Quija Board

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 okt. 2016
  • Opdateret: 31 okt. 2016
  • Status: Igang
Det er halloween aften, Maria havde inviteret sine venner over fra den nye skole. De havde planlagt at rasle, men en storm raser over landet. Pludselig tager en af hendes venner et Quija board frem. Maria er meget imod det, men det var jo hendes nye venner, hun ville ikke skuffe dem. De tænder tre sterinlys, slukker lyset og tager deres finger på Quija boardet. En beslutning de kommer til at fortryde.

1Likes
0Kommentarer
268Visninger
AA

8. Quija board

Vi sad på mit værelse, og spiste pizza. Jeg kunne mærke energien, men jeg prøvede at nyde min tid sammen med mine to nye veninder. Jeg fik den samme hovedepine som igår bare i en mildere version. Jeg prøvede at tænke på mine strategier som var at tænke på ingenting. Det var bare meget svært når man også skulle sige få men vigtige ting i samtalen. Jeg prøvede at få nogle stikord omkring, men min hovedepine trykker mere og mere. Pludselig stopper samtalen, da en høj lyd indtager rummet. En lyd som fanger alles opmærksomhed, en lyd som får mig til at tænke. Mine øjne studere værelset nænsomt, og lyden kommer fra vinduet. Jeg rejser mig, og begynder at finde undskyldninger i mit hovede. Synet af vinduet, giver mig overraskende en forklaring på lyden. Der var en storm udenfor og træ foran mit vindue, som måtte have lavet lyden. Jeg fortalte det til mine veninder, de virkede overbevist på en falsk måde. De får hurtigt en samtale igang igen, men min hovedepine bliver værre. Jeg fanger nogle små ord i samtalen som halloween, rasle, ånder og ordet overnaturligt fanger min opmærksomhed. "Marie syntes du vi skal rasle i det her vejr?" spørger Caroline som om hun regner med at jeg skal sige det hun selv tænker. Min hjerne tænker kun på et ord: overnaturlig. "Nej men det bestemmer i" svarede jeg på en venlig måde. Anne ser ud til at have svaret på havd hun syntes og svarer straks "Nej, jeg tror det bliver for koldt" sagde hun med en utrolig selvsikker stemme. "Også mig!" sagde Caroline. Det var afgjort at vi skulle ikke rasle. "Men hvad skal vi så lave?" spurgte jeg med en smule skuffet stemme. "Altså" sagde Caroline og kiggede på Anne. Anne og jeg har faktisk taget et spil med, mine første tanker var matador eller Uno. Og jeg nikkede bare og sagde "Hvad for et spil?". "Altså jeg fandt det i vores kælder, det hedder Ouija board. En sværm af energien ramte mig, jeg blev svimmel rummet bevægede sig. Jeg så skikkelser over det hele, de samme som den i min drøm. Jeg prøvede at skjule det, men jeg havde altid haft en mening om den slags, og hvorfor lige i det her hus. Der gik ca. 2 sekunder hvor jeg tænkte alle disse tanker, hvilket var hårdt men normalt for min hjerne. Jeg kunne først nu mærke kulden i rummet, var det kun mig der kunne mærke den?"Nå men vil du spille med os?" spurgte Caroline usikkert. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Skulle jeg svare nej og stå fast ved min mening, eller svare ja sådan de ikke tænker jeg er kedelig. Alt i min krop sagde at jeg skulle svare nej, men min mund sagde ja. "Ja" svarede ja med en pibende usikker stemme. "Men der er altså en helt masse regler omkring spillet, så det ikke går galt" sagde Caroline imens hun trak boardet op ad sin Rema 1000 pose Jeg kiggede ned, jeg var ikke stolt af mig selv, jeg var ikke stolt af min beslutning. Anne virkede sikker omkring sin beslutning, og Caroline virkede ligeglad. Jeg fik den samme følelse som i min gamle klasse, jeg sagde ikke min mening jeg holdte min mund.  Hun lagde boardet på gulvet, og der var en trekanet dims med et rundt gennemsigtig cirkel i midten. På boardet var stod der yes og no i det øverst højre og venstre hjørne. I midten stod der hele alfabetet, og under alfabetet stod der tal fra 1-10. Under tallene stod der goodbye. Caroline var spændt og klar, det samme var Anne. Okay vi skal starte med at sætte vores fingre på den trekantet dims, og spørge om der er en ånd. Hvis den flytter sig over på yes må vi spørge den om alt udover hvordan den døde, vi skal huske at sige farvel til ånden ellers går det galt" sagde Caroline sikkert. Den gennemsigtige dims i midten af trekanten gør at man kan se ånden hvis man tager den op foran sit øje. Det sidste fangede min opmærksomhed, at se ånden. "Har du nogle stearinlys Marie?" spurgte hun. Jeg tog mine tre stearin lys, og tændte dem. "Nu skal vi slukke lyset" sagde Anne. Jeg havde ikke lyst, hele min krop sagde imod, men jeg var nød til at gøre det. Lyset var slukket og vi skulle nu spille spillet. Vi lagde alle vores finger på den trekantede dims, og sagde "Er her en ånd". Det var som om noget kraftigt tog fakt på den trekantede dims og trak den over på yes. Jeg troede bare at det var Caroline eller Anne, men det føles umennskeligt. Jeg mærkede en anderledes energi i rummet, en energi jeg aldrig havde følt før. Noget i mit hovede sagde "alarm alarm", men jeg blev ved. Vi kiggede alle sammen med hinanden, og uden spørsmål eller fortvivlninger fortsatte vi. Jeg syntes det var tåbeligt men osgå spændene. "Hvor gammel er du?" spurgte Caroline. Det tog få sekunder, før de umenneskelige greb havde fat i boardet igen. Den bevægede sig ned på 5 og derefter 1. Vi kiggede på hinanden, stadig uden spørsmål, jeg brændte for at stille et spørsmål men ventede. "Er du en mand eller dame" spurgte Anne med optagede øjne. Det umenneskelige ryk kom igen, det var hårdere denne gang måske for at besvare spørsmålet. Den rykkede sig kraftigt på m derefter a derefter n og efter det d, vi kiggede på hinanden. En energi ramte mig, hovedepinen kom igen jeg så skikkelser overalt og stemmerne var overalt. Jeg holdte mig rolig, det var jeg nød til. Presset steg. Pludselig kaster Caroline sig tilbage, hun holdte sig dramatisk på halsen. Hendes øjne blev hvide, og hun blev trukket til væggens hjørne i et stramt tag. Jeg var stenet, hvad skete der. Anne skreg og græd, og reste sig for at prøve at vægge Caroline men pludselig gav taget slip og Caroline faldt hårdt på gulvet. Hendes øjne  var stadig hvide og hende mund stod åben. Anne ruskede i hende imens hun græd. "Caroline hvad sker der, Caroline svar mig" skreg Anne med en grædende stemme. En tåre ramte gulvet, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Pludselig mærkede jeg en vind, jeg kiggede på boardet, det ene stearinlys slukkede. "Anne Anne, kom her" råbte jeg nu også med en rystende og grædende stemme. Hun vendte sig, jeg pejede på stearinlyset. "Vi skal alle dø" sagde jeg med lille og rystende stemme. Vinduet i min værelse knuste, glaskårene fløj ind på værelset. "Vi skal sig farvel, nu" råbte jeg og prøvede at overdøve lyden af stormen udenfor. "Okay" svarede Anne usikkert med en rystende stemme. Værelset var kaos, vinden hærgede og vi mærkede begge energien i rummet. Det var noget ondt. Vi tog begge vores finger på den trekantede dims, og kørte den hen på goodbye. Jeg blev lettet, indtil den kraftigt rykkede hen på no. Mit hjerte opgav, tankerne overtog min krop. Kaoset i værelset blev dobbelt så slemt. Vi ventede, en af os skulle dø vi vidste det godt. Anne hostede, det hvide vendte sig i hendes øjne, jeg skreg. Hen blve trukket tilbage, holdt stramt opad væggen, og endte på samme måde som Caroline. Jeg græd, og skreg. "Hvad vil du mig" råbte jeg med en grædende stemme. En energisk vind trak sig ind i rummet, den slukkede den andet lys. Jeg havde et spørsmål før jeg skulle dø. Mit liv var håbløst, jeg kunne ikke sige farvel. Jeg vidste hvad jeg skulle sige. Det havde jeg vidst hele tiden. "Hvad hedder du" råbte jeg for overdøve vinden. Noget kraftigt og ondt fangede den trekantede dims, den førte mig over på ordene J, O, S, E, F. Det hele gav meningen. Nu vidste jeg.... det sidste stearin lys slukkede.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...