Quija Board

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 okt. 2016
  • Opdateret: 31 okt. 2016
  • Status: Igang
Det er halloween aften, Maria havde inviteret sine venner over fra den nye skole. De havde planlagt at rasle, men en storm raser over landet. Pludselig tager en af hendes venner et Quija board frem. Maria er meget imod det, men det var jo hendes nye venner, hun ville ikke skuffe dem. De tænder tre sterinlys, slukker lyset og tager deres finger på Quija boardet. En beslutning de kommer til at fortryde.

1Likes
0Kommentarer
294Visninger
AA

5. Natten

Jeg kom ind i klassen, alle kiggede på mig. Jeg satte mig på pladsen, ved alle de populære piger. "Ej hvor har du købt dit tøj, det er så pænt" siger de alle sammen, "Ej kan vi ikke være sammen efter skole?" spørger den mest populære pige. Hele klassen smiler til mig. Alle kan lide mig, jeg siger få men vigtige ting. Vi var lige blevet færdige med vores stile, 12 tal står er på min. Jeg smiler, det kunne ikke være bedre, verdens bedste klasse og alle lå mærke til mig. *Bang*. En høj lyd vækkede mig, jeg var forberedt. Forberedt på at uforklarlige ting ville ske. Jeg åbnede mine øjne så meget jeg kunne, og rejste mig fra madrassen. Lyset var stadig tændt, derfor var jeg mere sikker. Mit tågede blik ledte efter det der faldte ned, må gulvet lå mit ene duftelys. Jeg tog det og stillede det på plads. Jeg var ikke så forskrækket, oplevelsen igår havde helt ærligt givet mig større forventninger. Jeg havde aftalt med mig selv at jeg ville tage en nat ad gangen, selvfølgelig var jeg bange men på en måde også nysgerrig. Spørsmålet: Hvad sker der efter død? fangede mig, det trak mig med sig. Jeg gik hen til madrassen, og lagde mig ned. Jeg tog min mobil og tjekkede klokken, 12.01. Tidspunket interesserede mig, men noget i min krop sagde at jeg ikke skulle tænke mere over det. Jeg lagde mig til rette, men der var noget galt. Jeg manglede noget, jeg tænkte over hvad der var sket, og hvor mine vigtigste ting var. Der var intet der manglede. Endnu en nytteløs tanke holdte mig vågen, jeg prøvede at tænke på ingenting. En hvis baggrund, med ingenting på, overhovedet. Overraskekende hjalp det, for jeg faldt i søvn.

En hvidbaggrund, et stort hvidt rum. Der er ingen, heller ikke mig. Et maleri i midten af rummet, der er intet på lageret. Det er hvidt alt sammen. Lyset slukker det tænder igen. Der er sket noget, det hvide maleri er ikke hvidt længere. Der er blevet tegnet noget, en skikkelse, en person. En sort skikkelse, skikkelsen bevægede sig. Alarm alarm, der lyste rødt. Skikkelsen bevægede sig, herhen. Den stod foran, og kiggede. På mig. Jeg vågnede med et skrig. Jeg kunne høre trin på trappen, "Marie Marie, er du ok?" råbte min mor bekymret. Jeg sad bare her, hvad skulle jeg gøre. Min mor løb ind på mit værelse. "Marie hvad skete der?" spurgte min mor. Jeg havde ingen ord, absolut ingen. "Je, je, jeg" svarede jeg stammende. "Jeg havde mareridt" svarede jeg overhovedet ikke overbevisende bagefter. Min mor spurgte om jeg var okay, om jeg ville have noget vand eller om jeg ville sov ved hende. Jeg rystede på hovedet, "Nej, det er okay det var bare mareridt" svarede jeg med en tom stemme. Min mor nikkede bekymrende, "Bare sig hvis du har brug for noget, prøv at få noget søvn" svarede min mor med et smil. Jeg stirrede tomt ud i luften. "Tak" svarede jeg enkelt. Hun slukkede lyset og lukkede døren. Først da lyset slukkede, blev jeg opmærksom igen. Jeg løb op og tændte det, en lettelse fyldte min krop. Søvn var nok mit mindste problem, helt ærligt kunne jeg ikke sove. Jeg tog min yndlings bog fra flyttekassen: Vigtige ting. Min mor havde lagt nogle tændstikker ved siden af mine duftelys, hvis jeg nu ville tænde dem. Jeg tænkte at stearin lys var meget hyggeligt så tændte dem. Her sad jeg kl. 03.12 om en søndag nat, i vores nye hjem, og læser min yndlings bog. Jeg læste ved min madras med tæppet omkring mig. Pludselig mærkede jeg enerigen, den var kraftig. "Alarm alarm" gentog sig i mit hovede. Jeg prøvede at koncentrer mig om min bog, om at læse og forstå ordene. En kulde fangede min opmærksomhed, jeg studerede værelset. Der var ingen synlige ting at se, kun en følelse en energi, som jeg ikke kunne forklare. Jeg besluttede mig for at sove, jeg rejste mig og gik hen till duftelysene for at slukke dem. De blafrede, meget. Ekstremt meget. Der var jo ingen vind, hvordan kan det være muligt?Jeg tænkte over det, hvor mange ting er der lige sket idag som ikke kan forklares, der fik jeg svaret. Jeg valgte at ignorere det slukke flammen. 

En lyd af visne balde under min fødder, et syn af en bygning. Den kunne hjælpe mig, den kaldte på mig. <jeg skulle bare forbi dem først, når jeg var kommet forbi dem ville alt være fint. Jeg åbnede lågen, kunne straks føle energien. Ikke så stærk men den var der. Jeg var stærkt forberedt på at den ville være der, selvfølgelig det er jo der de holder til. Hvert skridt gav mig håb. Der var nogle bag ved mig, de skubbede mig. Det var min egen skyld, jeg skulle aldrig have gjort det. Jeg faldt ned i hullet, det havde ingen ende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...