Quija Board

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 okt. 2016
  • Opdateret: 31 okt. 2016
  • Status: Igang
Det er halloween aften, Maria havde inviteret sine venner over fra den nye skole. De havde planlagt at rasle, men en storm raser over landet. Pludselig tager en af hendes venner et Quija board frem. Maria er meget imod det, men det var jo hendes nye venner, hun ville ikke skuffe dem. De tænder tre sterinlys, slukker lyset og tager deres finger på Quija boardet. En beslutning de kommer til at fortryde.

1Likes
0Kommentarer
296Visninger
AA

2. Det sorte træhus

Det første jeg møder mig er lugten af mug og død. Jeg tager et hurtigt kig rundt i huset, nogle gamle møbler er der stadig, og en kæmpe glas lampe hænger i loftet. Der var højt til loftet, jeg forstod bare ikke hvorfor mor havde valgt så meget plads, altså var jo kun to personer. Jeg kan høre mor lukker bildøren, og i samme øjeblik kigger jeg ned på dørmåtten: Velkommen. I samme sekund mærker jeg en brise i huset, en vind den giver mig kuldegysninger. Et papir kommer flyvende fra første etage, og landet direkte på dørmåtten, hvor der stod: Velkommen. Jeg bukker mig og tager papiret op, Josef står der. Skriften er skrevet med en gammeldags skråskrift. Og ligepludselig er der ikke mere vind, det var som om vinden kun havde blæst for at få papiret ned til mig. "Hvad kigger du på, Marie?" spørger min mor. Jeg hoppe nærmest op ad chok, "øhhhh, ingenting bare et papir" siger jeg med en stammende stemme. Min mor nikker, og går forbi mig. Jeg stod med papiret i hånden, og besluttede at krølle det sammen og putte det i min jakke lomme. Der er en dør til højre, ventre, ligeud og en trappe til første etage. Jeg valgte at gå op ad trappen, nogle gamle billeder dækket af støv hang langs trappen. Med langsomme skridt iagttager jeg så meget som muligt. Et lille vindue mødte mig på midten af trappen, små metal tremmer var sat for. Igen fik jeg kuldegysninger. Jeg fortsatte turen, op ad de seks trin mere. En lang mørk gang møder mit syn ved første etage, jeg følte mig svimmel og ville gå ned igen, men et eller andet trak mig hen til gangen. Jeg kunne ikke sige imod, og gik derfor hen til gangen. En følelse i min krop, som var værre end kuldegysninger ramte mig. Noget trak mig, jeg kunne ikke sig fra. Hvert skridt jeg tog, pegede imod gangen. Pludselig mødte jeg gangen, jeg mødte mørket. En dør til højre fangede min opmærksomhed, jeg tog fat i dørhåndtaget, og åbnede. Et stort værelse med trægulv, og hvide vægge. Jeg besluttede at det skulle være mit værelse, en forandret og trykket stemning ramte mig i rummet. Stemningen var anderledes end de andre, den var imellem ubehagelig og behagelig. Jeg gik ind i rummet, og følte energien. "Marie kom lige herned og hent dine flyttekasser" råbte min mor fra stueetagen. Jeg rystede på mig hovede, hvad skete der. Jeg følte mig overtaget, overvåget. Et eller andet bagved mig, foran mig, ved siden af mig. Et tryk på mit hovede fik min krop i alarmberedskab, jeg løb ud ad døren, gennem den mørke gang. Jeg stoppede op, en følelse af befrielse. Som om jeg har løbet igennem en hemmelig dør og låst den. Jeg gik kiggede tilbage på gangen, en ubehagelig følelse ramte mig igen. Jeg besluttede at gå ned ad trappen, og mødte min mors syn. "Er du okay skat, du ser en smule hvid ud i hovedet" spurgte min mor bekymret. "Ja ja, jeg har det fint" sagde jeg med en lille men sikker stemme. Min mor valgte at tro mig, og blev ved med at pakke vores ting ud. Jeg gik ud i bilen, og hentede min flyttekasse: Vigtige ting. Jeg tog den, og gik ind i huset igen. Min mor gik forbi mig i samme sekund jeg kom ind af døren. "Har du fundet et værelse" spurgte min mor med en stressende stemme skjult med et smil. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, altså jeg havde fundet et værelse, men jeg kunne ikke lide gangen. Jeg kiggede på min mor, og det var som om min hjerne gik i baglås, og jeg svarede bare det hun ville høre. "Jo det har jeg, på første etage" svarede jeg med et falsk smil. "Godt skat, jeg har mit sove værelse i stue etagen, og så regnede jeg med at badeværelset kan være på førstetage. eg nikkede, og gik op ad trappen. For hvert skridt der gik, jo større blev min bekymringer. Jeg nåede til gangen, den mørke gang. Jeg valgte at gå derind med hovedet højt. En anderledes følelse ramte mig, det var ikke den anden som før. Jeg valgte at ignorere det, og gik ind mod gangen. Der var en dør til venstre, den havde jeg overhovedet ikke lagt mærke til. Jeg bildte mig selv ind at det var fordi jeg kun var heroppe i to minutter. Jeg kunne jo ikke nå at opdage det hele. Jeg blev enig med mig selv, at det var derfor, og at der ikke var andre grunde overhovedet. Men døren til venstre måtte jo være badeværeslet, jeg åbnede døren og et gammelt men fint badeværelse kom mig til syne. Det lignede et badeværelse fra 1800-tallet, et rustikt look med en kant. Jeg lukkede døren til badeværelset, og åbnede døren til mit værelse. Den samme mærkelige energi ramte mig, jeg valgte at ignorere, stille min kasse og lukke døren. Jeg stillede kassen, men jeg kunne ikke få mig selv til at gå. Der var noget der sagde jeg skulle blive, jeg skulle løse noget. Jeg blev ved med at sige til mig selv, det er noget du bilder dig ind. Jeg måtte tænke på noget andet, men det eneste jeg kunne tænke på var et ord. Et ord som fyldte mere i mit hovede, end det noglesinde havde gjort før. Et ord som jeg altid havde været nysgerrig omkring, men aldrig turde at sige. Overnaturligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...