Sophia Madelyn Grier // Magcon Fanfiktion

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2016
  • Opdateret: 10 jun. 2017
  • Status: Færdig
Den 18 årige Sophia Madelyn Grier er tvillingesøster med den kendte Nash Grier og storesøster til Hayes Grier og Skylynn Floyd. Imodsætningen til sin tvillingebror, Nash, holder hun sig gerne fra alt hvad der har noget som helst med Vine at gøre. For som Sophia ser det er det ikke andet end et sted hvor Nash og hans venner ligger videoer ud og ligner nogle idioter, men en dag skal Sophia køre Nash og Hayes hen til Cameron hvor de skal være sammen med ham og alle de andre Magcon drenge.
Sophia bryder sig ikke rigtig om drengene, for når de er hjemme ved Nash giver de hende aldrig noget privatliv hvilket driver hende til vanvid, så det er ikke af egen fri vilje at hun ender med at køre Nash og Hayes hjem til Cameron. Hun finder ud af at hendes kæreste har været hende utro i et halvt år, hvilket roder hende ud i en masse problemer med både venner og familie.
Forandre hendes liv? For hun ligepludselig et godt forhold til magcon drengene? Måske til en bestemt person?

2Likes
2Kommentarer
4937Visninger
AA

14. The day after Christmas

Sophia’s synsvinkel.

Melody og jeg sad inde i stuen hos mine forældre, vi var næsten lige vågnede. Det var juleaften i går, og det var mega hyggeligt at være sammen med min bedste veninde, Skylynn og mine forældre. Det havde bare gjort det hele mere akavede at Nash havde ringet, og sagt at jeg var kommet sammen med Jack. Ikke at der var noget galt med at de viste det, de skulle alligvel vide det på et tidspunkt jeg ville bare gerne selv have fortalt dem det. Nash var bare så irriterende, nogle gange. Han skulle nok få det her betalt, og det ved han også godt selv. Lige pludselig siger Melody noget, men jeg for ikke helt fat i hvad.

“Hallo, hørte du mig ikke?” spurgte hun.

“Undskyld, sad lige i min egen verden” svarede jeg, for seriøst der var så mange tanker inde i mit hovede lige nu.

“Er du helt okay?”

“Ikke helt” For seriøst alle de tanker der var inde i mit hovede gjorde mig skidt til pas, der var alt det med Caleb i går og så var der selvfølgelig var der også Jack.

“Så fortæl hvad der er galt”
“Det er bare alt det med Caleb og Jack”

“Hvad er der da med dem?” spurgte hun ret nervøst.

“Ik noget det er lige meget” svarede jeg, og kiggede ned på mine hænder.

“Det passer ikke, du har aldrig haft det sådan her” sagde hun.
“Jeg ved det, men ærligtalt så ved jeg ikke hvorfor jeg har det sådan her” jeg kiggede op på hende.

“Har du nu stadig følelser for Caleb!?” spurgte hun meget chokerede.
“Hvad! Nej! hvad tænker du dog på!?” jeg har slet ikke følelser for Caleb den nar af en klaptorsk.

“Hvad er det så der er galt?” spurgte hun.

“Jeg ved det ikke, jeg plejer ikke at have det sådan her”

“No shit, det viste jeg slet ikke” sagde hun.
“Haha hvor er du bare sjov!” sagde jeg og rystede på hovedet af hende.

“Jeg ved det” grinte hun.
“Yesyes, tøs” svarede jeg.

“Hvad skal vi så lave idag?” spurgte hun.

“Jeg overvejede at gå en tur, har virkelig brug for noget frisk luft til at samle tankerne” sagde jeg og rejste mig fra sofaen, Jeg gik ud til døren og fik nogle sko på.

“Hey Soph vent lige på mig!” råbte Melo efter mig, da jeg allerede var ude af døren. Jeg stoppede op og kiggede på hende, hun var allerede på vej hen til mig med sko og jakke på.

Vi havde gået hen til en park med en sø, der ikke lå ret langt væk fra hvor mine forældre og Skylynn bor. Vi havde gået rundt og kiggede i et par timer nu, det var begyndt at blive ret så koldt.

“Hey Melo, skal vi ikke gå hjem det er ret koldt nu?” spurgte jeg.

“Jeg skulle lige til at spørge om det samme” grinte hun, jeg rystede bare på hovedet af hende og grinte lidt med. Vi vendte om og begyndte at gå hjem, da vi var halv vejs hjemme ringer min mobil. Jeg tager den op og kigger displayet, det var selvfølgelig den dejlige bror, Nash. Hvad ville han over hovedet? Jeg trykkede accepter og tog den op til mit øre.

*Hva så Nash?* spurgte jeg.

*Nåår ik så meget, jeg ville bare høre hvordan det var i går?* sagde han, jeg viste han var ude efter at høre hvordan jeg havde reageret på at han havde ringet til vores forældre. Den spade!.

*Tjaa nu når du spørg, så gik det rigtig godt. Hvad med dig?* jeg kunne mærke han blev lidt “trist” over at jeg ikke reagerede på at han havde ringet til vores forældre.

*Såå det var slet ikke akavede at snakke med mor og far?* jeg kunne høre at han grinte, jeg rystede på hovedet.

*Nej slet ikke, hvorfor skulle det også det?* svarede jeg, jeg var virkelig ved at dø af grin. Jeg satte mobilen på med hør så Melody kunne følge med i samtalen, jeg kunne føle at Melo var ved at dø. Af en eller anden grund følte jeg at ALLE hjemme hos Cam kunne følge med i min Nash’s samtale, og rigtigt nok 2 sekunder efter hørte jeg nogle grine gennem mobilen.

*Ja det ved jeg skam ikke* sagde Nash.

*Hvorfor spørg du så?* grinte jeg, det var ikke til at holde ud at holde mit grin inde mere.

*Jaa det jo et godt spørgsmål* sagde han, jeg kunne mærke at han var ved at blive pisse irriterede over at jeg lod som jeg ikke vidste hvad han snakkede om.

*Er man ved at blive lidt irriterede over at jeg lader som jeg ikke aner hvad du snakker om?* jeps jeg sagde det, men han viste det jo godt i forvejen.
*Bare en lille smule* svarede han og grinte.

*Det tænkte jeg nok* sagde jeg.

*Nå men bliver nød til at smutte men ses i aften til maden* sagde han.
*Wait! What?* sagde jeg, mener han at DE kommer over og spiser i aften.
*Jeps søs, du hørte rigtigt vi kommer allesammen over og spiser* grinte han, jeg kunne høre de andre i baggrunden som også grinte.

*Fedt! troede ellers lige jeg kunne slippe for jer* sagde jeg.

*Ikke denne gang* grinte han og de andre, Det gjorde så ikke helt noget. Det irriterede mig bare at Melody ikke kunne være her i aften, da hun skal hjem til sine forældre.

*Øv det var træls, jeg troede faktisk at du var nød til ligge på så ses* sagde jeg og lagde på.

Melody og jeg var kommet hjem, hun var igang med at pakke nogle af hendes ting ned så hun kunne komme hjem til sine forældre.

“Jeg ked af at jeg ikke blive” sagde hun lidt trist.

“Det skal du ikke være, har jo overlevede dem før” sagde jeg.

“Det ved jeg” sagde hun.

“Jeg skal nok klarer mig, tag du nu bare hjem til dine forældre” sagde jeg og gav hende et stort kram.

“Okay, men lov at skriv hvordan det gik!” sagde hun meget bestemt, jeg grinte lidt af hende.

“Det skal jeg nok, det er jo ikke fordi at det er første gang mine forældre skal møde dem allesammen” grinte jeg.

“Det ved jeg, men gør det stadigvæk” sagde hun og krammede mig endnu engang.

“Selvfølgelig, men du burde nok til at komme hjem” sagde jeg og begyndte at gå ud af mit gamle værelse. Melody fulgte efter med hendes kuffert, hun kom ud af døren og hendes søster kom og hentede hende. Sammen kørte de hjem til deres forældre, det var så den korte periode jeg skulle være sammen med hende.

Jeg sad med min computer og så lidt youtube, jeg fik et kæmpe chok da Skylynn kommer løbende gennem stuen og ud i gangen. Jeg rettede hurtigt min opmærksomhed mod min computer igen, der begynder en masse snak ude i gangen. Jeg rejser mig og ligger min computer på bordet, jeg går ud i gangen og ser som forventet alle drengene. Jeg stiller mig op ad væggen ved døren, det var  så dejligt at se hvor glad Skylynn blev hver gang de kom, Selv den gang jeg hadet dem. Når Skylynn blev glad kunne jeg ikke lade vær med at smile, og jeg havde altid gjordt det. Uden jeg viste det kom der et smil frem på mine læber.

“Hvad står du sådan og smiler for?” grinte J, mens han kom hen til mig.

“Ik noget” sagde jeg, der undslap et lille fnis.
“Den tror jeg ikke på” sagde han og krammede mig.

“Det ved jeg godt” grinte jeg.

“Hva så turtelduer?” grinte Nash.

“Arrrg, du er da også bare så irriterende!” sagde jeg og gik ind i stuen og satte mig igen. Lidt efter kom drengene ind til mig, J satte sig ved siden af mig. Jeg kunne se at Nash skulle til at sige noget, men skyndte mig at stoppe ham.

“Du kan lige våge på at sige noget!” sagde jeg, imens jeg kiggede hen på ham. Han tog hænderne op over hovedet, imens han sagde: “rolig nu søs” han grinte lidt imens, jeg rystede på hovedet og vendte øjne af ham.
“Nash kom lige!” kaldte vores mor ude fra køkkenet, det skulle nok blive sjovt. Nash rejste sig og kiggede kort tilbage på mig, jeg smilede lidt lumsk til ham. Kort efter var han ude i køkkenet, og nu kunne vi så ikke høre hvad der blev sagt mere.

 

Nash’s synsvinkel.

“Nash kom lige!” kaldte vores mor ude fra køkkenet, jeg kunne se på Soph at hun havde noget med det at gøre. Jeg rejser mig og kigger kort tilbage på hende, der er plantede et lumsk smil på hendes læber. Jeg fortsatte ud mod køkkenet, min mor stod og lavede mad.

“Hva så mor?” sagde jeg og gik hen og krammede hende.

“Hej Nash” sagde hun og krammede også mig.

“Hvad ville du?” spurgte jeg og trak mig ud af krammet.

“Jeg ville bare sige at du skal lade din søster og Jack være, det okay at være ny forelskede” sagde hun og skar videre i de grønsager hun var igang med.

“Hvad? jeg driller dem bare lidt” grinte jeg.

“Det kan godt være, men Sophia synes tydelig vis ikke det sjovt” sagde hun.

“Mor, tro mig hun har det fint omkring det” sagde jeg og gik ind i stuen og satte mig igen.

“Nå, hva så?” spurgte Cam.

“Tjaa, hun ville ikke noget” sagde jeg.

“Jaer helt sikkert” grinte Matt.

“Nash må jeg lige snakke med dig?” spurgte Sophia og rejste sig.

“Klart” sagde jeg og fulgte efter. Vi gik op på hendes gamle værelse, for at snakke.

“Hvad var det du ville?” spurgte jeg.

“Hvad var det mor hun sagde?” spurgte Soph.

“Så du mener altså at du ikke havde noget med det at gøre?” jeg var virkelig forvirret.

“Jeps, har ingen ide om hvad hun sagde” sagde hun og satte sig ned i sengen.

“Hun ville bare ha at jeg stopper med at “drille” dig og J, ik andet” sagde jeg og lænede mig op af væggen.

“Ja, det har jeg ikke sagt til hende” sagde Soph.

“Så ved jeg ikke hvem der har bedt om det” sagde jeg.

“Det har jeg derimod” sagde hun og gik hen til døren.

“Hey Skyline kommer du lige her op?” kaldte Soph, selvfølgelig var det Skylynn hun har altid gjort alt for at Sophia skulle være glad. Man kunne høre nogle små fødder løbe op af trappen, kort efter står Skylynn i døren.
“Skylynn har du bedt mor om at snakke med Nash?” spurgte Soph.
“Måske” kom det fra Skylynn, med den lille stemme hun har.

“Skylynn altså.... det sødt gerne vil hjælpe, men jeg kan ordne sådan noget selv” sagde Soph med et smil.

“Undskyld” sagde Skylynn og kiggede ned i jorden.

“Du skal ikke undskylde” sagde Sophia. Jeg løb over og tog hende under armen, og løb videre ned af trappen. Hun grinte vildt meget, jeg satte mig ned i Sofaen med Skylynn på skødet. Kort efter kommer Sophia ned af trappen, men hun går ikke ind i stuen igen. Hun går ud i køkkenet, tror vist hun hjælper mor med maden. Hvem ved?

“Skylynn? kommer du lige og hjælper mig med noget?” sagde Soph imens hun kom ind i stuen. Skylynn hoppede ned fra mit skød og løb hen til Sophia, nu var det kun Hayes, Aaron, Cam, Taylor, Carter, Shawn, Matt, G, J og mig der sad inde i stuen.

 

Ved ikke helt hvorfor at deres mor skulle snakke med Nash, men det skulle hun. Synes bare der manglede noget, men håber i stadig har lyst til at læse med.
 

Knus nusergirl
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...