Hvad er Sandhed?

To søskende. To hemmeligheder.

Blakes liv kører på skinner. Hun har den bedste familie, de bedste venner, og drømmer om at blive journalist i mellemøsten. Men da det viser sig at hendes familie er bygget på en løgn, må Blake finde sig selv igen, før det hele falder fra hinanden.

Layton er den perfekte dreng, træner regelmæssig, og er populær blandt pigerne. Men han har en hemmelighed, som kan rive hele hans liv fra hinanden, på et splitsekund.

2Likes
1Kommentarer
411Visninger
AA

3. Kapitel 2 - Layton

Jeg sætter mig ind i Morris, og lægger hænderne på rattet. Vandet drypper ned mod sædet. Læderet er blødt, og metallet koldt. Min fod ligger på speederen, og jeg drejer nøglen. Den hoster et par gange, men bakker derefter ud af parkeringspladsen.

Vejen ligger fladt foran mig, og regnen pisker mod ruden. Vinduesviskerne kæmper, men giver op. Det er vist godt, at der ikke er lang vej hjem, fra supermarkedet.

Min telefon ringer, og jeg sætter den på højttaler.

’’Hej Ezzy, hvornår regner du med at du er hjemme, aftensmaden er på bordet? ’’

Jeg sukker. Mine forældre har virkelig en hukommelse som en si. De glemmer altid det vigtigste, og husker det mindre vigtige.

’’Jeg sidder i bilen nu, og er omkring springvandet. Vil skyde på jeg er der om 5 minutter! ’’

’’Ih, skatter, så er du her jo snart, farveller. ’’

Jeg kan næsten høre, hvordan hun vifter telefonen frem og tilbage. Selvom hun bruger teknologi dagligt, kan hun stadig ikke helt forstå det.

Et bip lyder, da jeg lægger på.

En dump lyd rammer mit øre, da telefonen rammer min taske, på passagersædet. Jeg har været på ’’weekend’’ med mine klassekammerater fra High School. Det er i hvert fald det mine forældre tror.

I virkeligheden har jeg brugt hele weekenden sammen med Lucas, i hans lejlighed i centrum af London. Men Lucas er homoseksuel, og min forældre vil ikke bifalde det. Da naboens datter, som vi tit havde været sammen med, sprang ud, stoppede vi med at se den familie. 

Hvordan ville de min have det, hvis jeg en dag kom og sagde det tre ord. Det ved jeg ikke. Men lige nu skal jeg bare hjem, hjem til aftensmad.

***

Jeg sætter mig ved det ovale spisebord, med det fine stel. Duften fra maden, fortæller mig at det er fish’n’chips der er på menuen.

’’Hvad så knægt, fik i mandehørmet? ’’

Min far klapper mig på skuldrene. Blake sender mig et medfølende blik. Jeg rømmer mig, og retter mig op i stolen.

’’Det må man sige vi fik. Vi sad og spillede og drak den halve nat, og du skulle lige have set Robin, han begyndte og tude helt vildt, ned i øllen! ’’

’’Godt knægt, du er også først en rigtig mand, når man har været sammen med en pige, og været fuld en hel weekend. ’’

Hans kommentar giver mig en klump i maven, fordi jeg lyver overfor dem. Jeg synker en gang, og fokuserer på min vejrtrækning.

Han ved så lidt. Jeg har aldrig været sammen med en pige, og hader at være fuld. Følelsen af manglende kontrol, der glider ud mellem fingrene af en, er lige til at brække sig over. Som jeg faktisk også gjorde, den første og sidste gang, hvor jeg blev stangstiv, og blev båret hjem, klokken 9 om aftenen, da festen kun lige var begyndt.

Jeg tager en bid fisk ind i munden. Tør, men altså, mor har aldrig været den bedste til at kokkere, så det er bare smile, og være den gode dreng.

’’Smager det godt Ezzy? ’’

Min mor smiler opmuntrende til mig, som om hun godt ved at det smager knap så godt.

Jeg nikker, og klistrer et smil fast til mit ansigt.

’’Meget godt, mor. Som du kan lave mad! ’’

Blakes, som sidder overfor, øjne tager en rundtur i deres æble. Jeg skynder mig at kigge væk, så jeg ikke flækker af grin.

Søskendekærlighed, som vores forældre kalder det. Søskendeforhold baseret på gensidig forståelse, som vi selv kalder det.

Jeg skynder mig at stille Blake et spørgsmål, før min far begynder at udspørge mig mere, om ’’weekenden’’.

’’Hvad har du så lavet i weekenden? Hængt ud med dine hjernedøde venner, mens i talte om ligegyldige boybands, eller siddet og tudet over en pladderromantisk kærlighedsfilm? ’’

Min far griner, og slår sig på lårene. Han elsker vores diskussioner.

’’Nej, i forhold til dig, har jeg faktisk lavet noget, som har udvidet min horisont, i stedet for at indskrænke den. ’’

Den sved, hvis det havde været tilfældet. Hun blinker til mig. Hun ved udmærket godt, at jeg ikke har været på weekend, men spiller med på den.

’’Og hvad er det så, om jeg må spørge? ’’

’’Du kunne du godt lide at vide, hva’. Men nu må jeg jo være sød ved dig, når du har tømmermænd. ’’ Hun driller mig, med sin stemme, der lyder som om hun snakker til et lille barn. ’’Jeg har skrevet 3 kapitler til min roman. Og researchet om familieforhold i Mellemøsten. Tag den! ’’

Det sidste bliver et lille råben, og mor tysser på hende. Hun er alternativ psykolog, og har altid rystet på hovedet af vores små diskussioner, og sagt at det nedbryder vores indre balance. Bla, bla, bla!

Jeg laver en lille hovedrysten.

’Så, så, du får ret, jeg får ro. ’’

Hun laver et kast med håret, og vi spiser videre i stilhed. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...