Sophia Madelyn Grier // Magcon Fanfiktion

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2016
  • Opdateret: 10 jun. 2017
  • Status: Færdig
Den 18 årige Sophia Madelyn Grier er tvillingesøster med den kendte Nash Grier og storesøster til Hayes Grier og Skylynn Floyd. Imodsætningen til sin tvillingebror, Nash, holder hun sig gerne fra alt hvad der har noget som helst med Vine at gøre. For som Sophia ser det er det ikke andet end et sted hvor Nash og hans venner ligger videoer ud og ligner nogle idioter, men en dag skal Sophia køre Nash og Hayes hen til Cameron hvor de skal være sammen med ham og alle de andre Magcon drenge.
Sophia bryder sig ikke rigtig om drengene, for når de er hjemme ved Nash giver de hende aldrig noget privatliv hvilket driver hende til vanvid, så det er ikke af egen fri vilje at hun ender med at køre Nash og Hayes hjem til Cameron. Hun finder ud af at hendes kæreste har været hende utro i et halvt år, hvilket roder hende ud i en masse problemer med både venner og familie.
Forandre hendes liv? For hun ligepludselig et godt forhold til magcon drengene? Måske til en bestemt person?

2Likes
2Kommentarer
4840Visninger
AA

22. On the way home

Sophia’s synsvinkel

Efter at jeg gik væk fra Jack Johnson har det været ret underligt, jeg har haft den her fornemmelse om at han taler sandt. Kan det virkelig passe? Har eller ER vi kærester? Hvorfor skulle jeg også blive ramt af den bil? Hvis jeg ikke var blevet ramt af den ville jeg vide det. Lige nu sidder jeg oppe på mit værelse og venter bare på at jeg kan komme væk her fra, jeg har brug for at tænke det hele igennem. Måske får jeg min hukommelse tilbage, hvem ved. Det er jo forskelligt om hvor langtid man har hukommelsestab, jeg bliver nød til at tale det igennem med min mor. Jeps jeg taler om sådan noget med min mor, hun har altid hjulpet mig i den slags situationer. Eller næsten den slags situationer, det vil sige at hun hjælper mig når jeg er forvirrede og har brug for nogle råd og sådan noget.

Jeg pakker de sidste ting ned i min kuffert, jeg tager den med ud af værelset og lukker døren efter mig. Jeg går så godt jeg kan med kuffert og krykker hen til elevatoren, jeg ser et ansigt jeg ikke har set i langtid. Mahogany.

“Jeg har savnede dig så meget!” siger jeg og giver hende et kram, hun krammer igen.
“Har også savnet dig, men kan du slet ikke huske at du allerede har sagt hej til mig FØR ulykken?” spørg hun, vi trækker os fra krammet.
“Det er mange ting jeg ikke kan huske” svare jeg.
“Hvordan går det egentlig mellem dig Johnson?” spørg hun.
“Så det passer altså?” spørg jeg forvirrede, hvis Mahogany siger det må det vel passe.
“Hvad mener du?” spørg hun mindst lige så forvirrede som mig.
“At Jack Johnson og jeg er kærester?” siger/spørg jeg.
“Kan du ikke huske det?” spørg hun mere forvirrede end før.
“Så det passer?” spørg jeg. Elevatoren åbner og vi går ud, jeg giver nøglen til mit værelse til Mahogany. Der kommer en mand ind med et skilt hvor mit navn står på, jeg siger farvel til Mahogany og går hen til manden. Jeg følger efter manden ud til en bil, han kører mig hele vejen til lufthavnen. Jeg får tjekket min bagage ind og sidder nu og venter på at man må komme ind i flyet.
“I må nu komme ind i flyet” bliver der sagt i højtaleren, der hvor jeg sidder sammen med de andre der skal med det samme fly og venter. Jeg tager min kuffert og går ind i flyet, jeg finder min plads og sætter min kuffert op over sæderne. Jeg kigger ud af vinduet. Jeg får et chok da alle minderne og alt hvad jeg havde glemt kommer tilbage til mig, jeg rejser mig hurtigt op og tager min kuffert ned igen. Jeg skynder mig hen til stewardessen og beder om at få lov til at forlade flyet, jeg får lov og skynder mig ind i lufthavnen igen. Jeg finder en taxa som kører mig tilbage til hotellet, jeg går ind af døren til hotellet og ser hurtigt Johnson. Jeg stiller min kuffert og løber hen til ham og placere min læber på hans, først virker han en smule chokerede men kysser så igen.
“Få jer dog et rum!” griner Cam, vi trækker os fra hinanden.
“Jeg er så ked af det” siger jeg lige så stille mens jeg kigger Johnson ind i hans øjne.
“Hvorfor det?” spørg han.
“Fordi jeg ikke kunne huske det... og bare rejste uden at sige noget” siger jeg og kigger ned i jorden.
“Det skal du ikke være!” siger han og løfter mit hovede op med sine fingre under min hage.

 

Hey læsere, så kom der et kapitel mere. Jeg tror jeg slutter den her, og overvejer at lave en 2er. skriv i kommetaren hvis jeg skal!
 

Knus nusergirl

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...