STARBOY ✪ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 okt. 2016
  • Opdateret: 28 jul. 2017
  • Status: Færdig
Justin Bieber har aldrig været mere kendt, end han er nu. Men med berømmelse følger rampelys, og med rampelys, følger der opmærksomhed. Alle øjne er på Justin og hans forsider med forskellige piger hver gang. Det giver ham et dårligt ry, og hans managere er ikke glade. Men da Cora Reid træder ind i billedet, ender hun med at blive løsningen på hans problem. Hun bliver tilbudt et job som Justins kæreste, indtil hans tour er overstået. Men da hun sagde ja, vidste hun ikke at det fulgte med jobbet, at være vidne til Justins arrogante personlighed og mange one night stands.

137Likes
201Kommentarer
74818Visninger
AA

4. 3 ✪ Welcome To Paradise

3

Welcome To Paradise

 

Da jeg vågnede tidligt om morgenen, var det første jeg gjorde at se om Justin lå i sengen. Det gjorde han ikke, så han måtte stadig ligge på gulvet. Et lille grin undslap min læber, da jeg så Justin ligge helt død på gulvet. Jeg gik hen imod ham, og skubbede lidt til ham med foden, men han var helt væk. Jeg trådte i stedet over ham, og fortsatte ud i køkkenet.

 

Det var først nu at jeg så, at bussen var kørende. Jeg anede ikke hvor lang tid vi havde kørt, men jeg vidste at vi var på vej mod Las Vegas. Der ville mindst gå 4 timer før vi var fremme, og jeg håbede inderligt, at Justin først ville vågne om 5.

 

Jeg tog mig god tid med at spise morgenmad, og læse nyheder på min telefon. Billeder af mig og Justin var overalt på nettet, og jeg fandt det på en måde ubehageligt. Jeg var ikke vant til at være i rampelyset, og lige pludselig var jeg i det med Justin.

 

Jeg sad i sofaen, med snuden begravet i min telefon, da Justin begyndte at lave lyde på gulvet. Han vendte og drejede sig, og til sidst åbnede han øjnene. Han så forvirret rundt, og han kunne intet huske fra hjemturen fra klubben. Han så på mig med rynket pande ”Hvad fanden laver jeg på gulvet?” spurgte han morgensurt.

 

Køligt svarede jeg ham ”Du gik omkuld” Han satte sig op, og kiggede surt på mig. ”Og du kunne ikke lige hjælpe mig i seng? Eller i det mindste op på en af sofaerne?”

 

Jeg så stift på ham ”Nej”

 

Irriteret rejste han sig fra gulvet, før han gik ind i sengen, højst sandsynligt for at sove videre.

 

 

Klokken blev hurtigt mange, og klokken syv var det tid til at tage af sted til næste koncertsal. Jeg havde stadig ikke fået skiftet fra nattøj til hverdagstøj, men jeg fik gennet Justin ud af deres værelse, så jeg kunne skifte i fred. ”Tag noget pænt på, vi skal ud i aften!” råbte han inde fra sofaen. Jeg rullede med øjnene af ham, mens jeg hev en sort løs rullekrave over hovedet.

 

Selv om jeg ikke gad ud i aften, var jeg denne gang nødsaget til det. Sebastian havde skældt mig ud, efter i går aftes, hvor jeg ikke var taget med Justin i byen. Han var nemlig blevet set med en blond pige hele aftenen, og nu snakkede medierne om, om han nu var mig utro. Sebastian var gået helt amok over det, og truet mig med at tage min løn. Som han selv sagde, havde jeg ikke udført mit job ordentligt.

 

Da jeg havde fået tøj på, gik jeg ind i stuen til Justin. ”Skal vi gå?” spurgte jeg hastigt. ”Nej” svarede Justin, og jeg så irriteret på ham. Hvad var der nu galt? ”Du ligner min bedstemor” kommenterede han, og jeg var nu endnu en gang blevet sur. Jeg syntes ikke at jeg var andet end sur hele tiden.

 

”Jeg er sikker på at din bedstemor er en pæn dame, kan vi ikke bare gå?” uden at vente på svar begyndte jeg at gå, men Justin rejste sig hurtigt og tog fat i min overarm. ”Skift” han så insisterende på mig. ”Hvis du beholder det dér på, vil jeg ikke følges med dig, og så ved du hvordan Sebastian bliver” jeg sukkede fordi at han havde ret. Jeg rev surt min arm til mig, før jeg vendte om og gik tilbage til værelset igen.

 

Jeg skiftede rullekraven ud med en rød bodystocking, og de løse bukser, med et par stramme jeans. Jeg løsnede hestehalen, og lod min brune hår falde ned over min skuldre. Jeg rodede lidt i det, for at få mere volumen i, og så måtte jeg prøve igen.

 

Jeg gik tilbage ind i stuen, for at få Justins nye bedømmelse. Han spærrede øjnene op, da han så mig igen. Han gav mig et langt elevator blik, mens jeg stod med et koldt blik i øjnene. ”Det går” kommenterede han mumlende, og jeg svingede sin læderjakke over skulderen, og gik i et selvsikkert tempo ud af bussen og ud på gaden. Tusindvis af fans modtog mig, dog begyndte de først at skrige, da Justin trådte ud efter mig. Han smilede og vinkede rundt, for derefter at indhente mig. For at folk kunne se at vi var et par, lagde han hånden på min hofte, og trak mig ind til sig. Det gippede i mig, da hans hånd uventet låste sig om min hofte. Men jeg spillede bare videre, og fortsatte som ingenting.

 

De fortsatte sammen ned af Fremont Street, hvor koncertsalen lå. Da de trådte ind i hotelreceptionen kunne de skrigende fans kun høres svagt. Et par ansatte førte Justin, mig og hans team, videre ind i koncertsalen. Denne sal var endnu større end den anden, og rummet blev lyst op af tusinde røde LED lys. Det var tydeligt at se at vi var i Vegas.

 

”Du kan slippe mig nu” bad jeg, og forvirret over at han stadig havde fat i mig, slap han sit greb. Måbende beundrede jeg salen, og igen kunne jeg ikke lade være med, at stille sig op på scenen. Jeg stod foran mikrofonstativet, og simulerede at jeg skulle optræde. Justins stemme rev mig ud af simulationen ”Skrid ned fra min scene” Jeg så ned på ham, og sendte ham et irriteret blik. Det var for helvede ikke hans scene, men hvis jeg skulle være sammen med ham hele aftenen også, orkede jeg ikke et skænderi. Jeg gik i stedet backstage, hvor jeg denne gang fik tilbudt mad af personalet.

 

 

Endnu en koncert var overstået, men der var mange igen. Justin kom løbende ned fra trappen til scenen. Han løb direkte mod døren med hans navneskilt på, nok for at skifte tøj inden vi skulle videre. Han var svedig, og ville have godt af at vaske sig, før vi tog videre til fest.

 

Han kom tilbage efter nogle minutter, og havde nu skiftet Purpose Tour sweateren ud med en rocket T-shirt. Han havde tilføjet et par sølv pilot solbriller og et sølv ur om venstre håndled. Jeg rejste mig, og han tog min hånd og hev mig efter sig.

 

Vi tog bagudgangen ud af koncertsalen, og et par ansatte fulgte os gennem en lille gang, der førte os til hotellets casino. Eftersom her ingen fans var, hev jeg hånden til mig. Justin gav mig et kort blik, før han ligegyldigt gik videre. Dørene til casinoet blev åbnet, og en masse lys blinkede fra højre til venstre. Musikken var høj og en masse mennesker optog spillemaskinerne.

 

Justin tog igen min hånd, eftersom det var vigtigt at vi blev set sammen. Han trak mig igennem den store menneskemængde, hvor vi til sidst endte ved et pokerbord. ”Justiin!” hilste hans drengevenner der optog bordet. De hilste i form af håndtegn, før drengene undrende kiggede bag Justin. ”Hvem har du med?” spurgte en af fyrene. ”Det her er Cora, beklager at jeg har mig med på slæb” jeg krydsede surt armene.

 

”Du kunne da have værre med på slæb” kommenterede fyren med det sorte hår, og den markerede kæbe. Jeg smilte ironisk ”Tak” nikkede jeg. ”Så lidt smukke” hans smalle læber formede et smil, og han havde tydeligvis ikke fanget sarkasmen i min stemme.

 

”Skal vi tage et spil?” foreslog Justin og drengene nikkede sig enige. ”Hvis I spiller, holder jeg din pige med selvskab oppe i baren” smilte fyren med det sorte hår. Hell no tænkte jeg. Jeg gad ikke sidde i baren med en af Justins drengerøvs venner. Men da jeg skulle til at afslå, skubbede Justin mig hen til fyren, og så var det svært at vende om igen.

 

Han lagde hans hånd på min talje, og jeg måtte finde mig i hans opførsel, for ikke at tiltrække opmærksomhed. Vi stillede sig op i baren, og jeg troede egentlig at jeg ville blive tilbudt men drink, men det var ikke hvad det handlede om. Han ville bare have mig væk fra de andre drenge.

 

”Såøh, vil du have mig til at købe dig en drink først, eller foretrækker du kontanter?” Jeg spærrede øjnene op, som han begyndte at hive et bundt kontakter op af baglommen. ”Jeg er ikke en slut” snerrede jeg. Jeg havde lyst til at råbe, men jeg ville ikke tiltrække opmærksomhed. Sebastian ville dræbe mig, hvis mig eller Justin lavede endnu en negativ forside. ”Så for 2000 dollars tager du ikke med mig hjem?” 2000 dollars var meget, men ikke lige så meget værd, som min værdighed. Jeg rystede ivrigt på hovedet. ”Der er ingen chance for, at jeg tager med dig hjem” Jeg vendte mig om, og gik hastigt tilbage til pokerbordet. Jeg satte mig ned ved siden af Justin, og han anede mig et kort blik, før det vendte tilbage til bunken af chips på bordet.

 

Da spillet var færdigt, kom fyren tilbage med en masse drinks til bordet. De fik alle en The Winston Cocktail, der smagte utrolig bittert og helt sikkert ikke var pengene værd. Jeg drak den dog alligevel. ”Så Cora, hvordan mødte dig og Justin hinanden?” spurgte en af fyrene. Jeg vidste ikke om de vidste at det bare var skuespil, men efter at bedømme på Justins blik, skulle jeg hurtigt finde på en forklaring.

 

”Vi øhm… mødte hinanden hos tatovøren” drengene nikkede. ”Har du en tatovering?” Det havde jeg ikke, men jeg blev nødt til at sige ja. Hvorfor ville jeg ellers være hos en tatovør? ”Ja” svarede jeg kort. ”Må vi se?” Hurtigt svarede jeg ”Nej.” drengene blev lidt skuffede, men gav sig derefter til at tage shots. De spurgte om jeg ville være med, men jeg var begyndt at få det lidt dårligt.

 

Bare 30 minutter efter den drink, var jeg begyndt at føle mig fuld. Normalt skulle der en del til for at jeg ville få det sådan her, men den pokkers drink havde ramt mig hårdt. Det hele svimlede for mig, og jeg skulle kaste op. Jeg rejste mig fra bordet, og vaklede ud mod hvad jeg troede var toiletterne. Men det hele snurrede rundt, og pludselig anede jeg ikke hvor jeg var. Jeg vidste ikke hvor jeg var, eller hvorfor jeg var her. Den høje musik i baggrunden gjorde mig frustreret og de mange mennesker der for rundt, gjorde mig forvirret. Jeg kunne ikke genkende noget. Jeg prøvede at finde et kendt ansigt, men ingen var genkendelige. Kvalmen blev stærkere, og min ben blev ustabile. Jeg satte mig ned på hug, og begravede mit hoved i mine hænder. Jeg havde det forfærdeligt og ubehageligt, og tårer trillede ned af mine kinder. Jeg ønskede at komme hjem, men jeg anede ikke hvordan, eller hvor hjem var. Stemmerne i baggrunden blev mere utydelige, og stemmerne gav ekko i mit hoved. Jeg hørte mit navn. ”Cora” jeg reagerede først anden gang ”Cora” Jeg så op fra min hænder, og endelig viste der sig et ansigt, jeg mente at have set før. ”Justin?” spurgte jeg forvirret, da alt omkring mig begyndte at sortne.

 

 

Lørdags kapitel. Næste kapitel udkommer på tirsdag, men det kan være at jeg smider et kapitel inden. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...