Fanget i tiden - Zealiara, Academy Of Magics

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 okt. 2016
  • Opdateret: 13 nov. 2016
  • Status: Igang
May Downham er 19 år og ikke som andre. Hun kan nogle ting, som er unormale for almindelige mennesker. Derfor har hendes forældre aldrig været glad for hende. Da hun flytter på collage finder hun et hemmeligt sted, hvor hun bliver taget til en magisk skole. Finder May nogensinde ud af, hvem hun i virkeligheden er?

2Likes
2Kommentarer
203Visninger
AA

1. Prolog

Jeg havde altid haft en følelse af at jeg ikke var som andre på min alder. Måske var jeg en form for heks, som kunne redde andre fra døde? Nej, den slags tror jeg ikke på. Jeg var bare en normal pige i en lille by kaldt Alfriston. Bare et sted med nogle af de her huse, som folk ofte forbinder med England. Jeg kender alle her. Der er ham den underlige, så der ham med fuldskægget og så der de to tvillinger, som hele tiden gentager det som man siger.  Byen var også et sted, hvor alle gik på den samme lille skole, som lignede lort. Du ved de her røde gamle vægge, malingen på vinduerne faldt af og inden for var der ikke særlig meget plads til den enkle person. Skolen havde en særlig charme for nogen, men jeg kunne ikke fordrage det.

Jeg sagde at jeg ikke troede på at hekse fandtes. Det faktisk løgn. Da jeg startede med at hører stemmer var jeg kun 4 år. Jeg sagde det til mine forældre, men de mente bare at jeg havde opfundet en fantasi ven. Der gik nogle år før stemmerne igen kom. Denne gang var jeg 8 år og jeg kunne forklare mine forældre om hvad der skete. Det troede jeg var sindssyg. De sendte mig til en psykiater og i min alder forstod jeg det ikke, men jeg blev hjernevasket. Jeg mistede min identitet. Jeg glemte alt om stemmerne, men de forsvandt ikke. De blev dæmpet, men inderst inde havde jeg ikke glemt om dem. Jeg var sikker på at jeg ikke var sindssyg. Der var en forklaring bag disse mærkelige stemmer, men jeg vidste ikke hvor jeg skulle starte.

Det hele ændrede sig dog, da min onkel døde. Vi arvende en stor sum penge og mine forældre valgte at vi skulle flytte fra England til Washington. De mente de havde fundet det perfekte universitet til mig. Det troede jeg ikke på. Lige indtil stemmerne vende tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...