Hvad er Sandhed?

To søskende. To hemmeligheder.

Blakes liv kører på skinner. Hun har den bedste familie, de bedste venner, og drømmer om at blive journalist i mellemøsten. Men da det viser sig at hendes familie er bygget på en løgn, må Blake finde sig selv igen, før det hele falder fra hinanden.

Layton er den perfekte dreng, træner regelmæssig, og er populær blandt pigerne. Men han har en hemmelighed, som kan rive hele hans liv fra hinanden, på et splitsekund.

2Likes
1Kommentarer
423Visninger
AA

4. Kapitel 3 - Blake

Jeg kigger ind i hans øjne.

’’Ziggy, hvad lavede du så i weekenden, sammen med Lucas? ’’

Layton kigger på mig, og tysser. Jeg smiler bare, og hvisker derefter det næste.

’’Var I på bøssebar? Fik du set en sød fyr? ’’

Han rømmer sig, og falder ned på sengen, med det åndssvage sengetæppe på. Mor lavede det til ham, da han var 12, og tænkte slet ikke over, at han måske var mere interesseret i noget mere alderstilsvarende, end små gule badeænder, der lignede pirater.

’’Ja, og nej. Alle fyrene var enten for meget, eller for gamle. Jeg ved ikke… Måske er der bare ikke en for mig derude. Måske skal jeg være ungkarl resten af mit liv, til jeg bliver en gammelkarl. ’’

Jeg sukker, og lægger mig ned ved siden af ham. Jeg giver ham et slag i siden, ikke hårdt, bare et dask.

’’Nu tager du dig sammen. Du skal nok finde en. Og hvis du ikke gør, finder jeg en til dig. Og hvis jeg ikke kan det, så giver jeg i hvert fald ikke op. Det er vel bedre end ingenting? ’’

Jeg kan høre hvor åndssvag og dum jeg lyder.

Han laver en grimasse, og sender mig et lille smil.

’’Dig, som Kirsten Giftekniv, eller hvad? Jeg tror bare jeg takker nej. Jeg må selv finde ud af det. Og ellers bare nyde tiden, indtil mor og far opdager det, og smider mig ud, og gør mig arveløs. ’’

’’Lad nu være med at være så negativ! Ziggy, vi skal nok få ordnet det her. Bare tro på det, hvis man ikke i det mindste tror, bliver det sgu da aldrig til noget. ’’

Det sidste bliver lidt højt, og Layton giver mig et irriteret blik.

’’Skrid nu bare ud af mit værelse. Jeg er negativ, og sådan er det bare. Det er jo ikke dig der går og tumler med det, og risikerer at mor og far udstøder dig. Du forstår det ikke! ’’

Jeg rejser mig fra sengen, og går hen mod døren.

’’Så skrider jeg. Jeg prøver bare at hjælpe, men du mener jo selv, du ikke har brug for hjælp, så… ’’

Jeg åbner døren, og kan høre ham sige mit navn derinde. Jeg lukker den, og går hen ad gangen, til mit værelse.

Da jeg kommer ind, smider jeg mig på sengen. Ligesom jeg havde gjort inde på Laytons værelse. Min mave gør ondt, og alle de dejlige tanker fra før, er forsvundet, som solen forsvinder om natten.

Jeg prøver jo bare at hjælpe. Jeg prøver jo bare.

 

***

 

Jeg gnider i mine øjne, for otteogtyvende gang, denne morgen. Morgan kigger på mig, og giver mig et dask med hendes skulder.

’’Ree, du ved godt du ligner en druknet mus? Har du glemt din concealer eller hvad? ’’

Jeg dasker tilbage.

’’Hov, hov. Betyder det, at du giver mig ret? ’’

’’Du skal simpelthen til at lære at tyde kropssprog! ’’

’’Og du skal simpelthen til at lære når nogen er sarkastiske, boom ’’

Jeg begynder at grine, og da Ryan og Cat slutter sig til os, på gangen er vi begge to flade af grin, som sædvanligt.

’’Okay. Hør her. I ved godt hende pigen, jeg er forelsket i. Hun var også med til den der fest, jeg tog til i søndags. Gæt lige hvad der skete. Vi talte sammen! ’’

Selvom Ryan ikke er homoseksuel, kan han godt lyde sådan lidt, nogle gange. Lidt overgearet. Lidt for meget over-the-top.

’’Fedt. Virker hun sød, eller er det bare lidt naah? ’’ Morgan stopper op, og kigger mod ham.

’’Hun er bare så sød. Hun elsker dyr, og er single, ligesom du sagde, Cat. ’’

Han griner til Cat. Caitlin kaster med håret, og sender et filmstjerne smil, til en pænere dreng, der går forbi os. Han ser nærmest forblændet ud, og kan ikke tage øjnene fra hende.

’’Man må jo give dem noget, at kigge på, nu når de arbejder så hårdt i skolen. ’’

Jeg griner med hende.

’’Giver du dem ikke nok? Du er jo både i sportsbestyrelsen, elevrådet og dramaholdet. ’’

Jeg sender hende et skævt smil.

Hun dasker til mig, og jeg dasker tilbage.

’’Prøv at se på det sådan her, hvis de var geder, så er jeg deres gulerod, som får dem til at yde deres bedste. ’’

’’Du ved godt hvor mærkeligt det der lød, Cat? Du behøver ikke at opføre dig så blondineagtigt, som du gør nu ’’ siger Morgan.

’’Hov, hov, hun prøver jo bare at være sød. ’’

Jeg må lige forsvare Cat. Morgan skal ikke være sådan over for hende.

’’Hun var sarkastisk, Ree, det var for sjov. ’’

Cat lægger sin arm om min skulder. Jeg banker mig oveni hovedet, med min hånd. Jeg er så dårlig til at tyde sarkasme. Og jeg ved det godt.

Klokken ringer ind. Vi skilles, og går til hver sin time. For mit vedkommende er det Kunst, med Mrs. Katarina. Jeg synker ned på min plads, i al virvaret, der altid foregår før en time. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...