Sophia Madelyn Grier // Magcon Fanfiktion

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2016
  • Opdateret: 10 jun. 2017
  • Status: Færdig
Den 18 årige Sophia Madelyn Grier er tvillingesøster med den kendte Nash Grier og storesøster til Hayes Grier og Skylynn Floyd. Imodsætningen til sin tvillingebror, Nash, holder hun sig gerne fra alt hvad der har noget som helst med Vine at gøre. For som Sophia ser det er det ikke andet end et sted hvor Nash og hans venner ligger videoer ud og ligner nogle idioter, men en dag skal Sophia køre Nash og Hayes hen til Cameron hvor de skal være sammen med ham og alle de andre Magcon drenge.
Sophia bryder sig ikke rigtig om drengene, for når de er hjemme ved Nash giver de hende aldrig noget privatliv hvilket driver hende til vanvid, så det er ikke af egen fri vilje at hun ender med at køre Nash og Hayes hjem til Cameron. Hun finder ud af at hendes kæreste har været hende utro i et halvt år, hvilket roder hende ud i en masse problemer med både venner og familie.
Forandre hendes liv? For hun ligepludselig et godt forhold til magcon drengene? Måske til en bestemt person?

2Likes
2Kommentarer
5097Visninger
AA

19. On the hospital

Jack J’s synsvinkel

“Det her en min tvillingesøster...... og Johnson’s kæreste, Sophia” siger Nash ind i mikrofonen så alle i hallen kunne høre det. Alle fansene begynder at skrige, lige pludselig smider Soph sin mobil i jorden. Hun kigger rundt på os andre, som ser forskrækket på hende. Hun løber hurtigt ned fra scenen og om bagved, jeg kigger hurtigt på de andre og løber så efter hende. Jeg råber efter hende for at få hende til at stoppe, med at løbe. Hun kommer ud af bygningen og ud på gaden, hun er på vej over en vej da jeg ser hende. Jeg ligger hurtigt mærke til en bil der kommer kørende imod hende.
“PAS PÅ!” råber jeg til hende. Hun stopper op og ser bilen, men når ikke at flytte sig og bliver ramt af bilen. Folk samler sig hurtigt omkring hende, det er nærmest umuligt at komme helt ind til hende. Jeg sætter mig på huk lige ved siden af hende, jeg kan mærke der er nogle tåre der begynder at trille ned af mine kinder. Der kommer en dame hen til mig, hun ligger sin ene hånd på min skulder.
“Jeg har ringet efter en ambulance, som snart burde være her” siger hun. Jeg vil gerne sige tak, men der vil ikke kommer nogle ord ud over mine læber så jeg nikker bare. Kort efter kan man høre sirenerne fra ambulancen, der er stadig en masse folk ved hende. Ambulancen kommer frem og hun bliver hurtigt, men forsigtigt lagt op på en båre.
“ er der nogle der kender hende?” spørg en af lægerne.
“Jeg gør” siger jeg til ham.
“Super så kom med!” siger han. Vi sidder inde i ambulancen på vej mod skadestuen. Jeg har ikke fået ringet til Nash og Hayes endnu, men med alt det der skete tænkte jeg ikke så meget på det. Jeg har tænkt mig at ringe til dem når vi kommer frem til skadestuen, imens de er igang med at se om hun er okay.
Vi kommer frem, de har travlt med at få hende ind på en stue. Jeg følger bare hurtigt med. De beder mig om at vente udenfor mens de kigger om der er nogle skader. Jeg benytter bare chancen til at ringe til Nash og Hayes.
*Hey bro, hva så?* spørg Nash, jeg er på renden til at græde, men jeg vil ikke.
*Hey, jeg er på skadestuen* siger jeg kort, jeg får det til at lyde som om det er MIG der er på skadestuen.
*Hvad der sket, bro?* spørg han igen.
*Det er ikke MIG der er sket noget med, det er mere.....* siger jeg og holder en lille pause, for lige at trække vejret.
*Hvem er det så!?* spørg Nash ret panisk.
*Sophia* siger jeg. Der kommer en ret lang pause, hvor der ikke er nogen af os der siger noget.
*Nash, er du okay?* spørg jeg.
*Jeg er på vej!* siger han og ligger på, jeg ligger mobilen ned i min lomme. Der kommer en læge ud fra stuen han går hen til mig.
“Du kan se hende nu” siger han.
“Tak” siger jeg og går ind på stuen. Jeg sætter mig på en stol ved siden af sengen, jeg tager hendes ene hånd i min og ager den lidt med min tommelfinger. Hun ligger ikke mærke til det, hun ligger bare helt fredligt og sover, som om der ikke er sket noget. Pludselig kommer Nash og Hayes ind af døren, jeg bliver siddende og kigger på dem, de har tårer i øjenene.
“Hvad skete der!?” spørg Hayes.
“Hun var på vej over vejen da hun bliver ramt af en bil” siger jeg og kigger på Soph. Jeg kan mærke hun bevæger sig, det giver et lille chok i mig. Nash og Hayes kommer hen til sengen hun ligger i, de har opdaget at hun er ved at vågne.

 

Sophia’s synsvinkel

Jeg kan mærke en masse smerte i kroppen, jeg aner ikke hvor jeg er eller hvad smerten er. Jeg åbner min øjne og ser Nash, Hayes og Jack Johnson, hvad laver de her? De har allesammen tårer i øjenene, hvad fanden er der sket? Jeg kigger rundt, jeg ser jeg ligger i en hospitals seng og mit ben er forbundet i gips.
“Hvad skete der?” spørg jeg stille, de kigger overraskende på mig. Hvad fanden er der sket? Har jeg glemt noget vigtigt? Eller hvad fanden er det?
“Øhm... du blev ramt af en bil” siger Jack Johnson.
“Okay?” svarer jeg og ser ned på min ene hånd, den ligger i Jack Johnson’s hånd. Han ager min ene hånd. Pludselig kommer der en læge ind, hun går hen til mig.
“Hvordan har du det?” spørg hun med en meget venlig stemme.
“Øhm... jeg er okay, men ret forvirret” siger jeg.
“Det er fordi du har hukommelsestab, du kan huske nogle ting men så er der andre ting du ikke kan huske” siger hun, jeg nikker bare kort
“Hvornår kan jeg komme hjem?” spørg jeg og kigger på hende.
“Du kan allerede komme hjem nu, der skal bare lige udfyldes nogle papirer og så kan du gå. Her de første dage skal du bare slappe af og ikke lave så meget” siger lægen og kommer med nogle krykker til mig.
“Tak” siger jeg og tager imod krykkerne og jeg prøver at komme ud af hospitalssengen, det går okay, jeg står da i hvert fald op nu. Jeg har mit eget tøj på og ikke det klamme hospitals tøj, som jeg havde før. Vi kommer ud i Nash’s bil, Nash og Hayes foran og så Jack Johnson og mig på bagsædet. Nash kører hen til et stort hotel og holder bilen, vi går ind på hotellet. Jeg ser en masse mennesker jeg ikke kender, og så er der dem jeg kender. Altså dem der har gjordt mit liv til et helvede siden de mødtes, hvorfor er jeg overhovedet med her!? De ved godt jeg hader dem, så hvorfor fanden tage mig med her hen!? Endelig kommer der en person hen til mig jeg ikke hader!
“Hvordan går det?” spørg Bart.
“Det går okay” svare jeg. Vi går hen imod en af elevatorerne, for at komme op på en etage som jeg åbenbart skal sove på.
“Så hvordan har kæresten det?” spørg han og griner lidt og skubber drillende til Jack Johnson, jeg kan se at Nash og Jack Johnson kigger på hinanden.
“Øhm...?” jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal svare til det. Caleb og jeg slog jo op for flere måneder siden! Nash og Jack Johnson kigger underligt på hinanden, der bliver ikke sagt mere resten af vejen op i elevatoren. Da jeg kommer op går jeg hen til det værelse jeg skal sove på, jeg finder min computer frem for at bestille en flybillet hjem. Jeg har ikke tænkt mig at blive her sammen med de personer jeg ikke kan fordrage! Efter jeg har bestilt flybilletten tager jeg nattøj på og ligger mig til at sove.

 

Hey læsere, hvis i er lidt forvirret er det fordi at hun har mistet noget f sin hukommelse så hun kan godt huske at hun har slået op med Caleb og alt det der skete med ham, men hun kan ikke huske at hun er sammen med Johnson nu. Håber i stadig gider læse med!?

 

Knus nusergirl

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...