STARBOY ✪ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 okt. 2016
  • Opdateret: 28 jul. 2017
  • Status: Færdig
Justin Bieber har aldrig været mere kendt, end han er nu. Men med berømmelse følger rampelys, og med rampelys, følger der opmærksomhed. Alle øjne er på Justin og hans forsider med forskellige piger hver gang. Det giver ham et dårligt ry, og hans managere er ikke glade. Men da Cora Reid træder ind i billedet, ender hun med at blive løsningen på hans problem. Hun bliver tilbudt et job som Justins kæreste, indtil hans tour er overstået. Men da hun sagde ja, vidste hun ikke at det fulgte med jobbet, at være vidne til Justins arrogante personlighed og mange one night stands.

137Likes
201Kommentarer
75242Visninger
AA

16. 15 ✪ I Love It When You Do What You Want

15

I Love It When You Do What You Want

 

 

Justins synsvinkel

Efter endnu en koncert, tog jeg i byen med Ryan. Han var nok min tætteste ven, så lige nu betalte jeg for hoteller og transport, så han kunne følge med min tour. Det samme gjaldt min gode veninde Sara, jeg også havde brug for at se. Det fik mig til at spekulere på om Cora mon også savnede nogen af hendes veninder. Jeg skyldte hende at se hendes veninder, for hun havde formået at vende den negative idé om at have en falsk kæreste til noget positivt. Jeg var glad for hende - det var jeg blevet. Vores forhold var ikke som andres, for selv om at vi kunne have det hyggeligt sammen, kunne vi også hade hinanden på få sekunder. Men hvis vi havde hvad andre havde, ville jeg ikke have det. Jeg ville have hende, og alt der fulgte med. Forelsket var jeg ikke, men glad for hende?… Det ville jeg ikke løbe fra.

 

Ryan og jeg sad ved et bord og fik et par drinks, da en rød top skilte sig ud fra de utallige sorte outfits. Hun var iført en rød blondetop, med et diamantformet hul mellem hendes bryster. Jeg kiggede op af hende, og så til min store overraskelse at det var Cora. Først og fremmest var det ikke hende at have tøj på der var det mindste afslørende, men ud over det var hun heller ikke festtypen – Det havde hun givet udtryk for et par gange. Hendes bølgede hår lagde sig ned over den ene skulder, mens et stort smil pyntede på hendes læber. Ved siden af hende stod Sara, der ellers havde sagt nej til at tage i byen med Ryan og jeg fordi at hun ville lave noget tøsehygge alene. Jeg skubbede til Ryan med min albue, og nu kiggede han i samme retning som jeg. Han så lige så undrende ud som jeg – Ingen af os havde forventet at se dem her i aften. Langsomt rettede pigerne deres blikke mod os, og de så nærmest helt forskrækkede ud. Cora vendte sig mod Sara og begyndte at se helt anspændt ud. Jeg tror ærlig talt ikke at hun var glad for at se mig, jeg måtte have gjort hende helt forvirret til photoshootet. Jeg havde ikke sagt noget til hende efter at jeg kyssede hende, og jeg vidste at det var min fejl og at jeg måtte tale med hende.

 

Hun tog Sara i hånden og førte hende ud på dansegulvet, mens hendes blik forlod aldrig mit. Først da de stod på midten af dansegulvet og dansede, så det ud som om at hun begyndte at løsne op igen. Hun dansede vildt og flirtende, og fyrene omkring hende gav hende masser af opmærksomhed. Havde de lagt hænderne på hende var jeg grebet ind, men deres beundrende blikke gjorde mig ikke andet end stolt. I Kassandras og mit forhold var jeg blevet så jaloux at jeg havde hevet hende væk med det samme, men det var anderledes med Cora, for hun havde vist mig så meget tillid, specielt når jeg ikke havde fortjent det og løjet. Vi havde efterhånden fået bygget en gensidig respekt, noget jeg aldrig havde med Kassandra. Cora dansede flirtende med Sara, mens jeg stolt sad og så, hvordan hun var blevet festens midtpunkt. Jeg kunne ikke lade være med at smile af hvor meget energi hun lagde i sin dans, jeg elskede hvordan hun dansede som var hun den eneste i rummet. Jeg rejste mig fra bordet ”Jeg er tilbage om lidt” Ryan nikkede og blev siddende, mens jeg gik op mod baren. Jeg satte mig på en ledig barstol, for derefter at bestille en øl. Jeg sad og tog en masse tårer af øllen, mens jeg prøvede at fange Coras opmærksomhed på dansegulvet. Langt om længe fik vi øjenkontakt, og jeg vinkede hende over med mit blik. Hun forstod hurtigt, og maste sig ud af hvirvlen af mennesker. Hendes blik var forvirret og jeg kunne se på hendes holdning at hun var lidt usikker. Da hun kom tættere på mig, greb jeg hendes hånd, og trak hende over til mig. Genert kiggede hun ned, og et lille smil kunne hun ikke skjule. ”Det der skete i går-” startede jeg, og refererede til kysset. ”Var min måde at sige til dig, at jeg også kan lide dig… Som mere end bare venner.” Hun fnøs, før hun alvorligt så på mig. ”Justin, du behøver ikke fremtvinge følelser du ikke har. Jeg sagde jo til dig at det var okay” Hun troede åbenbart ikke på mig. Jeg rejste mig fra barstolen så vi nu stod tæt, jeg lagde min arm om hende og trak hende lidt tættere ind til mig. Jeg lænede mig mod hendes øre hvor jeg stille sagde ”Jeg mener det.” Jeg lagde mine læber mod hendes hud, der føltes som silke mod mine læber. Jeg kyssede hende forsigtigt på kinden, før jeg trak mig væk så jeg kunne se hende i øjnene igen. Hun så endnu mere forvirret ud, men samtidig også gladere. ”Jeg vil ikke se dig som en ven, jeg vil kunne sige tingene ærligt til dig, uden at skulle tænke på hvor forkert det lyder-” smilet var gensidigt og opmuntrede mig kun til at blive ved. ”Som når du går forbi i dine stramme jeans, og det eneste jeg kan stirre på, er din røv, eller som når du lægger dig op af mig når vi skal sove, og det eneste jeg kan tænke på, er hvor meget jeg har lyst til at kysse dig.” Hun fniste lidt af mig, mens jeg bare så smilende på hende ”For meget?” spurgte jeg grinende. ”Lidt-” grinte hun ”Men jeg kunne vænne mig til det.” Jeg lænede mig frem mod hende igen, for derefter at mumle mod hendes læber ”Godt.” Men før jeg nåede at kysse hende, blev vi afbrudt. ”Hey I to, undskyld at jeg forstyrrer-” Vi trak os fra hinanden, og jeg kunne se på Coras ansigt at hun blev lidt flov – Hvilket jeg fandt ret sødt. ”Sara vælter rundt ude på toilettet, så jeg ringer lige efter en taxa og så tager vi begge hjem” jeg nikkede. Det var synd at aftenen allerede endte for dem, da vi ikke havde været her så lang tid, men sådan føltes det altid. Man troede at der var gået en time til en fest, men så var der måske gået 2 eller 3. Sådan var det altid for mig. Vi sagde farvel til Ryan, der derefter gik ud mod toiletterne. Cora så på mig med sit seriøse blik ”Måske skulle vi tage med dem?” hun så spørgende på mig, men jeg svarede bestemt ”Lad de andre gå hjem, vi bliver ude længe.” Hun smilte stort, og jeg gengældte det straks.

 

 

Coras synsvinkel

Klokken 6 væltede vi ind i bussen, bogstavelig talt. Justin var blevet så hamrende stiv, at jeg måtte støtte ham hele vejen hjem. Selv i taxaen væltede han rundt, når taxaen drejede til venstre røg Justin til højre og omvendt, og når taxaen stoppede faldt Justin frem - Han kunne bare ikke sidde stille. Han gjorde det heller ikke nemmere for mig, da han på klubben blev ved med at tage shots, selv om jeg prøvede at overtale ham til at tage hjem. Han afslog hver time jeg spurgte ham om vi ikke snart skulle hjem, han gav sig aldrig. Den eneste grund til at jeg fik ham hjem, var fordi at han begyndte at kludre i ordene og ikke længere kunne sige mig i mod.

 

Jeg rejste mig fra gulvet, og prøvede at gå Justin på benene. ”Justin, rejs dig. Hjælp mig lige her” bad jeg, mens jeg brugt alle mine kræfter på at få ham op og stå. Han svarede mig med en masse utydelige ord der kun gav mening i hans hovedet, men jeg fik ham rejst op og vi tumlede ind på værelset hvor jeg nærmest kastede ham fra mig. Han landede i sengen med halvdelen af kroppen, og før jeg kunne bede ham om at lægge benene op i sengen, var han faldet i søvn. Jeg sukkede træt, før jeg satte mig på knæ ved sengekanten. Han lå og snorkede mig ind i hovedet, og jeg kunne ikke holde et par grin inde. Da jeg havde moret mig nok over hans fulde udseende, vrikkede jeg skoene af ham, og løftede hans ben op i sengen. Jeg skiftede derefter selv fra festtøjet til nattøj, hvor jeg derefter lagde mig ned under dynen.

 

 

Jeg blev vækket af en hånd, der rørte mit ansigt. Jeg åbnede langsomt øjnene for at se Justin der kørte sin hånd frem og tilbage af min hårgrænse, og blidt nussede mit ansigt. Det føltes virkelig rart, så jeg lukkede øjnene igen og slappede af. ”Du skal ikke lægge dig til at sove igen” sagde han. ”Det skal du ikke bestemme” svarede jeg skarpt tilbage, stadig med en træt stemme. Han stoppede med at nusse ”Bliv ved” sagde jeg, men han begyndte ikke igen. Jeg åbnede øjnene ”Hvad er der?” spurgte jeg. ”Kom-” han rejste sig fra sengen, og gik over på min side ”Rejs dig” han tog fat i mine hænder, og hev mig på benene. ”Hvorfor er du så morgenfrisk?” mumlede jeg træt. Han grinte bare lidt af mit humør, før han åbnede døren til bussens ’stue’ hvor der var helt mørkt. ”Hvad har du lavet Justin?” spurgte jeg dumt, da jeg jo godt kunne se at han havde hevet gardinerne for og slukket al lyset. Her var ikke bælgmørkt, eftersom gardinerne var tynde og solens stråler skød gennem stoffet, men lyset var afdæmpet og gav en hyggelig stemning. Han gik over til middagsbordet han havde dækket op til to, med en masse små stearinlys. Han gik over til en af stolene og trak den ud for mig. Jeg grinte af hvor fjollet det var, men nød den VIP behandling jeg fik. Var han også sådan her mod Kassandra da de var sammen? Det var ikke andet end en tanke, for det ville være for akavet at sige højt. Han satte sig foran mig, og jeg var ved at dø af grin, da han hev en pizzabakke frem og placerede mellem os. Jeg så på ham med lysende øjne ”Sig at det er pepperoni” han nikkede mod bakken som hentydning til at jeg skulle åbne den. Jeg tog forsigtigt fat i låget og udbrød ”OMG” da det var min yndlingspizza i æsken. ”Hvordan?” jeg nåede ikke at sige mere, da min begejstring afbrød mig. Men hvordan vidste han at det var min yndlingspizza? Måske fordi at det var ca. 50% af USA’s befolkning der havde denne pizza som yndlings. Justin var en gentleman og lod mig tage først, og jeg holdt mig ikke tilbage. Jeg havde lidt tømmermænd, og det eneste jeg ville have var junkfood, så hvis det var sådan her at ’date’ Justin ville jeg ikke andet.

 

”Må jeg spørge om noget?” spurgte Justin, og tørrede sig om munden med en serviet. Jeg nikkede og tyggede ad munden. ”Savner du nogen derhjemme?” Det var et let spørgsmål for selvfølgelig gjorde jeg det, nikkende smilte jeg blidt til ham. ”Mine forældre, mine søskende, mine venner… Min hund” jeg fnøs til sidst. Justin smilte og nikkede let ”Det er en kæmpe omvæltning at bo med dig lige pludselig” fortsatte jeg ”Det er mærkeligt at sidde her med dig - det føles ikke virkeligt” Han rynkede panden ”Hvordan?” ”Du ved, vi kommer fra to forskellige verdener – Vi passer ikke sammen” han så endnu mere forvirret ud og han rystede let på hoved ”Hvad mener du? Vi kommer fra den samme verden. Jeg blev jo ikke født med 78 millioner likes på min facebookside” han gjorde lidt en joke ud af det, og det var meget rart at alting ikke var så seriøst. ”Jeg er blevet skubbet ind i den her Verden mere eller mindre frivilligt. Alt jeg ønskede var at lave musik, men lige pludselig kom der omtale, paparazzier, managere, en fanbase, og selvfølgelig nogle der var mindre vilde med mig. Jeg bad ikke om alt det her men det hører med, og jeg har vænnet mig til det. Men jeg var alene om at tilpasse mig det her, derfor kom jeg ud på et sidespor. Du er på vej ind i den her Verden, men du ikke alene” Han så bestemt på mig ”Så sig ikke at vi ikke passer sammen” jeg smilte let, før jeg forstående nikkede. ”Jeg er heller ikke bange for den her ’Verden’” For at være ærlig var jeg mere bange for ham, for hvad han kunne finde på at gøre. Jeg var ved at falde for ham, så hans indflydelse på mig var ret speciel i forhold til en ligegyldig hater. ”Jeg er ligeglad med hvad andre siger” sagde jeg fuld af selvtillid. Justins lænede sig ind over bordet, og lagde hans hånd på min kind. Han begyndte at nusse min kind, som jeg blidt trykkede mod hans hånd i komfort. Jeg lænede mig mere frem mod ham, så min næse lå mod hans. Jeg så ned på hans læber hvor hans blændende smil kom til syne, jeg gengældte smilet før jeg blidt kyssede ham. Det føltes skræmmende at tage chancen, men jeg kunne ikke lade være. Det her var en mulighed jeg måtte tage, for ellers ville jeg fortryde og så føltes det også ret godt med mine læber mod hans. Desuden kunne jeg enten acceptere at jeg kunne lide ham, eller blive ved med at undertrykke mine følelser, men jeg kunne ikke undskylde for hvad jeg følte. Jeg var bare glad for at han følte det samme, hvilket umiddelbart også var mit indtryk. Men Justin havde et ry for at gå fra pige til pige, og jeg håbede inderligt at han ikke så mig som en af de piger. Var jeg naiv at stole på ham? Forsigtigt trak jeg mig fra ham igen, og han smilte fortsat ”Jeg elsker når du ikke bekymre dig” smilte han og refererede til før hvor jeg sagde, at jeg var ligeglad med hvad andre skulle have at sige. For hvis det skulle gå med Justin og jeg, kunne jeg ikke tænke på hvad andre syntes.

 

 

Her sker ikke så meget i kapitlerne, så bliver det kedeligt at læse? Ris og ros modtages med åbne arme, xK

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...