Quija Board

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 okt. 2016
  • Opdateret: 31 okt. 2016
  • Status: Igang
Det er halloween aften, Maria havde inviteret sine venner over fra den nye skole. De havde planlagt at rasle, men en storm raser over landet. Pludselig tager en af hendes venner et Quija board frem. Maria er meget imod det, men det var jo hendes nye venner, hun ville ikke skuffe dem. De tænder tre sterinlys, slukker lyset og tager deres finger på Quija boardet. En beslutning de kommer til at fortryde.

1Likes
0Kommentarer
267Visninger
AA

3. Overnaturlig

Overnaturlig. Det ord jeg havde tænkt på lige siden jeg så huset. Jeg kunne føle ordet i selve huset. Der var denne her energi, en energi som jeg ikke kunne ignorere. Jeg prøvede at sige det "overnaturlig" sagde jeg. Jeg lyttede, sekunder blev til minutter. "Hvad laver jeg, der findes ikke overnaturlige væsner. Den sætning kom jeg til at sige højt, det var ikke meningen. En del af mig vidste godt at hvis der fandtes overnaturlige væsner vil du blive en smule fornærmet over det. Jeg følte mig lille, jeg følte nogle stod og grinte af mig. I virkeligheden ville jeg nok også selv have grint, hvad lavede jeg. Jeg stod i et rum og snakkede med mig selv, hvor mærkeligt er det ikke lige. Et lille smil bredte sig på mit ansigt. Jeg begyndte at pakke mine ting ud først mine duftelys som skulle st *BRAG* jeg vendte mig om med et forskrækket blik. Ingen var der blot et stort tomt rum, mig og en smækket dør. Min puls steg, adranelinen blev sendt ud i min krop, mit hjerte stoppede i nogle sekunder. Der var ingen forklaring på dette, vinduet var lukket, der var ingen vind. Jeg fornærmede det overnaturlige. En hovedpine ramte mig, nogle trykkede på mine tanker. Jeg tog et skridt, det føles som om en betonklods var bundet til min fod. Hvert skridt var en kamp, jeg kæmpede. Tog i dørhåndtaget og trak, nogle holdte den, jeg trak og trak. Jeg trak det hårdeste jeg kunne, jeg følte mig overvåget, bagved mig. Nogle var der jeg var sikker. Jeg skulle til at vende mig om, da døren fløj op, og min krop ramte gulvet. Et stød ramte min rygsøjle, jeg skulle ud. Nu. Jeg samlede min krop op, tog mig sammen, og løb ud ad døren. Alt det smerte jeg havde haft i kroppen var væk, som om intet var sket. Jeg stod med åben mund, og tænkte over det der var sket. Skulle jeg sige det til min mor, hun vil nok ikke tro på mig. Jeg tog den sikreste beslutning og løb ned ad trapperne, ligeglad om jeg faldt, jeg skulle bare væk fra det værelse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...