Et sidste farvel

Til min elskede farfar.

0Likes
0Kommentarer
144Visninger
AA

1. Et sidste farvel

Kære farfar,

Det er nu ved at være mange år siden jeg sidst så dit smil, men jeg vil aldrig glemme det. Jeg vil aldrig glemme den måde det fik dine øjne til at stråle. Dit smil var ofte gemt bag et kamera, der var rettet mod os - mod din familie. Du foretrak at være bag det, og det er først nu, at jeg har indset hvor meget jeg ville ønske, at du engang i mellem ville lade os rette det mod dig. Men dengang vidste ingen af os, at du ville have så kort tid tilbage.

Jeg husker den sidste gang jeg så dig. Det var tydeligt at kræften havde fået sine lange kløer i dig. Men du smilede stadig, du stod med ret ryg som den stærke mand du var. Jeg kan huske at jeg kom hjem den aften, og begyndte at græde. Dybt inde i mig selv vidste jeg, at jeg nu havde set dit smil for allersidste gang.

Det var unfair, den måde du blev taget væk på. Jeg husker den dag jeg først fik nyheden. Den kom i form af en sms fra min søster. Jeg læste den i frikvarteret, og kunne slet ikke forstå den. Det var først flere uger efter, da farmor forklarede mig det, at det gik op for mig hvad det betød. Du var syg - og det var ikke den slags sygdom hvor et par dage i sengen og en kop te ville hjælpe. Men lægerne havde håb for dig. Du var en frisk mand af din alder at være. Du fik en operation, og beskeden om, at nu var du rask. Desværre var det et af de tilfælde, hvor lægerne tog fejl. Ud af det blå fik du det endnu værre end før. Og til sidst var der intet at stille op, intet de kunne gøre, på trods af din styrke og din livsglæde. Det eneste der kunne hjælpe dig nu, var et mirakel som aldrig kom.

Du vil aldrig være i stand til at se hvor jeg kommer hen. Du støttede selv mine vildeste drømme, og troede altid på mig. Nu sidder jeg og ønsker, at du havde været der da jeg officielt blev voksen. Jeg ønsker at have dig ved min side, når tingene bliver svære. Jeg ønsker at høre dine opmuntrende ord. Men jeg må nøjes med et ekko af din stemme som stadig sidder i mit øre.

Aldrig vil jeg glemme dit smil, farfar. Det smil som sad på dine læber indtil allersidste øjeblik. Det smil som var dobbelt så bredt og dobbelt så strålende da du så mig i min konfirmationskjole, og da du så min kusine blive døbt, og min far blive gift, og da vi gav dig din allersidste fødselsdagsgave. Det smil som du sendte mig, da vi sagde farvel for sidste gang.

Jeg vil aldrig glemme dig. 

De kærligste hilsener,

Dit barnebarn, Caroline.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...