STARBOY ✪ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 okt. 2016
  • Opdateret: 28 jul. 2017
  • Status: Færdig
Justin Bieber har aldrig været mere kendt, end han er nu. Men med berømmelse følger rampelys, og med rampelys, følger der opmærksomhed. Alle øjne er på Justin og hans forsider med forskellige piger hver gang. Det giver ham et dårligt ry, og hans managere er ikke glade. Men da Cora Reid træder ind i billedet, ender hun med at blive løsningen på hans problem. Hun bliver tilbudt et job som Justins kæreste, indtil hans tour er overstået. Men da hun sagde ja, vidste hun ikke at det fulgte med jobbet, at være vidne til Justins arrogante personlighed og mange one night stands.

140Likes
200Kommentarer
81318Visninger
AA

12. 11 ✪ Everything Starts From Something

11

Everything Starts From Something

 

Jeg vågnede langsomt og skulle til at strække mig, da et par arme blokerede handlingen. Forvirret så jeg ned på en hånd der ikke var min. I nattens løb havde Justin og jeg i søvne byttet plads, så jeg nu var den lilleske. Det gjorde ikke noget, for det var overraskende nok hyggeligt.

Hans arme klamrede mig ind til ham, som om han passede på mig. Hans bløde kind lå mod min, og hans vejrtrækning kunne mærkes i mundvigen.

Jeg følte for første gang, at Justin og jeg rent faktisk var kærester. Men det var jo bare skuespil – Intet ægte.

 

Jeg blev bare liggende og stirrede ud i ingenting, mens jeg nød at Justin og jeg ikke var uvenner. For en gangs skyld, kunne vi holde hinanden ud.

 

Efter hvad der føltes som en time, begyndte Justin at rykke på sig.

”Endelig” grinte jeg lettet.

”Hvad?” mumlede han, mens han blinkede forvirret med øjnene.

”Du er endelig vågen”

”Hvad?” spurgte han – stadig forvirret.

”Du har ligesom holdt mig fanget her” jeg lagde min hånd på hans arm, for at forklare ham hvad jeg mente.

Han tog træt en dyb indånding, før han trak sine arme til sig. Jeg satte mig op i sengen, og vendte blikket mod ham. Han så dødtræt ud, selv om han havde sovet flere timer. Hans øjne var næsten lukkede, og i et øjeblik troede jeg at han ville lægge sig til at sove videre.

”Vi er i Oakland-” mumlede han med sin hæse morgenstemme. ”Vi burde næsten tage ud og spise morgenmad”

Det lød godt i mine ører, og jeg smilte et lille smil. Jeg kiggede over på uret på sengebordet, hvor klokken sagde 2.

”Vi skal nok hellere kalde det frokost” Justin kiggede selv på uret, og nikkede sig derefter enig.

 

Vi rejste os begge fra sengen, og gik over til det store klædeskab. Vi fik begge tøj på, og ordnet vores hår.

”Skal vi smutte?” spurgte jeg, mens jeg samlede mine ting i min håndtaske. ”Lad os” svarede Justin kort, før han forlod bussen med mig i hans hæle.

 

Vi besluttede os for bare, at gå ned til caféen, eftersom at vejret var godt, og der kun var 10 minutter ned til det sted vi ville spise. Vi ankom til den næsten tomme café, og en tjener viste os til et ledigt bord i skyggen. Vi fik et menukort hver, som vi begge sad og bladrede koncentreret igennem.

 

”Hvad skal du have?” spurgte Justin, da han havde fundet ud af hvad han skulle have.

Jeg så splittet på alle de forskellige retter ”Jeg ved det ikke. Jeg kan ikke beslutte mig”

Jeg så op fra menukortet ”Hvad skal du have?”

”Nr. 19. En avocadosalat med laks”

Mit blik ændrede sig til overrasket. Jeg havde forstillet mig at han ville have en burger eller steg. Jeg rystede forvirringen af mig ”Sådan én tager jeg også så”

”Hvad vil du have at drikke?” spurgte han derefter.

”Bare et glas vand tak”

Han nikkede, og fik øjenkontakt med en af tjenerne, der derefter kom til vores bord.

”Hvad kan jeg servere for jer?” spurgte tjeneren med rank ryg, og et imødekommende smil.

”To nr. 19 og to glas vand tak”

Tjeneren noterede det på sin blok, før han kiggede op fra sine noter igen. ”Var det alt?”

”Ja” svarede Justin, mens jeg bare sad og nikkede.

 

Jeg sendte ham et lille smil over bordet ”Du ved godt at du ikke behøver at bestille for mig ikke? Det kan jeg godt gøre selv”

Han rystede på hovedet med et skævt smil ”Alt andet ville være forkert”

Jeg fnøs af ham, men faktisk syntes jeg at det var ret sødt, og jeg kunne ikke holde op med at smile.

 

”Hvad er der med dig i dag?” smilte han. Han undrede sig nok over mit gode humør, eftersom jeg ofte bare plejede at skælde ham ud.

”Jeg er bare overrasket” smilte jeg fortsat – stadig med et kæmpe smil på læben.

”Over at jeg bestilte din mad for dig?” spurgte han forvirret, og kunne ikke helt følge mig.

”Nej-” grinte jeg fjollet ”Over at du inviterede mig ud”

 

Først rynkede han panden, mens han så på mig med forbavsende øjne, og nu forstod jeg hvor forkert det lød.

”Nej ikke sådan inviterede mig ud, men sådan at du ville gå ud med mig” rettede jeg mig selv, men da han begyndte at grine af mig, så jeg at rettelsen ikke var meget bedre.

”Jeg mener ikke gå ud som i date, det er ikke sådan, jeg mener…”

Han stoppede mig ”Jeg ved hvad du mener” han grinte fortsat lidt.

”Men hey, du er altså ikke det værste selvskab” Hans charmerende smil fik min opmærksomhed, og jeg sendte et lille usikkert tilbage.

 

Jeg ved ikke hvad der skete, men lige pludselig havde jeg gjort stemningen akavet. Jeg vidste ikke engang, hvorfor jeg sagde som jeg gjorde.

 

 

Klokken var hurtig blevet mange, og det var tid til at smutte til koncertsalen for at stille op. Vi kunne gå til salen på 15 minutter, så der var ingen grund til at ringe efter Justins chauffør. Så skulle vi jo også først vente på, at han var her for at samle os op. Vi kunne lige så godt gå.

Vi gik skulder mod skulder i et stabilt tempo, mens vi modtog en masse blikke fra folk omkring os. Jeg prøvede ikke at lægge mærke til dem, men alligevel havde jeg lyst til at vende hovedet, hver gang jeg følte at nogen så på mig.

Justin så ned på min hånd ”Tag min hånd” bad han, hvilket bare fik mig til at se undrende på ham. ”Hvorfor?” spurgte jeg usikkert.

”Fordi du er min kæreste. Remember?” grinte han kærligt af mig. Jeg grinte akavet, før jeg tog hans hånd, som han havde bedt mig om. Han lo igen af mig, og jeg forstod ikke hvorfor.

”Vi er ikke gå-makkere i børnehaven”

Han strakte sine fingre ud, og flettede dem ind i mine. Jeg mærkede hvordan mine kinder blussede op, så jeg så ned i jorden, og lod mit hår dække mit ansigt for ham.

 

Vi kunne nu se koncertsalen, som så helt tom ud inden for glasdørene. Vi var måske lidt for tidlig på den, men det var næsten dumt at gå hjem for at komme tilbage om 20-30 minutter. En masse folk stod ude foran svingdøren, og med deres kameraer var det let at se at de var her for billeder af Justin. Han trak vejret dybt, og jeg vidste at han ikke orkede det her nu. Vi går bare direkte igennem tænkte jeg, men så let skulle det ikke være.

Vi fik mast os forbi et par paparazzier der råbte ting som Justin! Er du klar til kun at holde dig til én pige? og Justin! Hvornår frier du? Forhåbentlig ikke snart, så skulle jeg i hvert fald have en lønforhøjelse.

Da der kun var et par mænd mellem os og svingdøren, åndede jeg lettet op, men det var for tidligt. De hev deres kameraer op lige i hovedet på os, begyndte at tage billeder med blitz. Det var for helvede midt om eftermiddagen - Det gav ingen mening. ”Cora!-” råbte en af mændene” og jeg kiggede forvirret på ham. ”Lever Justin op til titlen som din kæreste?” jeg anede ikke hvad jeg skulle svare, og om jeg overhovedet skulle svare. Jeg lod bare være med at sige noget, og prøvede i stedet at komme videre med Justin ved min side. ”Jeg er sikker på at jeg kunne gøre et bedre job” manden smilte slesk, og begyndte at lægge sine hænder på mig. Hans hånd ved min røv fik mig hurtigt til at reagere ”Rør mig ikke!” råbte jeg, og skubbede hans hånd af mig. Justin så straks på mig ”Rørte han dig?” spurgte han alvorligt. Jeg nikkede, hvilket resulterede i at Justin tændte af. Han stillede sig helt op i hovedet på manden og begyndte at råbe ”Det er det sidste du skal gøre dit perverse svin!” Justin skubbede til manden, som så chokeret på Justin. Justin fik et skub tilbage, men det skræmte ham ikke. ”Du er en fucking idiot!”

Manden svarede igen med ”I det mindste er jeg ikke et irriterende, talentløst barn”

”Hvad kaldte du mig?!” manden grinede bare, mens jeg kunne se på Justin at han var ved at koge over. Jeg havde aldrig set ham så vred før.

Jeg tog fat i hans arm ”Justin det er lige meget, vi går nu” prøvede jeg, men han rev sig bare ud af mit greb.

De fortsatte med at råbe ad hinanden. Jeg prøvede igen ”Justin kom nu!”

Men han lyttede ikke, han stod til gengæld og lignede én der gjorde sig klar til at uddele slag. Det var først da han skulle til at slå ud efter paparazzien, at jeg brugte alle mine kræfter på at hive ham det sidste skridt ind i lobbyen.

 

Vi stod inde i lobbyen, og en masse personale kom løbende for at låse hovedindgangen. Jeg havde stadig fat i Justins arm, men han prøvede stadig ivrigt at rive armen til sig. Det lykkedes dog også, men hver gang han rev sig ud af mit tag, tog jeg fat i ham igen, og sådan fortsatte det. ”Slip mig!” råbte han, så jeg blev helt forskrækket. ”Jeg fucking smadrer det svin!” fortsatte han. Jeg blev ved med at hive i Justin, så han ikke ville gå ud og starte en slåskamp ”Justin! Justin! Justin!” Han ignorerede mig totalt, det var først da jeg endnu højere end før råbte ”Se på mig!” han kiggede straks på mig, stadig med desperation i øjnene. Jeg hev ham ind til mig, men han så ud af glasdøren igen. Han var stadig fyldt med vrede, og hvis jeg slap ham nu, ville han gå ud og tæve den mand.

 

Jeg blev nødt til at fange hans opmærksomhed for at tale ham til fornuft, men jeg havde ingen idé om hvad der kunne gøre det.

Jeg prøvede at lægge mine hænder på hans skuldre, men jeg fik kun hans opmærksomhed i et millisekund, så prøvede han fortsat at komme ud af døren igen. Jeg kørte mine hænder længere op af hans hals, og lagde dem til sidst ved hans kæbe, med mine tommelfingre på hans kinder.

Hans øjne fangede nu endelig mine, og vi havde øjenkontakt i flere sekunder, men så drejede han hovedet væk igen. Hans vrede i hans blik var ikke til at tage fejl af, og jeg vidste at jeg ikke kunne slippe ham nu. Det ville være forkert at lade ham banke en mand op, både for hans eget ry, men også fordi det var forkert at slå andre mennesker. Aldrig ty til vold, det var hvad jeg havde lært som lille - En sætning der ikke hørte hjemme hos ham.

Justin please, hør på mig” bad jeg med en lavere stemme, og prøvede at vende hans hovedet mod mig. Til sidst gav han efter, og lod mig få hans opmærksomhed. Jeg vidste dog at det kun var for en stund, og jeg måtte finde på noget der ville holde hans fokus på mig.

Jeg rykkede endnu tættere på ham, så der ikke var en eneste millimeter mellem hans sko og mine. Mine fingre begyndte at nusse hans nakke, og jeg mærkede langsomt hvordan han slappede mere af. Jeg lagde min næse mod hans, og hans vejrtrækning føltes mere kontrolleret. Hans øjne så ned på mig, mens mine så op på ham. ”Det er ikke dét værd” min stemme var lav og rolig, og jeg håbede at det ville smitte af på ham.

”Det er okay” Mine fingre strøg fra hans nakke hen langs hans kæbe, hvor jeg mærkede hans lette skægstubbe mod mine fingerspidser. Vores læber var millimeter fra hinandens, og hvis han prøvede at vende hovedet, ville jeg læne mig ind og distrahere ham ved at kysse ham. Men jeg havde hans fulde opmærksomhed, og han var allerede ved at køle af. For han lagde sine hænder om min nakke, mens hans tommelfingre begyndte at nusse min hals. Han så alvorligt på mig ”Tak” mumlede han, og jeg smilte blidt til ham.

Han trak sig lidt væk fra mig, før han lænede sig ind for et kram. Hans arme låste sig stramt om mig, mens jeg lagde mine arme om hans hals for at holde ham tæt.

 

Måske ville de her dage med Justin ikke blive så slemme. Så længe jeg troede på at vi kunne forbedre vores forhold, og sådan som vi stod nu, levede vi os godt ind i rollen som et par.

Et par er der for hinanden, hjælper hinanden, får det bedste frem i hinanden. Hvis Justin blev ved med at træffe dårlige beslutninger, var det først og fremmest mit job at støtte ham, men ud over det, ønskede jeg oprigtigt at være der for ham – På godt og ondt.

 

 

Kapitel til tiden;)) x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...