gik jeg over til skabet for at finde dagens outfit. Jeg tog bare et par sorte jeans på, en sort t-shirt og en sort læderjakke da jeg efter mødet ville ud og gå en tur. Jeg kunne lige så godt gøre mig klar nu.

”Hvad fucker du for?”

Jeg vendte mig forvirret mod Justin ”Hvad mener du?” jeg fnøs lidt nervøst, da jeg ikke anede hvad han nu havde i tankerne.

”Du ser tough ud”

Jeg rystede bare lidt på hovedet af ham før jeg gik mod dørene, da et par bank ramte bussen. Jeg åbnede dørene ved at trykke på en knap, og ind trådte Nicholas. ”Godformiddag” hilste han. Jeg smilte ”Godformiddag” gentog jeg med et lille fnis - Det lød ret gammeldags.

Vi satte os over i sofaerne, og Justin kom ud fra soveværelset og tilsluttede sig. Vi sad igen over for hinanden, med Nicholas i en stol mellem os. Han så frem og tilbage på os ”Hvordan går det så?” spurgte han, og jeg forstod nu at det var tid til en omgang parterapi igen. ”Fint” sagde vi begge i kor. Han smilede ”Det var godt at høre.

”Jeg så på Dailymail at i var i zoologisk have, hvordan var det?” Jeg så afventende på Justin, da han helt sikkert havde en kæk kommentar i vente.

”Det var lidt kedeligt, men vi hyggede os” svarede han roligt. Jeg så overrasket på ham – Det svar havde jeg ikke lige forventet. Nicholas så fra Justin til mig ”Og du har mødt Justins venner har jeg hørt” jeg nikkede ”Det var også ret hyggeligt”

Nicholas smilede til Justin ”Det var en god idé du fik, med at introducere hende til dine venner. Jo mere i hænger ud sammen, jo bedre”

Jeg kiggede straks over på Justin, mens jeg prøvede at holde et kæmpe smil inde. Justin sad bare og så helt stiv ud i betrækket. ”Nå, men hvis i behøver noget siger i bare til” sagde Nicholas, før han rejste sig og steg af vores bus.

 

Jeg smilte stort til Justin mens jeg gentog Nicholas ”Det var en god idé du fik”

Justin så bare træt på mig ”Hold nu op. Jeg vidste at hvis jeg sagde at det var min idé at lade dig møde mine venner, ville du gøre et stort nummer ud af det”

 

”Er du ved at blive blød Justin?” jokede jeg videre. ”Det er det jeg mener” snerrede Justin morgentræt, men jeg kunne ikke lade være med at drille ham. ”Hvornår må jeg så møde moar?”

 

Justin rejste sig fra sofaen ”Okay jeg er done” han forlod mig grinende inde i stuen, til fordel for sengen som han kastede sig ind i.

 

Jeg var helt sikker på at Justin ikke ville hænge ud med mig af fri vilje, men siden han havde inviteret mig med over til sine venner af fri vilje var det måske ikke helt sandt. Måske var han begyndt at nyde mit selvskab, ligesom jeg ind i mellem nød hans. Vi havde jo kun hinanden her på bussen, så det rareste ville være, hvis vi kunne finde ud af at være venner.

 

Jeg rejste mig fra sofaen og stillede mig i værelses dørkarm. ”Jeg stopper nu” fniste jeg, stadig ikke helt færdig med at irritere ham. Han kiggede træt op på mig, og derefter knaldede han sit hoved ned i hovedpuden igen. Jeg kunne ikke lade være med at grine af hans humør lige nu. Men jeg tog den seriøse maske på, og blødte isen op ved at give ham et kompliment.

 

”Med hensyn til i går-” jeg nåede ikke at sige mere, før Justin afbrød mig ”I know. Jeg skulle ikke have løjet og sagt at det var Nicholas idé, for hvis du vidste det, ville du hellere have været blevet hjemme”

 

Jeg så overraskende på ham. Jeg havde ikke lige set den undskyldning komme, eller hvad det lignede. Jeg kiggede direkte på ham, og den måde hans ansigt var mast ned i puden på. ”Det var ikke det jeg ville sige.” Han kiggede nu op fra puden, med et undrende og nysgerrigt blik. ”Hvad så?” spurgte han.

 

Jeg sendte ham et lille smil ”Jeg ville sige at det var rart at møde dine venner, og at de virker søde, og så ville jeg også sige, at vi kan hænge ud med dem næste gang de er i nærheden” Der blev stille i mellem os, og jeg blev i tvivl om, om hvorvidt jeg havde sagt noget forkert. ”Altså… Hvis du har lyst” tilføjede jeg, efter nogle sekunders stilhed. Justin rystede lidt forvirret på hovedet, før han nikkede voldsomt ”Øh ja klart” Endnu en akavet stilhed lagde sig over os, og jeg endte med til sidst at gå. ”Jeg går en tur!” råbte jeg fra bussens indgang, og jeg skulle lige til at gå ud, da Justin svarede ”Hvornår er du tilbage?!” råbte han. ”Om en time ca.!” og så steg jeg af bussen.

 

 

Efter en lille time i Fresnos gader, var jeg tilbage ved parkeringspladsen. Jeg skulle til at låse mig ind på bussens parkeringsplads, da et par mænd med store kameraer kom løbende. ”Cora! Cora Reid!” råbte de og farede imod mig. Det skræmte mig lidt, og det føltes som om at mine fødder blev frosset til jorden.

 

”Hvordan har Justin det?”

”Hvordan er han som kæreste?”

”Er Justin dig tro?”

 

En helt masse underlige spørgsmål blev kastet i hovedet på mig, og jeg vidste ikke om jeg burde svare eller ej.

”Justin har det fint, han har et stramt program for tiden, men vi klarer det” svarede jeg, før jeg låste mig ind på det indhegnede område. Jeg trådte ind i bussen, og hængte min læderjakke på knagen, samt smed skoene på skohylden. Jeg ville råbe at jeg var hjemme, men jeg ville ikke vække Justin hvis han sov.

 

Jeg havde modtaget en besked fra Sebastian, han havde skrevet at Justin og jeg skulle til et event i aften, hvor vi skulle lave en tilsynekomst som kærester. Det var åbenbart meget vigtigt, og der burde komme nogle journalister der ville stille os nogle spørgsmål. Derfor gik jeg mod værelset, for at give informationen videre til Justin.

 

Stille trak jeg ned i dørhåndtaget, da jeg ikke bare ville brase ind og forskrække ham midt i søvnen – Hvis han altså sov. Jeg stak hovedet ind i værelset og udbrød straks ”For helvede Justin ikke igen!” og så smækkede jeg døren i.

 

Jeg har set hans røv alt for mange gange, for ikke at nævne de nøgne piger. Kort tid efter åbnede døren igen, og endnu en blondine løb ud af bussen mens hun rettede sit tøj. Jeg krydsede armene og sendte Justin et vredt blik, som han stille kom traskende ud af værelset. Han havde ikke fået bukser på, kun boxers og hans hår sad helt ad helvede til.

 

Jeg så ventende på ham, men da han ikke sagde et ord men bare kiggede undskyldende på mig, rystede jeg på hovedet og smed mig i sofaen. Han satte sig over for mig i sofaen, men sagde stadig ingenting. Jeg tror ikke han vidste hvad han skulle sige.

 

”Har vi ikke snakket om det her?” spurgte jeg, uden at se ham i øjnene. Jeg havde ikke lyst til at se på ham, for hvis jeg gjorde det, ville der bare poppe unødige billeder op i mit hoved. ”Du er tidligt hjemme” var hans undskyldning.

 

”Vi bor et fucking kvarter fra et hotel, hvorfor smutter du ikke bare derover?”

”Fordi jeg troede at du ville være væk en time, og så alligevel ikke opdage noget”

Vredt spurgte jeg ham ”Tror du det er okay at gøre det bare fordi jeg ikke ved noget?” Han trak på skulderen, mens jeg bare fnøs af ham ”Det er lige som at sige at det er lovligt at køre bil som 12 årig, bare man ikke bliver stoppet”

 

Jeg rejste mig dramatisk fra sofaen. ”Det kan slet ikke sammenlignes” snerrede han idet jeg rejste mig. Jeg vendte mig om, og tog mig sammen til at se ham i øjnene. Jeg kastede voldsomt med armene, mens mit vrede blik var ved at kvæle ham ”Hvad er din undskyldning denne her gang?!” Han svarede ikke, hvilket fik mig til at råbe af ham ”Du er så fucking hjernedød!” Han sagde stadig ikke noget, og vreden fik mig til at fortsætte ”Så inkompetent, så fucking forkælet. Blev du født sådan, eller er det din hjernelamme mor der har opdraget dig sådan?!”

 

Den sidste kommentar gav mig en øjenåbner. Justins blik ændrede sig straks fra koldt til overrasket. I chok over min egen kommentar, lagde jeg en hånd over min egen mund.

”Justin-” mumlede jeg mod min håndflade. ”Jeg mente det ikke” Uden at sige et ord, rejste han sig fra sofaen og forlod bussen.

 

Jeg stod tilbage helt målløs over mig selv. Det sidste jeg havde tilladelse til, var at blande hans familie ind i det her. Jeg anede jo ikke noget om hans forhold til familien, men det føltes som om, at jeg havde ramt et ømt punkt. Han forlod endda bussen, hvilket han aldrig havde gjort efter et skænderi. Oh fuck.

 

 

Flere timer efter kom Justin endelig tilbage. Jeg sad i sofaen og betragtede det blege udtryk i hans ansigt. Jeg rejste mig straks da han trådte ind i stuen. ”Jeg er virkelig ked af det Justin” undskyldte jeg, men han svarede mig ikke. Han kiggede ned i jorden, mens han bare fortsatte ind på værelset. Jeg havde brug for at snakke med ham. Jeg havde brug for at se ham i øjnene. Jeg havde brug for at han tog i mod min undskyldning.

 

Jeg fulgte efter ham ind på værelset – Hurtigt så han op på mig. ”Jeg gider ikke snakke med dig” han forventede nok at jeg gik, men jeg lukkede blot døren bag mig. Han så undrende på mig, men hans blik ændrede sig hurtigt til surt. ”Hvis du ikke går, går jeg” han rejste sig og gik mod døren, men lige da han rakte frem mod dørhåndtaget, trådte jeg ind foran døren og ham.

 

Pludselig stod vi tæt, og hans varme ånde kunne mærkes mod mit kraveben. Hans øjne lå på mine skuldre, mens mit blik så op på ham. Ud af øjenkrogen kunne jeg ane hans brystkasse hæve og sænke sig, og hvis vi stod 1 skridt tættere på hinanden, ville hans bryst ramme mit.

 

Jeg vidste ikke hvordan det føltes at være så tæt på ham. Det var uvant, og på en måde underligt. Han sukkede og hans varme ånde ramte min kind. ”Ryk dig” bad han i et lavt toneleje, dog kommanderende. Jeg rystede blidt på hovedet, og stædigt blev jeg stående.

 

Han gav op, og satte sig tilbage i sengen. Jeg sendte døren et kort blik, hvor jeg spekulerede på om jeg skulle gå i stedet. Alligevel blev jeg stående – Fast besluttet på at snakke med ham.

 

Jeg satte mig ved siden af ham på sengen, men han ignorerede det fuldkommen. Han lod som om jeg ikke var her, og på en måde pinte det mig. Jeg var vant til at han så mig, skældte mig ud, og lige nu ville en flabet kommentar være ok. Bare han ville sige et eller andet, for jeg så på ham, og blev fyldt op med endnu mere skyldfølelse.

 

”Jeg undskylder virkelig Justin. Det var ikke meningen at det skulle komme ud af min mund. Jeg har ingen ret til at blande din familie ind i det her. Jeg er virkelig ked af det”

 

Han sagde stadig ikke noget, og skyldfølelsen var ved at dræbe mig.

”Jeg mente intet af det jeg sagde” fortsatte jeg ked af det.

 

Han fnyste ”Det er lige præcis det. Du mener det jo”

Endelig talte han, endda mere end bare 2 ord.

 

”Jeg er forkælet, og hjernedød på nogle punkter. Jeg ved at det er hvad folk synes om mig, og det er hvad der bliver skrevet i magasiner. Men det gør endnu mere ondt at høre det.”

 

Det var forståeligt. Det var hårde ord mod én, der allerede har nok modgang i livet. For selv om Justin havde sine frynsegoder ved at være kendt, havde han et omdømme der ikke kunne reddes, og det skabte konsekvenser.

 

”Vi har snakket nu-” han så nu op på mig ”Skrid ud herfra”

 

Jeg nikkede og rejste mig fra sengen. Min hånd låste sig om dørhåndtaget, men inden jeg gik, kiggede jeg mig over skulderen. Han sad og ventede på at jeg forlod rummet. ”Sebastian siger at vi har et event i aften. Det var det jeg ville sige tidligere”

 

Justin afbrød mig ”Det ved jeg. Jeg fik samme sms”

”Okay” mumlede jeg, og nikkede en enkelt gang, før jeg overlod ham til sig selv.

 

 

Jeg undskylder for forsinkelsen, jeg havde helt svedt det ud. Men her er kapitlet, og så lover jeg, at jeg fremover publicere de dage jeg lover;)) Næste kapitel udkommer på tirsdag x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...