STARBOY ✪ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 okt. 2016
  • Opdateret: 28 jul. 2017
  • Status: Færdig
Justin Bieber har aldrig været mere kendt, end han er nu. Men med berømmelse følger rampelys, og med rampelys, følger der opmærksomhed. Alle øjne er på Justin og hans forsider med forskellige piger hver gang. Det giver ham et dårligt ry, og hans managere er ikke glade. Men da Cora Reid træder ind i billedet, ender hun med at blive løsningen på hans problem. Hun bliver tilbudt et job som Justins kæreste, indtil hans tour er overstået. Men da hun sagde ja, vidste hun ikke at det fulgte med jobbet, at være vidne til Justins arrogante personlighed og mange one night stands.

140Likes
199Kommentarer
79542Visninger
AA

7. 6 ✪ Only Fools Fall For You

6

Only Fools Fall For You

 

Jeg sad I sofaen med dynen viklet om mig. Jeg havde hørt at der var liv i Justin, og nu ventede jeg egentlig bare på, at han ville stå op. Jeg havde håbet at han ville sove længere, så jeg ikke behøvede at se ham i øjnene endnu. Jeg havde set hans bare røv, og hvordan han lå ind over hende pigen. Bare tanken fik blodet til at stige til kinderne af flovhed.

Døren åbnede og ind i stuen trådte Justin. For en gangs skyld havde han taget ordentligt tøj på fra morgenstunden.

 

”Er du stadig sur?” spurgte han og trådte tættere på sofaen. Jeg så på ham med et blik der sagde mener du virkelig det? ”Jeg synes at du er dissideret ulækker Justin!” snerrede jeg, og rejste mig fra sofaen. Han kastede med armene bag min ryg, og jeg hørte lyden af hans hænder der ramte hans denim jeans. ”Jeg prøver!” svarede han igen. Jeg vendte mig om, og gik med hastige skridt mod ham. Jeg stillede mig helt op i hovedet på ham, så kun nogle få centimeter var i mellem os. Min finger prikkede på hans bryst som jeg vrissede ham lige op i hovedet ”Du prøver ikke hårdt nok!” jeg tog en dyb vejrtrækning, før jeg gav los. ”5 dage Justin! I 5 dage har du været det største røvhul og overgået alle rekorder. Du har slet ingen respekt for mig, og jeg ved ikke en gang hvad jeg har gjort?! Jeg prøver for helvede at fylde så lidt som muligt for at give plads til dig, men hvor meget mere vil du kræve? Jeg ville være ude herfra efter første dag, men jeg har brug for pengene. Pengene er det eneste der holder mig fanget her med dig, og så snart touren er slut er jeg ude herfra og vi behøver aldrig mere at snakke. Men indtil da, har du fandme bare at tage dig sammen” med de ord vendte jeg sig om og marcherede ud af bussens døre. Jeg havde brug for frisk luft, og en pause fra Justin.

 

 

Jeg måtte vende hjem fra min tur, da Sebastian havde skrevet en sms til mig. Han havde åbenbart booket Justin og jeg vores første interview sammen, og det skulle lægges i dag, fordi vi ikke ville være i Vegas i morgen. Jeg trådte ind i bussen og så Justin sidde med sin telefon. Han kiggede kort op på mig, men efter en hurtig øjenkontakt, kiggede han ned igen. Han sad nok bare og ventede på at jeg var klar. Jeg gik ind på værelset og skiftede til noget mere passende. Jeg tog en sød hvid playsuit på, med et par smykker til, og lidt makeup. Jeg redte mit hår, og lod det ligge ned af min ryg, og så var jeg klar til at gå. Jeg gav Justin et enkelt blik, før jeg gik ud til døren og tog sko på. Jeg hørte ham rejse sig inde i stuen, og kort efter maste han sig forbi mig for at kunne nå sine sko. Jeg rettede mig op og kiggede irriteret på ham ”Du ved, du bare kunne have bedt mig om at rykke mig, i stedet for at skubbe og mase sådan?” snerrede jeg. Han trak på skulderen ”I know, men jeg er ikke lige i humør til at snakke med dig” jeg krydsede surt armene, før jeg fulgte efter ham ud til hans privatchaufførs bil.

 

Chaufføren kørte os længere ind mod byen, mellem de tætte højhuse og den større befolkning. Her var stille i bilen, og trafikken uden for vinduet var pludselig meget mere iørefaldende. Ud af øjenkrogen kiggede jeg over på Justin, han sad med et stift blik rettet ud af de tonede ruder. ”Lad være med at stirre på mig” mumlede han. Jeg vidste ikke hvordan han vidste, at jeg så på ham, men jeg kiggede hurtigt modsatte vej. ”Hvorfor ville jeg stirre på dig” svarede jeg med afsky i stemmen.

 

Endelig stoppede bilen, og vi spændte vores seler op. Chaufføren åbnede døren, og først hoppede Justin ud, og derefter jeg. Vi fulgtes op til indgangen til den høje glasbygning, og med følges mener jeg at jeg gik i hælene på Justin, fordi at han var for sur til at gå side om side med mig.

 

Kvinden i receptionen genkendte straks Justin, og hun fulgte os til det rette mødelokale på 12. Sal. Vi trådte ind i et lokale med glasvægge, og receptionisten lukkede døren bag os. Ved vinduerne med udsigt over den travle trafik, stod en kvinde med kort brunt hår iført en grå blazer. Hun vendte sig om mod os, og mellem fingrene legede hun med sin skriver. ”Justin-” udbrød hun ”En fornøjelse at møde dig” de trådte frem mod hinanden og gav hånd. Hun kiggede bag ham, og hendes tomme blik mødte mit. ”-Og du må være Justins kæreste” jeg nikkede og gav hende hånden, mens jeg sagde ”Cora.” hun smilede let, før hun gav sit navn til os ”Mit navn er Charlotte Doyle, og jeg vil i dag stille jer et par spørgsmål.”

Hun henviste os til sofaen ”Tag plads” bad hun. Justin satte sig i højre side af den hvide sofa, mens jeg satte mig i venstre side. Charlotte satte sig over for os, og uden at vi havde sagt et ord, sad hun allerede og skrev noter på sin blok.

 

Jeg skævede til hendes notater, mens jeg spekulerede på hvad hun mon skrev. Hurtigt kiggede hun op på os med et smil. ”Så fortæl mig, hvordan lærte I hinanden at kende?”

Justin var hurtig til at svare ”Igennem fælles venner.” Han sagde ikke mere, og intervieweren sad ellers og ventede på mere kød til historien, så jeg åbnede munden. ”Vi mødte hinanden til en fest. Jeg stod og snakkede med nogle af mine venner, da Justin kom over og deltog i samtalen. Jeg anede ikke han kendte de samme mennesker som jeg”

 

”Nej det er svært at tro ikke?” bød han ind, med et pokkers irriterende smil. Charlotte grinede lidt, og jeg gættede af det var på grund af Justins kommentar. Waow modent.

 

Interviewet fortsatte, da de sidste notater var blevet skrevet ned. ”Hvad var det første i faldt for hos hinanden?”

 

Jeg lod Justin svare først, hvilket han også var hurtig til. ”Det var nok hendes øjne, hun havde bare det dér blik der siger wow Justin du for lækker.” Jeg protesterede straks ”Det dér er noget du finder på, jeg synes overhovedet ikke at du er flot” Det var måske en lille løgn, men han fik det til at lyde som om, at jeg var helt vild med ham. Han behøvede altså ikke at overdrive. Charlotte kiggede med rynket pande over mod mig ”Hvad ser du så hos Justin? Hvilke kvaliteter har han?”

 

Jeg smilede stort, for nu var det tid til gengæld. ”Jo, jeg har altid elsket en mand der kan spise for sig – Det kan Justin. Han spiser for os begge to, helt ind til køleskabet er tomt så jeg skal handle, for det gør han jo ikke.

 

”Det passer slet ikke!” han kiggede surt over på mig, før han fortsatte sig selv ”Jeg handler ikke fordi at jeg har for travlt!”

 

”Nå så det er derfor? Du sagde sgu da for et par dage siden at det var kvindernes job at ordne sådan nogle pligter”

 

Hurtigt ændrede stemningen sig, og lige pludselig gik det kun ud på at skælde hinanden ud.

 

”Du fylder om natten!”

”Og du laver aldrig en skid!”

”Du laver ikke andet end at brokke dig!”

”Det eneste du gør er at svine over det hele og bede mig om at rydde det op!”

”Du opfører dig som en lille pige!”

”Det gør du også!”

 

 

Justin og jeg sad på bussen i sofaerne. Vi sad over for hinanden, begge med armene krydsede som små børn. Nicholas sad mellem os, og prøvede at gøre fremskridt med os, men ingen af os ville sige noget. Nicholas kunne se den spænding der var i mellem Justin og jeg, og han prøvede at løsne den, men der skete ikke rigtig noget.

 

”Justin, hvorfor starter du ikke med at sige hvad du føler?” bad Nicholas, og nu talte han endelig.

”Hun gør ikke andet, end at gøre livet svære for mig. Hun skælder hele tiden ud, er pisse kedelig og jeg forstår ærlig talt ikke hvorfor hun stadig er her.” Sagde han irritabelt med et anspændt blik.

 

Nicholas kiggede nu over på mig. ”Cora. Din tur til at sige hvad du har på hjertet.”

Halvdelen af mit bølgede hår lå i vejen for mit ansigt, men jeg var sur og jeg nægtede at løsne mine krydsede arme. Så med hår i hovedet svarede jeg ”Han gør det her svære for os begge. Han beder mig om at gøre rent efter ham, lave mad til ham, og tage med ham til fester med hans venner der drugger mig. Han opfører sig som om han er bedre end mig.”

Et slesk smil formede sig på hans læber ”Jeg er bedre end dig.”

Jeg rakte ham fuck fingeren ”Hold din kæft.”

 

”Du tror du kan gøre hvad der passer dig! Hvis du ikke har opdaget det er du på arbejde, og jeg er din chef!” nærmest råbte Justin. Jeg lænede mig frem i sofaen mens jeg dramatisk pegede på Nicholas ”Nej, Nicholas er min chef! Du er min kollega – Vi er ligestillede.”

 

”Er du sådan det tror at det fungere!” han rejste sig op i sofaen, så det samme gjorde jeg. ”Øh, det er sådan det fungerer!”

 

Ud af øjenkrogen kunne jeg se Nicholas gemme sit ansigt i sine hænder, mens han nok fortrød, at han var gået med til det her.

 

”Du er så pisse arrogant Justin!”

”Og du opfører dig som en selvoptaget dulle!”

”Er jeg selvoptaget?!”

”Ja du er!”

”Hvad fanden er du så?”

”Hvad fuck mener du?!”

 

”Hold kæft for helvede!” råbte Nicholas så højt, at det kom bag på os begge. ”Sæt jer ned!” råbte han igen. Justin og jeg klappede i, og satte os i hver vores sofa.

Nicholas tog sig til hovedet, og det ville ikke undre mig, hvis vi havde givet ham en hovedpine.

 

”I lytter jo slet ikke til hinanden” han rystede på hovedet af os. ”Det ville nok være lettere hvis I hørte hvad hinanden sagde, i stedet for at råbe ligegyldige ting til hinanden.”

Jeg kunne godt se hvad han mente. Vi kom jo ingen vegne, ved at kalde hinanden selvoptaget eller arrogant.

 

”Justin, du sagde at du føler at Cora skælder ud hele tiden” han kiggede ventende på Justin, der nikkede i bekræftelse. ”Cora er her trods alt for din skyld, og hendes job er at være en del af dit liv, så måske skal du prøve at være en del af hendes også”

”Hvad mener du?” spurgte Justin forvirret – Det var jeg ærlig talt også.

”Cora laver de ting hun bliver sat til som, at tage til dine koncerter, tage med til dine fester, altså hun laver ting du kan lide. Jeg kan godt forstå at det bliver trættende i længden for hende, hvis det ikke er de samme ting hun kan lide at lave. Så jeg foreslår, at I laver noget sammen som Cora synes er sjovt.”

Nu forstod jeg, og jeg var helt enig. Jeg nikkede ivrigt.

Justin svarede ikke rigtig, han sad bare og så kold ud.

 

Nicholas kiggede nu over på mig. ”Cora, du siger at du føler at du skal rydde op efter Justin blandt andet. Det er selvfølgelig ikke dit job, og jeg vil sørge for at der kommer personale og gør rent én gang hver 24’ende time.”

Jeg smilte taknemmeligt. Jeg havde ikke troet at den her samtale ville føre nogle steder, men resultatet var faktisk ret overraskende.

 

Justin så dog ikke så tilfreds ud, han så stadig gnaven ud. Han var sikkert ikke tilfreds med, at han skulle hænge ud med mig, og lave det jeg ville. Han var vant til at få sin vilje, men på en måde ville jeg ikke skyde skylden på ham. Han havde været i denne branche i flere år, og siden han var ret ung endda. Selvfølgelig har det da påvirket ham, at han i sådan en tidlig alder, er blevet gjort til denne stjernedreng.

 

 

200 favoriseringer skal selvfølgelig fejres med et bonuskapitel. Tusind tak fordi I læser med! Dette er det sidste kapitel nogle af jer måske har læst, herefter kommer der nye kapitler. God aften til alle! x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...