Tilvænning

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 okt. 2016
  • Opdateret: 31 okt. 2016
  • Status: Færdig

0Likes
0Kommentarer
322Visninger

1. Tilvænning

Hun går midt på jernbanesporet. Gruset knaser under fødderne. Hun vil bare være alene. Mærker de skarpe sten gennem sålerne, de knaser for hvert skridt. Hun klarer det, knas, klarer det ikke, knas. Endnu en plejefamilie. Skal det faktisk gå godt nu?

    Husker første gang hun mødte dem. Hendes sagsbehandler, Arild, sagde, at det var en helt ny plejefamilie. To barnløse fyrreårige, Lise og Georg. Bare så glade for at møde en pige som hende.

-Molly, jamen det var da et fint navn og sådan noget. Det er OK. Det er jo ikke deres fejl, at de ikke kan få børn og tager til takke med hvad som helst. Hende, for eksempel.

    Molly spurgte, om de vidste, at hun før havde været hos tre forskellige plejefamilier, hvor det var gået ad helvede til. Hun husker Lises fjæs. Hun blev slået helt ud, sagde noget om, at det sikkert nok skulle gå alligevel. Arild havde slet ikke fortalt dem om det…

Molly samler en sten op, kanterne inde i hånden, koldt, hårdt, skarpt. Det ville måske være lige så godt bare at blive, tænker hun, blive på børnehjemmet, undgå alt postyret med en ny skole, nye mennesker, alt det der.

Husker hun var til ”tilvænningsmøde” hjemme hos dem. Ja, det kalder de det, tilvænning. Præcis som man gør med dyr, vænner dem til det nye bur.

Hun er da ikke et dyr, tænker hun. Hun kan se toget længer nede. Det stopper. Husker den dag. Den dag hun var fire år. Ikke ældre nej fire men det står klart. Som om det skete i går, men det er flere år siden. For at hun skal være præcis så er det 11 år siden.

Siden den dag blev hendes liv forandret. Det er så lang tid siden og alligevel så kort tid siden. Hvorfor det skete er stadigvæk uklart. Men det skete. Hun kigger omkring. Hvor blev toget af?

Toget er væk. Livet er forvirrende. Hvorfor lever hun overhovedet? Hvorfor tog de ikke hende? Hvorfor er livet som det er? Hvorfor lige her? Spørgsmål som køre rundt i hovedet på hende.

Hun kigger på siden mobil. I dag er det præcis 11 år siden. Nej 11 år og 2 timer siden. Var det virkelig så lang tid siden. Arild ringede. Skulle hun tage den? Det er det samme hver gang. Helt det samme.

Hun kaster sin mobil med sådan en kraft, at den splinter i tru. Det kan være lige meget. Om lidt skal hun alligevel starte forfra.

Hun stod midt i stuen. Sin gamle stue. Hun kigger omkring, ser sin mor og far stå der. Vil vidende at det er sidste gang. Sidste gang hun vil høre deres stemmer.

-Vi ses om to uger. Min mor lyder så glad. Det ville hun ikke være hvis hun vidste det var sidste gang. Aller sidste gang. Hun kan huske at Arild, en dag kom ind. Dagen efter sine forældre var taget af sted.

Der den dag var der hun ikke ville mere. Den dag hun ikke ville livet mere. Siden den dag, har hun fem gange prøvet at komme væk. Men der er altid noget der har for hentet hende det.

Gad vide hvad Arild ville sige når han ser hendes mobil. Hun glæder sig meget til at se hans ansigt. Men det kommer hun ikke til. Hun vil ikke mere. Hendes liv må være slut nu.

Hun har gået på fem skoler. Hele fem og ingen af dem ville hende. Hun har aldrig været god i skole. Hendes lærer sætter hende i perspektivering så hun har ingen måde at ender hende. Hun har svært ved at blive bedre. Da hun kun for de dårlige ting af ved men der er intet godt ved hende.

Hun kunne til lidt afvikling bruge noget godt ved hende. Hvorfor er hun her? Når hun bare er i vejen? Hun kunne bare gå her fra. Og ingen ville lække mærke til det. Ingen tænker på hende som hun er noget. Nej hun er der bare. Skaber problemer. Ja hun skaber bare problemer.

Sådan er det bare. Kunne bare begå selvmord. Hvorfor ikke? Det har hun spurgt sig selv flere hundred gange. Men det er aldrig lykkes.

Første gang. Første gang var et ”uheld” hun stod ved en bro. Og pludselig spang hun. Hun faldt og faldt men nåde aldrig asfalten. Det var der Arild mente hun skulle gå til psykolog. Hun var 6. Hvad er det samfundet mener om en 6 arrige?

Samfundet er noget mærkelig noget. Samfundet mener at man skal kunne alt når man er 6. Hvorfor er vi ikke bare robotter? Vi er mennesker. Intet menneske er født med klogheden. Nogle kan lære mere end andre.

Bare se på hende. Hun kan ikke noget. Så hun kan lige så godt forsvinde nu.

Toget? Hvorfor har hun ikke tænkt på det før?

Anden gang. Skulle hun have været væk. Men nej lærende rede hende. Hvorfor? Det ved hun ikke. Ingen gider hende.

Tredeje gang. Spang hun fra en kæmpe grøft. Men hun tænkte ikke lige på at der var vand. Hvorfor? Det ved hun ikke.

Fjerde gang. Ja fjerde gang. Stak hun i sig selv. Men hun døde ikke. Hvorfor? Det ved hun ikke.

Femte gang. Femte gang prøvede hun at hænge sig selv. Men hun døde ikke. Hvorfor? Det ved hun ikke.

Sjette gang. Ja sjette gange. Sprang hun ud foran et tog. Der var hun væk.

Livet er hvad du gør det til.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...