En digtsamling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 okt. 2016
  • Opdateret: 5 mar. 2017
  • Status: Igang
Digte der illustrerer en følelsesladet teenagers liv. Digte med undertrykt angst og depressivitet, men også med kærlighed. For selv hvor ensomhed og angst vægter højt, er der smukt og fyldt med kreativitet.
Dog også med digte der bare er opdigtede og uden relation til mit liv, men blot til min fantasi // Da jeg begyndte at føle, at jeg lavede en ny 'historie' hver gang jeg ville dele et digt, og at det til sidst ville rende op i pænt mange historier, besluttede jeg mig at samle det til en digtsamling.

3Likes
5Kommentarer
499Visninger
AA

3. Overflod

Vi sætter os i Kongens Have på en onsdag og tømmer den ene vodkaflaske efter den anden

Mens vi opbruger vores stemmer på at diskutere ligegyldig politik

Og fylder vores lunger med sort snavs

 

Og vi drikker til klokken 23.30 på en tirsdag

Fordi vi er imod vores forældre og alt hvad de står inde for

Vi siger ”Det er mit liv, jeg kan tage ansvar”

Og 2 timer senere brækker vi os i en tilfældig busk hos en fyr vi lige har knaldet

 

Vi går i for stramme bukser og udvælger bluser der fremhæver vores bryster

Så vi kan få ham fra parallelklassens opmærksomhed

Selvom vi godt ved at han dater Mette med de fyldige læber

Og vi bare er undermålere der drikker slavevodka og knalder de mindreværdige

 

Og vores liv er en fiasko

Skriger vi mens vi går ned ad en billig sidegade i København

På en kold decemberaften

Og vores nederdel er for kort, og vi har ingen jakke på

Men når mor hun ringer og vil have os hjem i den varme stue

Til æbletærte og en familien-Danmark film på dr1 klokken 21.15

Så siger vi ”NEJ FOR FANDEN” og smækker røret på

Mens vi føjter videre i kulden

Med en smøg i den ene hånd og en slukket telefon i den anden

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...